Er kejsersnit et livsstilsvalg?

Fødsel ved kejsersnit breder sig i takt med velstanden i verden. Men hvor går grænsen? Eksperter advarer mod udviklingen, men kvinder kræver i stigende grad mulighed for selv at vælge

En amerikansk kvinde mener, hendes religionsfrihed er truet, fordi hun skal betale børnepenge.
En amerikansk kvinde mener, hendes religionsfrihed er truet, fordi hun skal betale børnepenge. Foto: Polfoto.

Et længe ventet skridt væk fra stenalderen eller et bekvemt tilbud til dem, der er for fine til selv at presse?

Debatten i Storbritannien går i alle retninger efter avisrapporter om, at alle gravide fremover skal have ret til at vælge at føde ved kejsersnit.

I dag er den ret kun forbeholdt dem, der føder på privatklinikker, hvor kunden bestemmer medmindre der er en sundhedsfare.

Fødsel ved kejsersnit breder sig i takt med velstanden over den ganske verden. Den statistiske rapport for 2011 fra WHO, FNs verdenssundhedsorganisation, taler sit tydelige sprog. Når det handler om kejsersnit, er det ikke de rigeste lande i Vesteuropa, der ligger i top. Det er derimod de lande, der ligger i det næste økonomiske lag. Her er andelen af fødsler ved kejsersnit dramatisk højere end de 15 procent af de fødende, som WHO har sat som andelen af fødende kvinder, for hvem det er medicinsk påkrævet med et kejsersnit.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Brasilien er tallet 44 procent. Men i de rigere provinser som São Paulo er tallet helt oppe på 55 procent. WHO har officielt kritiseret det store omfang af kejsersnit i landet.

Ifølge det brasilianske sundhedsministerium finder 80 procent af alle kejsersnit sted på privatklinikker, og myndighederne har gennemført store kampagner, hvor de kalder den naturlige fødsel for en sikker fødsel.

I den anden ende ligger verdens fattigste lande, som primært er i Afrika. Her er kejsersnit ikke en luksus, men ofte den sidste udvej. I gennemsnit er det kun fire procent af afrikanske nyfødte, der kommer til verden ved et kejsersnit. I den fattige ørkenstat Tchad er tallet end ikke i procenter, men blot fire promille.

Men selv i fattige lande er der store forskelle.

I Etiopien føder ni procent af kvinderne i byerne ved kejsersnit, mens tallet næsten er nul i landområder, beretter doktor Ana Pilar Betrán fra WHOs hovedsæde i Genève.

Hun understreger, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for helbredsmæssige fordele ved at føde ved kejsersnit medmindre det er absolut påkrævet og at der tværtimod er en øget risiko for mor og barn.

Hun kalder det derfor et bekvemmelighedsvalg for både læger og den fødende. Sundhedsforsker Xing Lin Feng fra Beijings universitet taler om, at kejsersnit allerede er blevet normen i Kina.

Som profession er jordemødre blevet marginaliserede. Der er sket et skifte i retning af medicinske læger i Kina, og det kan være den dybere forklaring bag væksten i kejsersnit, fremhæver hun.

Professor Corine Ronsmans fra London School of Hygiene and Tropical Medicine frygter, at udviklingen er kommet så vidt, at den kan være svær at vende.

Når andelen af fødsler ved kejsersnit passerer 60 procent, så mister fødeafdelingerne erfaringerne med den vaginale fødsel. Folk tror også, at det er mere sikkert, og så stiger behovet, advarer Corine Ronsmans.

Men hun medgiver samtidig, at hele diskussionen er svær, fordi et kejsersnit i en række tilfælde kan redde moderen og det ufødte barn.

I Europa foregår lidt over 22 procent af alle fødsler ved kejsersnit. I såvel Danmark som Storbritannien har andelen været voksende.

Tilbage i 1990 var det blot 12 procent af de britiske babyer, der kom til verden ved kejsersnit. Nu er det en fjerdedel.

Væksten er sket, selvom kejsersnit i det offentlige sundhedsvæsen i dag kun kan ske på lægeligt initiativ. Men fremover skal kvinder også selv kunne ønske at føde ved kejsersnit.

En talskvinde for NICE (det nationale institut for god klinisk standard) understreger over for Kristeligt Dagblad, at kejsersnit ikke bliver en ret. Men alligevel er der tale om et markant skridt. Hvor det tidligere var fødselslæger, der suverænt afgjorde, om et operativt indgreb var nødvendigt, så vil det fremover være op til den enkelte kvinde at ønske et indgreb. Men det vil fortsat være en lægefaglig vurdering, der skal ligge til grund, før et indgreb kan blive bevilget.

Jordemoder Mervi Jokinen fra den britiske jordemoderforening og formand for sammenslutningen af europæiske jordemødre mener, at det i stigende grad er svært at dæmme op for ønsket om kejsersnit.

