Prøv avisen

Dansk arkæolog holder snor i stjålen syrisk kulturarv

Da IS-krigere i sidste uge gjorde deres indtog i oldtidsbyen Palmyra, frygtede mange, at byen ville blive destrueret, da jihadisterne har hærget mange andre steder med kulturarv i Syrien og Irak. Foto: Joseph Eid

Islamisk Stat har hærget og plyndret i oldtidsbyen Palmyra i Syrien, som indeholder enestående verdenskulturarv. I søndags blev jihadisterne fortrængt, og et dansk forskningsprojekt kan nu være med til at sørge for, at byen får sine rigdomme tilbage

Arkæologer verden over har med bekymring kunnet se til, mens Islamisk Stat den seneste uge har vundet terræn omkring oldtidsbyen Palmyra, som er på Unescos verdensarvsliste og vurderes til at være Syriens største antikke kulturarv.

”Stedet har allerede lidt efter fire års borgerkrig, det har været udsat for plyndringer og repræsenterer en uerstattelig skat for det syriske folk og for verden,” lød bekymringen fra Unescos generaldirektør, Irina Bokova.

Og i søndags lykkedes det så også for den irakiske hær at generobre Palmyra og fortrænge Islamisk Stat fra byen. Men hvor meget skade har byens rigdomme lidt? Det har vi spurgt Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, om. Hun er forskningsleder på et dansk projekt, der kan være med til at skaffe Palmyra en del af sine historiske værker tilbage. 

Hvor meget skade har Islamisk Stat nået at forvolde på Palmyra?

”Jeg har fulgt det ret tæt, og i løbet af de sidste tre-fire år har der været en del bombardementer, som har forvoldt skader på eksempelvis det store centrale tempel i Palmyra. Under borgerkrigen er der sket store skader både i byen og især udenom, hvor der ligger store gravtårne. Flere af dem er blevet gravrøvet eller ødelagt. På den måde er der forgået illegalt udførte opgravninger enten af Islamisk Stat eller af lokalbefolkningen, som har villet tjene penge til livets opretholdelse," siger hun og fortsætter:

"Men jeg har ikke et komplet overblik over, hvordan Palmyra ser ud i dag efter de seneste kampe, da der simpelthen ikke kommer særligt mange informationer ud af Syrien. Men der er indtil videre ingen meldinger om, at museet i byen skulle være plyndret, så det er jo positivt.”

Hvad går jeres forskningsprojekt ud på?
 

"Vi påbegyndte forskningsprojektet lige inden, at borgerkrigen for alvor gik i gang, og dengang var det også meningen, at vi skulle ned og lave feltarbejde i Syrien. Meget hurtigt derefter måtte vi tilpasse projektet til den nye virkelighed i landet, og det, vi lavede, fik pludselig en kulturarvsbeskyttende effekt," fortæller Rubina Raja.

"Projektet går ud på at samle alt den palmyrenske gravskulptur i en database, som lige nu indbefatter over 2600 værker. I løbet af borgerkrigen er der kommet ret mange gravskulpturer på det internationale aktionsmarked, hvoraf mange er illegalt udførte opgravninger, og med baggrund i vores database kan vi påvise hvilke af værkerne, der kommer direkte fra gravene i Palmyra. Vi kan gøre opmærksom på, at de er illegalt udførte, og vi kan holde snor i værkerne. Når borgerkrigen så engang er slut, vil man kunne gøre noget for at tilbageføre de genstande, der er ulovligt udførte." 

Men tror du, at jeres projekt reelt kan være med til at føre stjålen kulturarv tilbage til Palmyra?

"Det kan være meget svært, men generelt vil museer ikke røre genstande, der er illegalt udførte. Allerede nu henvender museer fra hele verden sig til os for at finde ud af, om værker, de har fået tilbudt, er 'clean,' eller om det er nogle, de ikke skal røre. Problemet opstår mere, hvis værkerne forsvinder til private samlinger. Men der er flere eksempler fra andre sammenhænge på, at folk faktisk har afleveret illegalt udførte værker tilbage."

Rubina Raja, som var en af modtagerne af eliteforskerprisen 2015, har stået i spidsen for at lave en database over Palmyras gravskulpturer. På billedet ses hun længst til højre. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Andre læser lige nu