Israels-kender: Ultra-ortodokst parti i Israel i klemme

Hvis det ultraortodokse parti Shas skal overleve i Israel, må de religiøse jøder acceptere at skulle bidrage til samfundsøkonomien i en vis grad, mener cand.mag. og Israels-kender David Jano

Inden for de seneste 30 år har Haredi-tankerne haft overtaget. Både Naftali Bennets' "Mit Jødiske Hjem" og Yesh Atid under Yair Lapid kræver, at Haredi-jøder langt om længe skal deltage fuldt ud på linje med alle andre i samfundet, skriver David Jano.
Inden for de seneste 30 år har Haredi-tankerne haft overtaget. Både Naftali Bennets' "Mit Jødiske Hjem" og Yesh Atid under Yair Lapid kræver, at Haredi-jøder langt om længe skal deltage fuldt ud på linje med alle andre i samfundet, skriver David Jano. Foto: Privatfoto

Det sefardiske ultra-ortodokse (haredi) parti Shas står over for et stort dilemma, et dilemma som partiet faktisk er født med siden partiets fremkomst i 1984, men det er første gang her i 2013, at partiet egentlig bliver udsat for hovedpinen.

Partiet blev skabt i 1980erne med det formål at bryde det uafgjorte dødvande mellem Israels mangeårige to største partier, Arbejderpartiet og det højreorienterede parti Likud. Partiets grundlægger, Eliezer Shach, var imod zionismen og havde aldrig støttet idéen om en sekulær jødisk stat, men var samtidig en realist, der så det opportune i at deltage i den politiske proces for at fremme ultra-ortodokse interesser.

LÆS OGSÅ:Israel får ny regering uden ultraortodokse jøder

Tidligere overrabbiner Ovadia Yosef, der er en tidligere elev af den Ashkenaziske haredi-lærdom på trods af hans oprindelse i Mellemøsten, blev den åndelige leder af partiet Shas. Overraskende for mange, så er det den nuværende præsident i Israel Shimon Peres, der var det politiske forbillede for Shas.

Partiets vælgere vil have højreorienteret religiøs regering
Tilbage i midten af 1980erne var Peres premierminister fra 1984 til 1986. Peres vidste, at venstrefløjen ikke kunne vinde et valg uden stemmer fra de sefardiske jøder, der siden slutningen af 1970erne var gået til Likud på højrefløjen. Det var åbenlyst, at religiøse sefardiske jøder ikke ville stemme på et sekulært Arbejderparti, men hvis et tredje parti blev skabt med vægt på sefardiske/religiøse værdier, så kunne balancen mellem Arbejderpartiet og Likud tippe til førstnævntes fordel. På trods af tidligere fortilfælde med Shas i regeringer med Arbejderpartiet, så afspejler partiet Shas deres traditionelle vælgermasse, der altid har foretrukket en højreorienteret religiøs regering.

Andre spørgsmål har dog martret Shas siden partiets fødsel. Ovadia Yosef og andre lagde måske ud med at kigge beundrende på den zionistiske leder Shimon Peres, men partiet er traditionelt et haredi-parti, der ikke tror på zionismen og lægger sig mere på linje med dets ultra-ortodokse mentor, Eliezer Shach. Mange religiøse sefardiske jøder, hovedsagligt med rødder i den arabiske verden, ser både Shas som et etnisk og religiøst parti, der distancerer sig fra glødende zionister, for eksempel som det kommer til udtryk hos det nationalreligiøse parti Mit Jødiske Hjem, et nyt regeringsparti, der ledes af Naftali Bennet.

