Konspirationsteorier fører til kirkeafbrændinger i Egypten

Mursi-tilhængere anklager de kristne for forbindelser til militæret og opstanden mod Mursi. Dermed retfærdiggør de kirkeafbrændingerne, skriver generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas A. Jørgensen

Situationen udstiller, hvad blandingen af Broderskabets politiske inkompetence og sekteriske retorik kan føre til, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Her ses en egyptisk mand i  Prins Tadros Kirken i Minya syd for Kairo, der blev afbrændt natten til 15. august 2013.
Situationen udstiller, hvad blandingen af Broderskabets politiske inkompetence og sekteriske retorik kan føre til, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Her ses en egyptisk mand i Prins Tadros Kirken i Minya syd for Kairo, der blev afbrændt natten til 15. august 2013. Foto: Roger Anis Denmark

De seneste dages uroligheder i Egypten har draget kristne ind i konflikten: Efter rydningen af Mursi-tilhængernes demonstration i Kairo i går har Mursi-tilhængere over hele Egypten angrebet politistationer, militærforlægninger, skoler, teatre og kristne kirker.

Der er forlydender om, at der indtil nu er blevet brændt 28 kirker i det Øvre Egypten (nyhedsbrev fra SAT-7, 14. august), men at der samtidig også flere steder er muslimer, der ikke er Mursi-tilhængere, der har beskyttet kirker mod hærværk og nedbrænding.

LÆS OGSÅ: Da blod og kaos sænkede sig over Kairo

Pave Tawadros II, den koptiske kirkes øverste leder, har i meddelelser til de kristne i Egypten opfordret til at tage vare på enhver egypters liv (Twitter 12. august) og til at se på de ødelagte kirker som et offer for en fælles fremtid i Egypten.

Flere kirkeledere er fremkommet med lignende opfordringer, hvor de har understreget, at for de kristne er bygningerne ikke hellige, men det er derimod menneskelivet. Bygninger kan genopbygges, men de døde kan ikke vækkes. Dermed har de forskellige kristne kirker i Egypten opfordret kristne til ikke at gengælde og på den måde eskalere volden i Egypten.

De kristne anklages for Mursi-modstand
Hvorfor er de kristne så blevet inddraget i konflikten? For udenforstående synes konflikten at være mellem militæret og den nu afsatte præsident Mursi og hans tilhængere. Selvom mange kristne var med i demonstrationerne mod Mursi i slutningen af juni, så var de trods alt en minoritet i den samlede folkelige protest mod Mursi.

Men måske kan forskellige indlæg på sociale medier i august give en bid af forklaringen: I den første uge af august var der ifølge biskop Botros Fahim Awad Hanna, en anden koptisk biskop, bloggere fra det Muslimske Broderskab, som skrev om de kristnes rolle i fjernelsen af præsident Mursi, og som kaldte den nye situation for Tawadros militær-republik med henvisning til en påstået forbindelse mellem militæret og de kristne i Egypten.

LÆS OGSÅ: Verden fordømmer volden i Egypten

Ifølge denne konspirationsteori skulle den egentlige arkitekt bag opstanden mod Mursi altså være lederen af den koptiske kirke. På den måde fandt disse bloggere en syndebuk i forhold til det Muslimske Broderskabs politiske fiasko, men de legitimerede også Mursi-tilhængernes angreb på kristne kirker og på kristne.

Ved at påstå en forbindelse mellem den koptiske kirke og militæret i kampen mod Broderskabet, kan de nylige kirkeafbrændinger således retfærdiggøres i Mursi-tilhængernes optik.

LÆS OGSÅ:Egypten efter Mursi: Tilliden mellem muslimer og kristne skal genoprettes

Hvad kan vi som danske kristne og kirker gøre i denne situation? Ud over bøn for Egypten og for vores kristne brødre og søstre er der ikke meget at gøre. Situationen udstiller, hvad blandingen af Broderskabets politiske inkompetence og sekteriske retorik kan føre til, og at det grundlæggende problem er Broderskabets uforenelighed med et moderne demokratisk og pluralistisk egyptisk samfund, som forventer brugbare økonomiske og politiske forandringer for alle, uanset religion.

Jonas Adelin Jørgensen er ph.d. og generalsekretær i Dansk Missionsråd.