For Signe Sunding, Sofie Simon og Charlotte Bredmose Vang blev graviditeten et spørgsmål om liv eller død. Alle fik konstateret kræft, og når lægerne både skal redde moderen og barnet, rejser det svære etiske dilemmaer
Ministers ønske om mulig tvangsbehandling af gravide med forbrug af alkohol eller stoffer kan føre til flere, ikke færre børn med skader, mener overlæger. Socialminister Mai Mercado (K) fastholder, at tvang bør være en mulighed
Vi har i dag medicin og teknologi, der gør det muligt at holde liv i gamle eller syge mennesker i længere tid. Men der er en risiko for, at man glemmer at se mennesket i iveren efter at holde døden fra døren
Magnus på 16 år er Danmarks ældste patient med SMA I, en aggressiv form for muskelsvind. For første gang er der kommet et lægemiddel, men er Magnus for syg til behandling?
Vor tids største etiske dilemma handler om retten til at få hjælp til at dø. Læs eller genlæs Kristeligt Dagblads artikler om patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, deres pårørende og de læger, der behandler dem
Flere lande vil sanktionere forældre, der ikke får vaccineret deres børn. Men en sådan ordning risikerer at ramme den forkerte målgruppe, advarer eksperter
Danmark har et fantastisk sundhedsvæsen til prisen – endnu, lyder det fra læger. Men lægerne er ikke mindst bekymrede for usaglig, politisk indblanding, svarer mange i undersøgelse
Mens der stadig er meget at hente i forhold til behandlingen af kræft, KOL og hjertekarsygdomme, er der også positive historier fra det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis lader behandlingen af astma og allergi til at være i bedring
Gennem et langt sygdomsforløb mødte sprogforsker Jørn Lund et fortravlet dansk sundhedsvæsen, der forsømmer sine patienter. I en personlig kronik i Politiken beskrev han for nylig den skuffelse, han følte. Og hans oplevelser er langt fra ualmindelige, mener tre fagfolk
14-årige Magnus er autist, blind og født med svær læbeganespalte. Men hans yndlingssted er Rigshospitalet, for i sundhedsvæsenet har familien fået både behandling og en livsvigtig omsorg
Mine kollegaer presses til lange sygemeldinger eller opsigelser. Et øget antal jordemødrene starter som selvstændige, eller finder arbejde i for eksempel privat lægepraksis, skriver jordemoder
Læger bakker op om et Medicinråd til at prioritere behandling med ny medicin, men de giver ikke meget for rådets hidtidige arbejde. For rådet skal have mere magt, og politikerne skal holde fingrene væk, mener flere
Den 88-årige tidligere afdelingssygeplejerske Gudrun Elise Sørensen finder det helt forkert, at hjemmehjælperens arbejdsdag er styret af en computer, og at der sjældent er tid til nærvær og snak
Læger er ikke mennesker uden moral og evner til at foretage etisk forsvarlige valg i deres job. Men for mange glemmer i specialiseringens og produktivitetens navn, at de skal passe på patienterne og ikke sundhedsvæsenet. Det mener den bogaktuelle læge og professor Morten Sodemann
Vores erfaring er, at det er problematisk, når dokumentation er blevet så omfattende, at den er blevet målet i stedet for et middel. Der er etableret en ny sandhed, som har flyttet fokus fra patienten og hen til tasterne, skriver sygeplejersker
Den største udfordring for sundhedsvæsenet er mangel på ressourcer, mener læge og sundhedsdebattør Torben Mogensen. Men der vil aldrig komme nok midler, og tiden er derfor inde til at turde stille de svære etiske prioriteringsspørgsmål
Et stort flertal af læger mener, at man i sundhedsvæsenet bruger for mange ressourcer på behandling med ringe effekt for patientens livskvalitet eller overlevelse. Der skal bruges kræfter på grundig samtale om livsvalg, siger overlæge
18-årige Magnus er blandt de første patienter, som har fået nej til behandling på grund af prioritering i sundhedsvæsenet. Den oplevelse vil flere få i fremtiden, hvor der sandsynligvis vil komme flere hårde prioriteringer
At snakke om valg og fravalg i sundhedsvæsenet er ubarmhjertigt. At begynde en mere åben prioritering er dog en nødvendighed for, at vi kan forholde os til, om en pose penge er bedst brugt på et enkelt menneske med en alvorlig, kronisk lidelse – eller på en gruppe mennesker, skriver formand for Dansk Psykologforening
