Et rum er ikke bare et rum

At udviske grænsen mellem det ydre og indre – at forstå det indefra og trives i det udefra.

En definition på sanselige arbejdspladser kunne være, at der er elskværdigt, fysisk involverende og berørende. De er stedets ånd og giver resonans. De har en synlig, aflæselig arbejdspladskultur. Fyldt med tankevækkende kontorgange, lokkende rum, stimulerende kantiner og videnslaguner til refleksion.

De inviterer ikke til vaner og ligegyldige samtaler. De påvirker måden, vi arbejder og skaber på – de er sociale systemer. De kan bære erindringen og traditionen. De tager i høj grad del i den måde, vi opfører os på. De har humoristisk sans og forfiner vores instinkter.

Kontorrum skal kunne rumme mangfoldighed og kontraster. Stilhed, dybt nærvær og samtale. De kan være opbygget som koreograferede kontorlandskaber eller med åbne strukturer. Der kan være et tydeligt rum i centrum, som er det faglige omdrejningspunkt for virksomheden eller institutionen. 

Et kontorlandskab kan være indrettet som små karréer, niveauer i et gadebillede eller lagt ud som en labyrint, man kan fare vild i.

Arkitektur skaber bygninger med gode og dårlige problemer. Det viser sig i valg af sten, design, farver, volumen, udsigt m.m. – i arbejdspladsens måde at virke på. Nogle gange må man beskytte ”jobbet” mod designtrends og poparkitektur.

En forudsætning er, at den demokratiske samtale og transparens naturligt er sat på dagsordenen – er til stede på den sansende arbejdsplads. Demokratiet er nok den mindst ringe styreform, vi kender, og samtidig har vi så lidt historisk erfaring med demokratiet, der først for alvor tog fart i oplysningstiden. Dog er det stadig sådan, at demokratiet for de fleste af os er fællesskabet – for andre et politisk fængsel. Det kan du se hver aften i TV Avisen, nu da vi igen er i krig.

Hvis vi vil høres i dag, have et budskab eller en mening ud, så ligger magten og muligheden i de forskellige sociale medier – så skal man bare råbe endnu højere op på blogs, Facebook m.m. Det virker. Det første ”like” forstærker det næste med 32 %, siger undersøgelser. 

Det er den kolossale mængde af likes og follows, der skaber problemet omkring den demokratiske samtale, bl.a. også fordi virksomheder køber sig til fans og følgere. Det truer vores demokratiske grundstruktur, at man så let tegner abonnement på andres hensigter og meninger og ikke selv danner sig en. ”Vi kan være individuelt rationelle, men kollektivt stupide.” Det forstærker alles sociale adfærd enormt. 

Vi tror det, de andre tror om det, de tror, vi tror om … ingen siger noget, fordi ingen siger noget. Idiotiske meninger kan lynhurtigt gå i selvsving på nettet – og alle disse likes populariserer standpunkterne. Det har vist sig, at vestlige demokratier er meget sårbare over for rygter på nettet – derfor er der nogle, der kynisk benytter sig af det.

Meninger på nettet koster ikke noget, og der er ingen redaktør, der bedømmer dem! De kan bruges oplysende og dannende – det, vi kalder det drøftende demokrati. Men så skal meningerne være robuste og bygge på fakta, og vi skal have tillid til hinanden. På den måde overlever sandheden ofte, men den kan desværre også voldtages. 

Grundlæggende er det dog rigtig godt, at flere kan komme til udtryk og finde ligesindede. Der er mange paradokser i den netudvikling!

Udfaldet af teknologiudviklingen er, at vi er blevet rigere og klogere med enkelte bivirkninger, men vi skal have minoriteterne – også de etniske – med på arbejdsmarkedet for at få et homogent, globalt og åbent samfund. 

Vi skal have flere demokratiske muslimer ind. Det vil være den rene vitaminindsprøjtning med etniske kulturers sanselighed på vores arbejdspladser. Eksklusion er det dummeste, vi kan gøre. Om 30 år kommer Sverige til at stå stærkt økonomisk og demokratisk på grund deres indvandrerpolitik. Vi har brug for flere nuancer og nuancerede medarbejdere i joblivet i Danmark.

