Prøv avisen

Sådan snød dansk rugemor barnløse par – og det siger loven

En dansk kvinde agerede rugemor for flere barnløse par på samme tid og snød dem yderligere ved selv at beholde børnene. Rugemoderen fortalte parrene, at hun ikke var blevet gravid af den behandling, de havde betalt for. Senere fandt parrene ud af, at rugemoderen har født tvillinger – og blev mistænksomme. Foto: Modeltofo/ Iris/Ritzau Scanpix

En rugemor er sigtet for økonomisk bedrageri ved at have snydt flere barnløse par. Rugemødre kan være en etisk og juridisk gråzone

Politiet har sigtet en dansk kvinde i en usædvanlig sag om bedrageri. Kvinden agerede rugemor for flere barnløse par på samme tid og snød dem yderligere ved selv at beholde børnene. Det skriver TV 2.

Fertilitetsbehandlingerne skete i Cypern, hvor kvinden med to dages mellemrum fik lagt to forskellige pars befrugtede æg op i sin livmoder.

Behandlingerne blev betalt af de to par, som ikke vidste, at kvinden agerede rugemor for flere par.

Rugemoderen fortalte efterfølgende parrene, at hun ikke var blevet gravid af behandlingerne. Mange måneder senere fandt parrene ud af, at rugemoderen har født tvillinger – og de blev mistænksomme. Med god grund. En dna-prøve har vist, at manden i et af de to par er den biologiske far, og at rugemoderen altså var blevet gravid under behandlingen på Cypern.

Midt- og Vestsjællands Politi står for efterforskningen og har sigtet kvinden for bedrageri.

”Vi kan bekræfte, at en kvinde er blevet sigtet for bedrageri i sagerne. Efterforskningen foregår stadig, hvorfor Midt- og Vestsjællands Politi ikke har mulighed for at udtale sig yderligere,” skriver politiet i en mail til TV 2.

I dag bor de tvillinger, rugemoderen fødte for nu to år siden, hos hende. Loven foreskriver, at det er den fødende kvinde, der betragtes som mor til børnene. Og netop lovgivningen i forhold til rugemoderskab kan være etisk vanskelig.

I Danmark må ikke modtage penge for at være rugemoder

I Danmark er det ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun efter fødslen skal udlevere til en anden (Børnelovens § 31). Man kan derfor kun blive rugemor, hvis det sker af altruistiske grunde, altså uegennyttigt. Man må ikke annoncere, og der må heller ikke være penge mellem parterne.

Kvinden i sagen, som TV 2 omtaler, aftalte netop med parrene, at hun var altruistisk rugemor. Ifølge parrenes advokat dækkede parrene kvindens rejseomkostninger og behandling. Dette er som udgangspunkt ikke i strid med loven.

Det ene par har brugt over 100.000 kroner på det samlede forløb. Det andet par anslår at have brugt lidt under.

Anklagen går på, at kvinden ikke handlede altruistisk, men modtog penge for fertilitetsbehandlinger i Cypern.

I udlandet må man godt tjene penge på sin livmoder

Ved et kommercielt rugemoderskab får den fødende kvinde penge for sin ydelse. Den form for rugemoderskab bruges flere steder i verden, og det er for eksempel lovligt i Taiwan, England, Rusland, Ukraine samt nogle stater i USA. Men altså ikke i Danmark.

Et eksempel på en klinik som tjener penge på kommercielt rugemoderskab er den indiske klinik Akanksha Infertility, hvor klienter betaler op til 400.000 kroner for at få en rugemor til at bære og føde deres barn. For det modtager den indiske kvinde typisk mellem 25.000 og 40.000 kroner, mens klinikken tjener op til 10 gange mere.

Sundhedspersoner i Danmark må ikke hjælpe

På grund af den danske lovgivning er det forbudt for læger i Danmark at medvirke til nogen form for assisteret reproduktion, hvis de har kendskab til en aftale om, at den kvinde, de hjælper med at blive gravid, skal være surrogatmor.

Det er ulovligt for tredjepart at formidle kontakt mellem rugemødre og barnløse par.

Det er dog lovligt at rejse til udlandet for at benytte en rugemor i et andet land, som tillader dette, eller for at få hjælp til assisteret reproduktion med en dansk rugemor i et andet land, hvor sundhedspersoner udfører den opgave.

Det betyder, at barnløse danskere rejser til eksempelvis Grækenland, Indien, Rusland, Thailand, Ukraine, USA eller - som i sagen her - Cypern for at betale for at få opfyldt deres ønske om at få børn.

Juridisk vanskeligt at bliver forældre efterfølgende

Hvis man laver en aftale med en altruistisk rugemoder, som tager til udlandet for at modtage fertilitetsbehandling, kan det være meget vanskeligt at få forældreskabet omkring barnet på plads i Danmark efterfølgende.

I Danmark betragter man den fødende kvinde som barnets mor – uanset om de såkaldte sociale forældres navne står på fødselsattesten fra udlandet. Det er vanskeligst for den sociale mor, da den sociale far ofte har leveret sæden og har lettere ved at blive anerkendt som far i Danmark på grund af det biologiske slægtskab med barnet. Den sociale mor kan kun opnå forældreskab i Danmark ved adoption, og der gælder særlige regler.

Er rugemoderskab en udnyttelse af fattige kvinder?

Både ja og nej, det er en etisk diskussion. At nogle rugemødre stiller sig til rådighed, fordi de mangler penge, kan ses som en klar udnyttelse af fattige kvinder.

Omvendt kan det være en måde at overleve og tjene penge for mange kvinder, som ikke har andre muligheder.

Læs argumenter for og imod her: Er rugemoderindustrien en udnyttelse af fattige kvinder eller en hjælp til et bedre liv?