Ny forskning giver indblik i, hvad vi i en velfærdsstat forstår ved et leveværdigt liv. Det er vigtig viden i en tid, hvor flere lever længere, mener forskerne bag
Imens regeringen barsler med stort sundhedsudspil, viser nye tal, at Danmark sakker efter sine nabolande i forhold til forventet levetid. Eksperter efterlyser politisk handling, især i forhold til danskernes alkohol- og tobaksforbrug
Danmark er et af de lande, der bruger allerflest penge på ældre, viser en ny europæisk undersøgelse. Men der er også brug for at investere i ældre, for dem bliver der flere af i hele Europa. Særligt de svage ældre er en europæisk udfordring
I 2030 vil der være en million danskere over 70 år. Selvom stadig flere ældre bevarer et godt helbred, betyder udviklingen også, at der bliver flere, som ikke kan klare sig selv. Spørgsmålet er, hvordan samfundet og familierne kan sikre de svageste gamle et værdigt liv
En fremtid, hvor et væsentligt længere liv bliver normen, er forbavsende tæt på, spår forfattere bag en ny bog. Men med bekæmpelsen af aldring følger blandt andet risikoen for kedsomhed, sløseri og meningsløshed, siger lektor i kropslige forbedringsteknologier
Privat omsorg i smukke omgivelser er en kærkommen oase for demente og pårørende. Men jo mere velfærd man kan tilkøbe, desto mere svækkes idéen om et velfærdssamfund med lige muligheder, mener nogle eksperter. Andre ser velfærdsforsikringer som en mulighed for højere livskvalitet i den sidste tid
Det er især mænd, enlige og danskere med lav indkomst, der får hjemmehjælp og kommer på hospitalet, viser undersøgelse foretaget blandt en million ældre danskere. Kommunale besparelser rammer derfor også hårdest blandt de dårligst stillede, advarer Ældre Sagen
Kronik
Birgitte Nørgaard, Lektor, institut for sundheds-tjenesteforskning, Syddansk Universitet og Nina Nissen, Seniorforsker, videncenter for rehabilitering og palliation, Region Syddanmark og Syddansk Universitet og Bente Hoeck, Postdoc, institut for sundheds-tjenesteforskning, Syddansk Universitet
I sundhedsvæsenet hører vi ofte, at brugerne skal inddrages. Men vi bør reflektere over, hvordan vi inddrager, for vi risikerer at skabe et a- og et b-hold, hvor de stærkeste patienter og pårørende får bedre adgang til behandling og pleje, mener dagens kronikører
Intet sted trives de alternative sandheder bedre end på sundhedsområdet. De sociale medier flyder over med tvivlsomme kostråd og kure, og vi lytter ikke på samme måde til sundhedseksperterne som tidligere, lyder det
Sundhedsmyndigheder advarer mod udbredelsen fejlinformation om sundhed og behandling i disse tider. Heilpraktikeren Mette Hovgaard fra Aarhus er en af dem, der har et kritisk blik på det etablerede sundhedsvæsen
Når selvudnævnte sundhedsguruer undsiger eksperter og sundhedsmyndigheder, har det potentielt alvorlige konsekvenser for både samfundet og dem, der lytter til anbefalingerne. Men det kan være svært for videnskaben at overdøve internettets "kvaksalvere", mener sundhedsdebattør Morten Elsøe
Jeg har intet imod at klare mig selv så meget, jeg kan, eller at trække på mine nærmeste; men hvad hvis jeg var alene? Og måske ikke bare alene, men også ensom? Så ville en tur i sundhedssystemet føles som en straf for min ensomhed, skriver forfatter Merete Pryds Helle
Kronik
Lisbeth Uhrenfeldt, Sygeplejerske, ph.d., professor, Nord Universitet, Bodø, Norge
Flere kommuner ansætter pårørendevejledere. Det kan være en god idé, men pårørende omtales fejlagtigt som ressourcestærke voksne, der skal udføre den manglende pleje efter sygdom, mener dagens kronikør
I sit livs mest sårbare situation har Tove Marie Nielsen oplevet det ekstremt utrygt at være patient i et presset sundhedssystem, hvor symptomer bagatelliseres. Kun fordi hendes mand var stærk nok til at slå i bordet, blev den livsnødvendige operation gennemført i tide
Bent Maack mistede for et halvt år siden sin hustru, der døde efter otte år med Alzheimers sygdom. Han mener, at ældreplejens princip om hjælp til selvhjælp førte til uværdige situationer, når hustruen ikke fik hjælp til at spise. Hjælp til mennesker med demens udgør et dilemma, fordi de demensramte ikke selv kan udtrykke sig, påpeger filosof
Debat
Bjarne Hastrup, Marie Lenstrup, Helen Bernt Andersen med flere
Der er behov for, at Danmark etablerer et videnscenter for pårørende, så fagfolk kan samarbejde bedre med pårørende, og arbejdet med pårørende bør forankres i en national strategi, skriver store organisationer i fælles opråb