Konkurrence og vækst er alfa og omega for stater og firmaer i dag. Det er der nogles psyke, der ikke kan holde til, og måske heller ikke demokratiet, der langsomt eroderer og bare forsøger at rette ind og holde mund. Det skal løses og håndteres, og her er en sanselig arbejdsplads et bud.

Flere e-mails til hinanden er ikke noget bud – det tager bare endnu mere arbejdstid at besvare dem. At tage ansvar for det drøftende demokrati helt ned i storetåen er helt afgørende for udviklingen, ellers vil andre diktere vilkårene om 30 år.

AT KOMME IGANG MED FORANDRINGEN!

Alt, hvad der er vigtigt, tager tid!

Det får en konsekvens, hvis du udsætter forandringen eller undviger den. Handlingsoverspring og fravær er noget, vi gør os rigtig meget i på arbejdspladserne. Det er svært at virkeliggøre drømmene fysisk – at forestille sig det, man ikke er vant til. Hvad med en samtale med uld mellem tæerne i stedet for i munden? 

At ændre til en sanselig arbejdsplads har et langtrækkende perspektiv, der let kan nedbrydes af det kortere perspektiv – f.eks. et nyt hæve-sænkebord på tilbud eller en ny, fjoget trend som stenalderfitness på kontoret. Det er en længere proces og kan ikke bero på et impulskøb.

Det avler meget kreativitet hos medarbejderne, når de seriøst går i gang med det uoverskuelige – nemlig at lave kontoret om. Så tal om det, selvom du ikke lige har idéerne. Det ser altid uoverskueligt ud, når man laver langsigtede forandringer, lige indtil man er kommet i gang. 

Vi trænger til et oprør mod kontorets upersonlighed. I stedet for straks at kaste dig ud i en transformation af det hele, så lav et pilotprojekt over kontormiljøet. Beslut dig for at se det som et projekt, der jo pr. definition har en tidsramme. Her kommer nogle idéer, du måske kan lade dig inspirere af: 

• Et velduftende kontor med planter eller urter. De kendes helt tilbage fra Faraos tid, og det er bevist, at de fleste naturlige dufte giver velbehag. Måske skulle I skiftes til at lave frokost til hinanden og anvende de urter, der kan gro på skriveborde og i vindueskarme.

• En sauna på arbejdspladsen – en varm og kærlig omfavnelse – kunne gøre underværker. I sådan en er alle lige i et stykke tid.

• Genbrug opmuntrer personalet til selv at personliggøre og dekorere deres arbejdsomgivelser.

• Bade- og omklædningsrum, så man nemmere kan cykle/løbe til arbejde.

• En indendørs have, et orangeri på arbejdspladsen, hvor alle vil elske at opholde sig. Her kan du for en gangs skyld lovligt tage tomater, rosenkål, agurker, krydderurter og appelsiner med hjem fra jobbet.

• En virksomhed med grønne tage, vild natur og regnvand og skybrud, der bliver samlet op, giver mening. Gentænk din arbejdsplads’ overflader.

• Gårdhave/terrasse – anlæg grønne udearealer, hvis det er muligt i og omkring arbejdspladsen. Læg arbejdsfunktioner ud i udearealerne: kaffepauser, medarbejdersamtaler, møder, frokoster.

• Et rum til afslappet opmærksomhed osv.

• Kontorgangen kan blive labyrintisk i stedet for en lang gang. Oplevelsesrig og sansestimulerende med frisk luft og åben himmel visse steder.

• Virksomheden har et mentalt ansvar for, at der er gode pausemuligheder. 

Det har i øvrigt vist sig, at mænd bruger udearealerne mere end kvinder. Der er en kønsforskel her, måske fordi kvinder stadig har en strammere bagkant efter jobbet. Rør altid ved tingene, før I køber nyt til arbejdspladsen – følesansen fortæller, om det er noget for jer.

