Langskæggede islamiske fundamentalister løber gennem afghanske byers gader, mens de råber og affyrer skud. Med Taleban i offensiven sænker mørket sig hurtigt over Afghanistan. Hurtigere end tidligere antaget. Denne uges erobring af Kandahar og Herat – henholdsvis Afghanistans anden- og tredjestørste by – giver hovedstaden Kabul status som Talebans næste mål.
Nu spekuleres der på, hvor lang tid det vil tage, før Kabul falder. Washington Post citerer anonyme amerikanske sikkerhedskilder for at vurdere, at det vil ske inden for de kommende tre måneder, og USA har meddelt, at man vil sende 3000 soldater til at hjælpe med evakuering af ambassadens medarbejdere.
Samtidig forsøger USA ifølge New York Times at få garantier fra Taleban for, at ambassaden ikke vil blive brændt af, når det forventede sker, nemlig at Kabul og den amerikanske ambassade falder under Talebans kontrol.
Ifølge mediet ABC forbereder Canada, Australien og Storbritannien sig også på at evakuere sine borgere fra Afghanistan.
Beretninger fra de provinser, der allerede er faldet under Taleban, antyder, at den fundamentalistiske bevægelse, der havde fuld kontrol over Afghanistan mellem 1996 og 2001, ikke har ændret sine metoder.
Wall Street Journal citerer afghanere, der er flygtet til Kabul, for at fortælle, at Taleban tvinger ugifte kvinder fra 15-årsalderen til at gifte sig med Talebans egne soldater i flere af de områder, bevægelsen har erobret for nylig.
Samtidig skriver den amerikanske ambassade på Twitter, at den har modtaget oplysninger om Talebans angivelige henrettelser af krigsfanger fra den afghanske hær.
”Dette øjeblik føles som en endelig afgørelse. Millioner af os vil aldrig komme os. Der var en tro på fremtiden, en tro på fremgang og en lysere fremtid. Alt det bliver knust lige nu,” skriver den afghanske universitetslærerinde Muska Dastageer på Twitter.
Fornemmelsen blandt mange afghanere er, at det scenarie, man har frygtet i årevis, nu udspiller sig hastigt.
”Det skaber en panisk fornemmelse hos mange,” siger Samira, der flygtede til et europæisk land for to uger siden.
Samira er ikke hendes rigtige navn, men af hensyn til sin families sikkerhed ønsker hun ikke at fremstå med sit rigtige navn. Kristeligt Dagblad er bekendt med Samiras rigtige identitet.
”Min familie er stadig i et område, der ikke kontrolleres af Taleban. Men hvis Taleban kommer, vil mine brødre være i fare, for de har haft tilknytning til en af de amerikanske baser. Det er forfærdeligt. Jeg kan intet gøre,” siger hun.
Tanken om, at Taleban vil straffe de borgere, der har samarbejdet med amerikanerne de sidste 20 år, eller kommandere kvinder væk fra arbejdsmarkedet, skaber ikke kun frygt. For manges vedkommende knuser det to årtiers gradvis fremgang.
”I dag har alt ændret sig. Min familie diskuterer, hvad der skal pakkes, hvad der skal sælges, hvad vi kan efterlade og hvilke ruter, vi kan tage ud af Kabul,” skriver Sara Wahedi, tidligere politisk analytiker for den afghanske præsident Ashraf Ghani på Twitter.
Danske Ditte Søbro forlod for nylig Afghanistan efter at have været udstationeret i halvandet år for Læger Uden Grænser. Hun ved, hvordan det er at leve et sted, hvor spørgsmålet om sikkerhed hele tiden er noget, man tager højde for. Men de seneste uger har hun ikke desto mindre mærket en markant ændring, når hun taler med venner og bekendte i Afghanistan.
”Der er en følelse af panik og dyb sorg. En sorg over, at man nu igen står i denne situation. Mange forestiller sig det værste, og de kender jo Taleban fra tidligere. Det skaber angst,” siger hun.
Under Talebans styre i 1990’erne var det forbudt for piger at gå i skole, og kvinder blev pålagt at gå fuldt tildækket i det offentlige rum. Selvom den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan generelt ikke beskrives som en overvældende succes, lykkedes det at sikre uddannelse for et rekordhøjt antal afghanere. Det lykkedes også at få tusinder af afghanske kvinder på arbejdsmarkedet. Med den amerikanske tilbagetrækning står disse fremskridt til at blive annulleret på kort tid.
Tom Tugendhat, britisk parlamentariker og medlem af Foreign Affairs Committee, er en af de mange, der er skuffede over den amerikanske tilbagetrækning.
”Vi nåede et punkt, hvor de væbnede oprørere (Taleban) var sat skakmat. Vi så de civile institutioner gro. Nej, det var ikke perfekt, men samfundets rødder voksede. Beslutningen om tilbagetrækning er som at trække tæppet væk under fødderne på vores partnere,” skriver han på Twitter.