Med tiden er der fra statens side kommet en mere udbredt regulering af borgernes sundhed. Det kan hjælpe med at reducere uligheden i, hvor sundt vi lever, men indskrænker samtidig den personlige frihed hos den enkelte
Som både mor og social- og sundhedsassistent bliver Camilla Pedersen mødt med etiske udfordringer hver dag. På samfundsplan er det balancen mellem økonomi og rimelighed, der bør fylde mest, mener hun
Jeg synes, vi skal droppe betegnelsen ”livsstilssygdomme” og derved forhåbentligt blive bedre til at anerkende, at sygdomme kan skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd, skriver Christian Borrisholt Steen
Begrebet sundhed er så bredt, at det er umuligt at indhegne, men vi bruger det gerne som identitetsmarkør og til at hævde os over for andre, siger forfatter til bog om netop sundhed
Lad være med at give udtryk for utilfredsheden over din krop eller manglende træning, når du er sammen med dine børn, lyder det fra eksperter. For børn kopierer deres forældre, og et negativt kropsbillede smitter hurtigt af på børnene
Danske læger har pligt til at oplyse om risiko ved genetisk betingede sygdomme, også selvom patienten har frabedt sig informationen. Etisk problematisk, siger medlem af Det Etiske Råd
Risikoprognoser, der fortæller om sandsynligheden for at få visse alvorlige sygdomme, bliver stadigt mere udbredte i sundhedssystemet, men ikke alle patienter kan klare informationen
Der er brug for et markant løft og en konkret plan, hvis vi for alvor skal rykke på noget for disse sårbare patienter, skriver næstformand i Lægeforeningen
Prioritering i sundhedsvæsenet er ”uretfærdig” og til dels styret af interessevaretagelse, skriver Det Etiske Råd i ny udtalelse. Fokus på den enkelte patient skal balanceres af viden om, hvem der lider og dør, når en anden får, mener formand
Vi opfordrer til at tilpasse lovgivningen, så patienterne ikke får øget brugerbetaling ved at være på akutplads frem for på hospitalet, skriver Ældre Sagens administrerende direktør
Sygeplejersker og lægers beskyttelsesudstyr er lavet efter den mandlige krop og passer derfor ikke størstedelen af verdens sundhedspersonale, som er kvinder. Også i Danmark er det et problem, fortæller Dansk Sygeplejeråd
Omskæring af drengebørn er generelt et ufarligt indgreb med få komplikationer, konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed i et længe ventet notat. Notatet indgår, når Folketinget senere i år skal behandle et borgerforslag om en mindstealder på 18 år for religiøs funderet omskæring
At forældre kontakter skolefotografer for at få fjernet ”uskønheder” på billeder af deres børn, overrasker ikke lektor Niels Ulrik Sørensen. Det perfekte bliver oplevet som det normale, og det kan få store konsekvenser, siger ungdomsforskeren
Det bliver ofte diskuteret, hvordan vi kan få færre danskere til at udsætte sig selv for rygningens skadelige effekter. Kristeligt Dagblad har kigget ud i verden og fundet eksempler på lande, der griber opgaven noget anderledes an
Børn, der er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, har tendens til forhøjet blodtryk og tidligere aldring af kredsløbssystemet, konkluderer nyt studie
Når selvudnævnte sundhedsguruer undsiger eksperter og sundhedsmyndigheder, har det potentielt alvorlige konsekvenser for både samfundet og dem, der lytter til anbefalingerne. Men det kan være svært for videnskaben at overdøve internettets "kvaksalvere", mener sundhedsdebattør Morten Elsøe
Kronik
Lea Schøler Christensen, cand.mag. i dansk og fransk, tidligere redaktør, nu kommunikationsmedarbejder i flexjob og mor til tre
Som neurokirurg har du rørt ved min hjerne. Men som medmenneske har du også rørt mit hjerte. Det skriver Lea Schøler Christensen om et menneske, der reddede hendes liv, da hun lå dybt bevidstløs på hospitalet, og livet var tæt på at rinde ud
Boguddrag
Thomas Søbirk Petersen, professor i praktisk filosofi
Når alkoholiserede bueskytter, cykelryttere på EPO, synkronsvømmere berusede af glimmer og hash og travheste på Viagra overtræder dopingreglerne, er det som udgangspunkt moralsk forkert, men reglerne er ikke hugget i sten, mener etikprofessor, som i ny bog argumenterer for en ny og mindre restriktiv dopingpolitik. Læs et uddrag