Vi ser en ændring i den sociale opfattelse af fødsler, hvor kejsersnit er blevet normaliseret. Tidligere var det et operativt indgreb af nødvendighed. Nu ses det som et valg, fortæller Mervi Jokinen med en tydelig finsk accent.

Hun understreger, at der ikke er sket en ændring i kvinders fysiologi, men i deres og samfundets holdning.

Nogle vil planlægge, fordi det passer bedst til deres livsstil. Andre er bange for fødslen, og jeg tror, den frygt er stigende i den almindelige befolkning. Kvinder deltager ikke som tidligere i venners og familiers fødsel og oplever ikke ved selvsyn, hvad der sker. På den led har hele den sociale konstruktion ændret sig, påpeger Mervi Jokinen, som også taler om, at kendisser ofte vælger kejsersnittet, hvilket er med til at påvirke andre kvinder.

I den britiske debat har Maureen Treadwell fra foreningen for personer berørt af traumatiske fødsler talt for at lette adgangen til fødsel ved kejsersnit. Hun mener videre, at nogle fødselslæger stempler folk, der vil have kejsersnit.

Læger taler om, at nogle kvinder er for fine til at presse uden at forstå, hvor dybtliggende traumatisk det kan være. Nogle kvinder lider af alvorlige skader og problemer efter en traumatisk naturlig fødsel, lyder kritikken fra Maureen Treadwell i avisen The Times.

Debattøren Christina Odone skriver i avisen The Daily Telegraph, at briterne nu er på vej ud af stenalderen, og at det har taget 60 år at nå frem til at lette adgangen til kejsersnit.

Fanatikere for naturlig fødsel, jordemødre og skrankepaverne i sundhedsvæsenet har længe været mod kejsersnit og afvist dem, der ønsker et indgreb, som svæklinge og nassere, lyder svadaen i debatten, som har fyldt medierne med beretninger fra mødre, der har valgt den ene eller den anden løsning eller som Phillipa Warden Hill begge. Efter en traumatisk første fødsel, hvor hun var tæt på at miste barnet, insisterede hun på et kejsersnit ved baby nummer to.

Det var det værd. Jeg vil til enhver tid tage det valg, og jeg mener, at kvinder skal have retten til at vælge selv, fastslår Phillipa Warden Hill.

Dermed er der et vist ekko af den danske debat gennem de senere år. Her er det hver femte fødsel, der foregår ved kejsersnit. Men tal fra Sundhedsstyrelsen har vist en markant vækst i antallet af kvinder, der selv beder om kejsersnit. Det steg fra 1300 i 2005 til 1900 i 2009. Debatten har også handlet om merudgiften, som i Danmark er omkring 10.000 kroner pr. fødsel.

Formand Lillian Bondo fra Jordemoderforeningen peger på, at Sundhedsstyrelsen for seks år siden konkluderede, at en vaginal fødsel er kejsersnittet sundhedsmæssigt overlegen, hvis der ikke er særlige forhold hos mor eller barn, som kræver et indgreb.

Til gengæld er der taget hensyn til kvinder, som ønsker et kejsersnit, selv hvor lægerne ikke fraråder en vaginal fødsel. Det pålægger så til gengæld lægerne et stort ansvar at fraråde dette valg, især ved forhøjet risiko ved et kejsersnit, som for eksempel hvis kvinden er meget overvægtig, forklarer Lillian Bondo, der ligeledes er medlem af Det Etiske Råd.

Hun fremhæver, at gravide har ret til spørge en anden læge, hvis den første siger nej, men også, at den gravide skal have god rådgivning.

Vi skal imødekomme en ængstelig kvinde ved at give hende særligt tilbud om støtte og følgeskab, og vi skal også fortælle klart og tydeligt, at der er nogle risici forbundet med et kejsersnit, som er markant højere end ved vaginal fødsel. Det får flere kvinder til at vælge vaginal fødsel, når de bliver støttet og får gode forklaringer, mens andre fastholder, at de vil have et kejsersnit, siger Lillian Bondo og tilføjer, at en grundig efterfødselssamtale også er med til at vaccinere mod et valg af kejsersnit som reaktion på fødselsoplevelsen.

Det er et valg, som rundt om i verden er meget forskelligt. Fra skematisk planlagte fødsler i Kina over modefænomer i Sydamerika, lægelige vurderinger og rådgivning i Vesten til den sidste nødløsning, der redder livet for mor og barn for de heldige i de fattigste dele af Afrika.

norum@k.dkKejsersnit i verden

Cypern: 51 procent

Brasilien: 44 procent

Sydkorea: 37 procent

Mexico: 37 procent

Tyrkiet: 37 procent

Officielt er Cypern det land i verden, der har den højeste andel af kejsersnit. Ifølge WHO ligger Kina på 27 procent, men andre rapporter taler om, at over 46 procent af fødslerne nu sker ved kejsersnit. Til sammenligning er andelen i Danmark på 20 procent.

Kilde: WHO Verdens-sundheds­statistik 2011