LÆS OGSÅ: Naftali Bennet er et forbillede blandt israelske unge

Partiet for de fattige
Shas har i dag manifesteret sig med 11 mandater i det israelske parlament Knesset. Vælgermassen udgøres af folk, der er nationalreligiøse overordnet set, mens hovedparten er Haredi-jøder som ikke helhjertet støtter idéen om en jødisk sekulær stat. På overfladen kommer det konkret til udtryk i partiets modstand mod at yeshiva-studerende skal aftjene værnepligt, samt når partiet søger stor støtte til skoler styret af Haredi-jøder hvor fag som historie, naturvidenskab og engelsk ikke fylder meget på skoleskemaet. Shas brugte også de seneste fire år i regeringen på at overføre mange penge til yeshiva-studerende, der også fik statsstøtte til bolig, samtidig med at de ikke bidrager med noget som helst til landets økonomi. United Torah Judaism vil ikke afvige fra denne kurs, men Shas har åbnet op for en mere fremtidsorienteret forsonende politik.

Ydermere er der også spørgsmålet om partiet for de fattige. Ovadia Yosef og hans rådgivere bruger nemlig partiet Shas til at opnå regeringsstøtte til Haredi-institutioner, hvilket gør, at Haredi-jøder ikke ser nogen anden udvej end at stemme på partiet. Hvis Shas skifter kurs, så vil partiets oprindelige idealer designet af Eliezer Shach og Ovadia Yosef blegne.

Skal man bidrage til en ikke-teokratisk stat?

Alt dette bringer os frem til det store teologiske dilemma for Shas. Den nationalreligiøse bevægelse repræsenterer traditionel jødedom på en moderne måde. Man deltager i samfundet ved at bidrage til økonomien, samtidig med at det åndelige holdes i live gennem et strengt religiøst liv. Dette er, hvad den største ideolog bag bevægelsen, Rabbiner Yitzhak Kook, mente var løsningen, da han talte om fysisk og spirituel levemåde gennem arbejde og toraen.

De fleste Haredi-rabbinere angreb Rabbiner Kook tilbage i 1920erne, da han allierede sig med zionisterne, uanset om der var tale om David Ben Gurion på venstrefløjen eller den åndelige leder for nutidens Likud-parti, revisionisten Zeev Jabotinsky. For disse rabbinere var det tilladt at bo i Israel, men at fremme noget som helst andet end en teokratisk stat var alt sammen spild af tid eller en fornærmelse mod Gud. Både Rabbiner Kooks idealer og Haredi-rabbinernes idealer er indlejret i partiet Shas.

Inden for de seneste 30 år har Haredi-tankerne haft overtaget. Både Naftali Bennets Mit Jødiske Hjem og Yesh Atid under Yair Lapid kræver, at Haredi-jøder langt om længe skal deltage fuldt ud på linje med alle andre i samfundet. Her tænkes der på arbejdsmarkedet og hæren. I modsætning til partiet United Torah Judaism, så har Shas mange vælgere, der støtter denne kurs, mens partiets ledelse fastholder kravet om, at det skal være muligt at vie sit liv til studiet af toraen.

Shas mangler venner
Som oppositionsparti bliver Shas nødt til fuldt ud at omfavne en Haredi-dagsorden og stille krav om mere støtte til de laverestående grupper i samfundet. Venstrefløjen vil dog kræve flere penge til de fattige i form af flere jobs, ikke i form af flere penge til torah-studerende. Venstrefløjen er helt på linje med den nye regering, når det kommer til at skære i støtten til de religiøse. Shas har ikke nogen venner tilbage. Skulle Shas have været med i en ny regeringskoalition, så havde man accepteret en dagsorden der krævede, at alle skulle løfte på lige fod i samfundet.

Så nu er spørgsmålet, hvordan partiet vil tackle den nye virkelighed på sidelinjen? Rabbi Ovadia Yosef, der i øvrigt er blevet 93 år, vil formentlig støtte Guds vilje om, at partiet åbenbart skal have en periode i oppositionen. Man behøver dog ikke at opgive sin jødiske religion, men derimod indse, at man ikke kan leve af overførselsindkomster fra staten. Disse vil også forsvinde under den nye israelske regering.

Shas ser ud til at måtte implementere en mere nationalreligiøs profil i stil med Naftali Bennet. Skal partiet overleve i nutidens Israel, så må partiet acceptere idealerne udstukket af Rabbi Kook. Ellers vil partiet formentlig forsvinde ud i intetheden.

David Jano er cand.mag. og panelist ved religion.dk.