Designerbabyer: En etisk komponent i fremtidens patenter?

Opfindelsen ligger alene i patentansøgerens uforfærdethed, når det drejer sig om at trodse de etiske betænkeligheder, der knytter sig til idéen om såkaldte designerbabyer

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk.

Etisk set er i dag skrevet af Klavs Birkholm

DEN 24. september i år udstedte USAs patentmyndigheder (USPTO) Patent No. 8543339: Sæddonor-selektor baseret på genetisk kalkulation. Patentholder er den internetbaserede gentestvirksomhed 23andMe, og opfindelsen drejer sig grundlæggende om en computerbaseret algoritme, der kan hjælpe kommende forældre med at udvælge netop den sæddonor eller ægdonor der gør det mest sandsynligt, at et kommende barn får nogle bestemte, ønskede træk og egenskaber.

LÆS OGSÅ: Er vi ved at indføre arvehygiejne i Danmark?

I mine øjne er patentet endnu et eksempel på, at patentsystemets oprindelige krav om opfindelseshøjde (originalitet) ganske tilsidesættes, når biotekindustriens voldsomme økonomiske interesser gør sig gældende.Opfindelsen kræver en liste over de fænotypiske ønsketræk, kunden har krydset af som eksempler angiver patentansøgningen høj sandsynlighed for grønne øjne, lav risiko for endetarmskræft, lav risiko for ikke at kunne smage bitter med flere. Desuden skal selektoren udstyres med en oversigt over kundens (æg- eller sædcellens) genotype samt en liste over et større antal donorers genomer.

På basis af disse tre sæt informationer foretager selektoren en statistisk samkøring, der resulterer i udvælgelse af den bedst egnede donor.Opfindelsen består selvsagt ikke i metoden for samkøring (algoritmen) i så fald ville tusindvis af forsikringsprogrammer også være patentberettigede. Opfindelsen ligger alene i patentansøgerens uforfærdethed, når det drejer sig om at trodse de etiske betænkeligheder, der knytter sig til idéen om såkaldte designerbabyer. Det er den uforfærdede spørgen efter det, andre viger tilbage for at spørge efter, der her belønnes med et patent.Spørgeren er Anne Wojcicki, medstifter af 23andMe. Mens hendes projekt er moralsk grænseoverskridende, og algoritmen ikke noget usædvanligt, er Wojcickis forretningsmodel til gengæld nærmest genial.

Hver gang en ny kunde leverer sit dna til 23andMe, øges nemlig virksomhedens egentlige aktiv: dens biobank.I maj 2012 meddelte selskabet således, at det var på vej til at opnå patent på indikatorer for Parkinsons Syge. Det udløste en kraftig reaktion fra kunder, hvis genotypiske data uden videre har været inddraget i undersøgelsen. Man kan forestille sig, hvilken gigantisk kapital selskabet vil råde over, når titusinder af potentielle donorers og modtageres genomer er registreret i den nye selektor.I forvejen har 23andMe registreret mere end 400.000 kunder, ikke mindst baseret på firmaets arvelighedskalkulator, der blandt andet tilbyder sandsynlighedstal for et eventuelt barns øjenfarve, brystmål, hukommelse, metabolisme og atletiske evner.

Mange mikrobiologer ryster på hovedet, fordi de ved, at den genetiske videnskab er meget langt fra at kunne levere sådanne forudsigelser. Men det er ikke afgørende her. Som K.E. Løgstrup bemærker, kan man sagtens være ekspertbegavet, men livsstupid. Patenter handler om penge. Andre forskere har foreslået, at der nu indføres en slags etisk kriterium i patentlovgivningen.

Glimrende idé, bortset fra at fælles etiske normer kun kan forankres i fælles livserfaringer og debat, hvorimod stort set hele den politiske administration herunder patentmyndigheden efterhånden er delegeret til ekspertbegavede specialistkulturer.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk