To afgørende vacciner er blevet taget ud af det officielle vaccinationsprogram. Først tog Sundhedsstyrelsen vaccinen fra Astra-Zeneca ud af det danske vaccinationsprogram, fordi der er risiko for bivirkninger som sjældne, men alvorlige blodpropper. I går kom turen så til Johnson & Johnson.
Vaccinerne er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og derfor bør danskerne alligevel selv kunne bestemme, om de vil tage imod en af vaccinerne, lyder det fra flere politiske partier. Det vil i hvert fald bidrage til at fremskynde udviklingen i det danske vaccinationsprogram og dermed også den yderligere genåbning af Danmark.
Men bør det være op til den enkelte selv at tage beslutningen om at få en af disse to vacciner, som de danske sundhedsmyndigheder har sat på pause?
Nej, mener formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes
”Det er meget uheldigt, at vi er nødt til at tage disse vacciner ud af Danmarks vaccinationsprogram. Men når det er en sundhedsfaglig vurdering i den situation, vi er i, så må vi støtte op om den. Det er en svær beslutning at lægge ud til menigmand, som ikke har forudsætningerne til at gennemse og gennemskue data og forstå fordele og ulemper i forhold til alder, køn og så videre. Selv jeg, som er uddannet læge, kan synes, det er svært at finde rundt i. Så bliver det i højere grad en mavefornemmelse, der afgør beslutningen.
Vi risikerer, at især unge mennesker, der er utålmodige for at komme ud og opleve ting, men står til sidst i køen til vacciner, bliver fristet til at sige ja tak og tager en hurtig beslutning om det. Fordi der er den gulerod derude, at de kan få et coronapas til at gøre det, de har lyst til og savner. Og det er samtidig den befolkningsgruppe, der har højst risiko for at blive syge eller værre, hvis de tager disse vacciner.”
Hvorfor er det et problem, når der er tale om et frit valg? Man kan jo bare lade være?
”Jeg synes ikke, vi har forudsætningerne for at tage et frit valg på et oplyst grundlag. Vi er vant til, at der bliver sat grænser for vores frie valg, at der er nogle rammer. Man kan for eksempel ikke køre bil, hvis man ikke har kørekort. Man kan heller ikke selv vælge sin behandling ved lægen, når man bliver syg. Selvfølgelig skal man selv vælge, om man vil vaccineres. Men ligefrem at vælge hvilken type vaccine er en helt ny situation. Det er vi slet ikke vant til. Når kvinder går til lægen for at få en vaccine mod livmoderhalskræft, så er det frivilligt, men de kan ikke selv bestemme hvilken specifik vaccine, de ønsker.”
Men det er vel noget andet her, hvor vi står i en ekstraordinær situation, hvor vi gerne vil kunne åbne et samfund igen?
”Det er noget andet, og vi bliver klogere hele tiden. Vi må tage den viden, vi har og får til os, og løbende vurdere, om fordelene opvejer ulemperne. Vi står i en privilegeret situation, hvor en vaccine er udviklet på rekordtid. Det er ikke sort-hvidt, men det er et svært dilemma at blive sat i som borger med hensyn til at vælge en vaccine, som sundhedsmyndighederne har fravalgt. Så jeg foretrækker, at vi træder lidt på bremsen – fordi vi kan tillade os det lige nu - og bliver klogere først.”
Ja, siger Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative
”Der er tale om vacciner, som mange mennesker giver udtryk for, at de ønsker, og det er min vurdering, at man godt selv kan drage en konklusion på et oplyst grundlag og veje fordele og ulemper op mod hinanden.
Det skal ikke gælde meget unge mennesker, men voksne mennesker kan godt overskue den slags beslutninger på egne vegne inden for den ramme og med den viden, der nu er for disse to vacciner.”
Men de rammer, vi normalt har, handler om medicin, man kender, som en læge kan ordinere. Sådan er det jo ikke i dette tilfælde?
”Vi er vant til at lave en vurdering af medicin i forhold til ulemper og fordele. Vi ved, at der er en risiko ved at spise p-piller, som i sjældne tilfælde kan give blodpropper. Den slags beslutninger foretager vi voksne mennesker, og de er naturlige i vores liv. Jeg er ikke liberalist, og jeg går ind for, at der sættes grænser for menneskers frihedsgrader i visse tilfælde, men her er der ingen grund til det.”
Bliver danskerne, måske især unge, ikke presset til at tage en beslutning i dette tilfælde, hvor et coronapas giver dem flere frihedsmuligheder?
”Det synes jeg ikke. I Danmark kan man jo også tage coronatest og bruge det som adgangsbillet. På den måde er der ikke et yderligere pres, synes jeg. Det gør måske tingene mindre besværlige, når man ikke skal tage tests hele tiden. Men det frie valg opretholdes, når vi har et alternativ til vaccinerne. Og vi har et politisk ansvar for at sikre, at dette valg er til stede, i hvert fald inden for de danske grænser. Men vi skal da også kommunikere klart og tydeligt, at der ikke skal være nogle grupper, der skal føle sig presset til noget.”
Men der sættes jo rammer for vores liv på mange måder. Formanden for Det Etiske Råd nævner, at vi er begrænsede i vores frihed eksempelvis i trafikken. Eller når vi skal vælge andre typer medicin. Så har vi et valg om at sige ja eller nej til den medicin, der ordineres - men vi kan ikke selv vælge, hvilken type medicin der ordineres.
”Jeg synes ikke, man kan sammenligne godkendte vacciner med at have et kørekort eller ej eller køre over for rødt, som kan påføre andre mennesker lidelser. Her handler det om at tage imod en vaccine, som kan hjælpe på ens egen sundhed og endda være med til at undgå, at andre bliver syge eller det, der er værre.”