Sand på gulvet kan få alle til at tage skoene af! Et sangkor på arbejdspladsen – Danmark er et af de lande, der har flest sangkor pr. indbygger – altså uden for arbejdstiden. 

En Espresso Book Machine bør stå fremme: en avanceret printer, der kan lave filer om til bøger og lign. Signalet er klart: Dette er en virksomhed, der tillader medarbejderne at trykke festsange, digtsamlinger og fotobøger. Et åbent ildsted på gangen – det er vigtigt, at arbejdspladsen har små oaser.

Gode gammeldags brætspil.

En swimmingpool til motion eller til at pjaske rundt i med kollegerne.

En indendørs græsplæne – vi elsker alle at ligge i græsset og drømme.

Lyst træ, f.eks. krydsfinér på væggene, giver fornemmelse af forandring – en slags cargo-look.

Et andet mønster på træ- eller linoleumsgulvet.

De sociale medier kan bruges til at informere og inspirere hinanden om, hvordan det går med at omdanne jeres arbejdsplads til en sanselig en af slagsen.

Genindfør håndskriften på jobbet! Det stammer fra en fysisk sanselig verden.

Stedets ånd – stedets erindring

Der findes ikke neutrale arbejdspladser. Arbejdspladser gør noget ved de ansatte – de indfødte. Kontoret sætter præg på dit arbejde og dine hverdagsoplevelser. Rumlige oplevelser forbinder dig med andre i verden. Husker dig på kærlighedsoplevelser eller brud og skænderier og minder om gode stunder med arbejdskammeraterne. 

Rum er ikke bare rum: Der er rum, der kalder på liv, og rum, der giver liv fra sig. Nogle er kun robuste, andre samler indtrykket, atter andre spreder det. Rum kan være tidløse; de kan bidrage med forståelse ved ankomsten og udfordre afskeden. Vi deler rum med hinanden og opholder os sammen i dem. Vi slider på dem og giver os hen i dem. Vi mødes i rummet, og det er en nærværende gestus, at vi viser vores ansigtsudtryk for hinanden – at vi giver hinanden vore ansigter.

De fleste kysser deres nærmeste godnat hver aften. Vil vi gøre det samme med kontoret efter endt arbejdsdag og sige tak for i dag, kontor, og klappe det på væggen? Det er vidunderligt at forlade noget dejligt for at vide, at man skal se hinanden igen! 

Hvornår er jobbet et af de dejligste steder på jorden?

Hvis vi vil have alle med og undgå en strøm af misforståelser og ærgrelser, er det min erfaring, at alle skal sidde nogenlunde tæt og have såvel sproglig som kropslig kontakt. Det afstedkommer en ordløs udveksling – et aflæseligt kropssprog – en elektricitet og intensitet mellem hinanden!

Jeg har også oplevet, at en god idé kan vibrere gennem hele rummet, så følehornene rejser sig hos alle de andre, og arbejdet bliver nærværende, personligt og livsbekræftende. Så giver det overskud til andet end arbejde – og det medvirker igen til øget overskud til … arbejdet.

 En kontorgang er også et rum at færdes i. Den muliggør det spontane møde. Gangen kan også være et sted til højtideligheder eller ceremonier – ikke et religiøst rum – men et helle med et hemmeligt rum for enden af gangen, hvor der må kysses og tales, et sted, man går hen til og kobler fra. Et sted, man kan undslippe fællesskabet – pauser på kontoret er jo
ikke spildt tid!
 
Et godt fysisk hverdagseksempel er, at alle mennesker, der opholder sig i bygninger og rum, intuitivt søger hen mod lyset og udsigten og gerne med en god loftshøjde. Alle vil instinktivt placere sig i mødelokalet, så de kan se ud ad vinduerne – smugkigge efter detaljer. Alle søger hen mod gode lugte, blikke, kropsholdninger, bevægelser, skønhed og seksuelle undertoner, hvis det er det, der presser på.

Hvis det på en arbejdsplads lykkes at skabe et fælles rum mennesker imellem, hvor menneskelige relationer er stærke, så vil den enkelte trives, fungere og performe bedre.