Katolik: Pave Frans og kirken tør fastholde familiens værdi

Jeg tror på, at Guds plan for menneskeheden også omfatter en plan for vores liv som familier, skriver journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl

Jeg tror på, at Guds plan for menneskeheden også omfatter en plan for vores liv som familier, skriver Malene Fenger-Grøndahl.
Jeg tror på, at Guds plan for menneskeheden også omfatter en plan for vores liv som familier, skriver Malene Fenger-Grøndahl.

Det kan ligne en håbløs opgave: at bede 283 højtstående personer fra den katolske kirke om at sætte sig sammen i 14 dage og tale om de udfordringer, den moderne familie står overfor – og hvordan kirken skal forholde sig til de udfordringer.

Dels er der jo alle de frygtelige sager om overgreb, som mange uden for kirken sikkert vil mene, gør det umuligt at tale konstruktivt om seksualitet, familieliv og børneopdragelse. Dels er der stor diskrepans, mellem de holdninger mange katolikker i især den vestlige verden har til spørgsmål om ægteskab og så kirkens officielle holdning.

Så hvad skal der dog komme ud af det store kirkemøde, familiesynoden, som finder sted i Rom i disse dage? Ja, jeg må indrømme, at jeg ikke forventer nogen klare og revolutionerende udmeldinger fra Rom. Det er der nu heller ikke lagt op til. For familiesynoden er kun tænkt som en slags forberedelse til en større synode om familien, der skal afholdes i oktober 2015. Først ved den anden og større synode er målet, at der skal komme en række anbefalinger, som Paven kan tage stilling til.

Læs også: Danske katolikker bakker op om pavens reformlinje 

Hvad skal de mange katolikker, der er blevet skilt, og som ikke kan modtage nadver, tænke? Er der håb for, at synet på gengifte vil ændres, så de kan modtage nadver? Eller kan man forestille sig, at mange af dem kan få deres ægteskab annulleret, hvis den måde reglerne for annullering af ægteskab fortolkes bliver ændret? Ja, det tror jeg, og det håber jeg. Men – uanset hvor vigtige den slags spørgsmål er – er det ikke kampene mellem de forskellige fløje af kardinaler, der optager mig mest. Det, der optager mig, og som fylder mig med håb og glæde, er, at kirken – på fordring af Pave Frans – tør fastholde familiens værdi.

Når jeg siger den slags, bliver jeg ofte mødt med en lidt overbærende hovedrysten. Er det ikke gammeldags og konservativt? Jo, lige præcis. Jeg tror på, at Guds plan for menneskeheden også omfatter en plan for vores liv som familier. Jeg tør ikke sige, hvordan det præcis skal overføres til familiepolitik i en dansk eller udenlandsk kontekst. Men jeg tror på, at hvis vi forsøger at følge Guds vilje – også når det kommer til familien – vil vi vokse og bære frugt. Sådan som Gud ønsker det.

Gud viser os sin drøm i Jesu liv, død og opstandelse. Og den hellige familie er måske på overfladen en traditionel kernefamilie, og så alligevel. Josef tager Jesus til sig som sin egen, og Maria accepterer at føde et barn, som kommer både uventet og umiddelbart til ulejlighed. De gør noget så umoderne som at ’ofre’ sig for noget større. I deres familieliv realiserer de en del af Guds plan.

Læs også: Kardinaler er buldrende uenige om ægtesskabsspørgsmål

Kan vi gøre det samme i dag? Jeg tænker på det næsten dagligt, når jeg vækker mine børn, giver dem morgenmad, leger med dem, vasker deres tøj. Når vi alle fire går til svømning. Når min mand putter børnene eller reparerer deres cykler. Jeg tænker også på det, når jeg diskuterer familiepolitik, stresset hverdagsliv, ligestilling og skolereform med mine venner og bekendte. Og det slår mig, hvordan vi alle – hver på vores måde – kæmper en (til tider fortvivlet) kamp for at få vores familier til at bliver rammen om kærlighed, nærvær og glæde. Det er vel det, vi bruger flest kræfter på.

Alligevel vil mange stædigt blande Gud helt udenom. For tænk, om hans ønske var imod den familiepolitiske holdning, vi har tillagt os, og den tidsånd vi er præget af? Jeg håber, at både jeg og andre vil få mod til at gøre det modsatte: at invitere Gud helt ind i familien og lade hans vilje råde også der.

Jeg tror og håber, at familiesynoden i Rom vil inspirere os til det. I hvert fald er det en god begyndelse, at synoden tør stille svære spørgsmål. Og det er modigt og vigtigt, at almindelige katolikkers erfaringer, problemer, ønsker og drømme bliver grundlag for drøftelserne. For det er jo i vores liv, at Guds drøm skal realiseres. Midt mellem madpakker, kalenderkoordinering og skolereform. Det tror jeg godt, at deltagerne i synoden ved.

Malene Fenger-Grøndahl er katolik, forfatter og foredragsholder.