Jihadisme-forsker: Islamisk Stat og Taleban er bitre fjender i magtkampen over Afghanistan

IS har både en god mulighed for at markere sig over for Taleban, mens styret er i gang med at finde fodfæste. Samtidigt er området omkring lufthavnen i Kabul et oplagt terrormål, vurderer Tore Hamming

Horder af mennesker venter ude foran Kabuls lufthavn den 25. august.
Horder af mennesker venter ude foran Kabuls lufthavn den 25. august. Foto: Twitter/DAVID_MARTINON via REUTERS/File Photo.

I takt med den fundamentalistiske Taleban-bevægelses generobring af Afghanistan, er frygten for terrorbevægelsen Islamisk Stats (IS) fornyede indflydelse også vokset. Sågar fra Taleban-bevægelsen selv.

”Vores styrker risikerer deres liv ved lufthavnen i Kabul, de er også udsat for truslen fra Islamisk Stat,” lød det fra en anonym talsperson fra Taleban til nyhedsbureauet Reuters i går.

Kort efter eksploderede en bombe. Spørgsmålet er, hvad Islamisk Stat vil i Afghanistan. Og om bevægelsen, der før har forsøgt at etablere sig i det centralasiatiske land, overhovedet får lov at operere under Taleban-regimet?

Ifølge Tore Hamming, der forsker i jihadisme ved King’s College i London, giver det ”ekstremt god mening”, at vi netop nu ser trusler om et angreb fra Islamisk Stat i Afghanistan.

IS har nemlig både en god mulighed for at markere sig over for Taleban, mens styret er i gang med at finde fodfæste, og samtidigt er området omkring lufthavnen i Kabul et oplagt terrormål.

”IS har tidligere lavet angreb i Kabul, og lige nu har man et sted med enormt mange mål, der er legitime i deres øjne,” siger Tore Hamming og nævner både de vestlige tropper, civile afghanere og ikke mindst Taleban som mål for IS-angreb.

Det overordnede og langsigtede mål for IS i Afghanistan er det samme, som det er og har været i Syrien og Irak, vurderer Tore Hamming.

”De vil skabe et islamisk kalifat, plante deres flag og sprede skræk og rædsel med deres gerninger,” siger han og forklarer, at det i virkeligheden er marginaler, der ideologisk set skiller Taleban og IS, men at bevægelserne kæmper om at være ”dem, der bevarer magten”.

Det er altså ikke nyt, at IS er til stede i Afghanistan. Så sent som i 2019 advarede FN’s generalsekretær om, at Islamisk Stats tab af territorier i Syrien og Irak kunne betyde, at bevægelsen i stedet ville bruge ressourcer på at vinde frem i Afghanistan.

Ifølge Tore Hamming havde Taleban dog samme år held med at slå Islamisk Stat hårdt tilbage, og det er muligvis det værst tænkelige scenarie for IS, at Taleban-styret nu helt har overtaget magten, efter at de vestlige styrker er på vej ud af Afghanistan.

”Nu kan Taleban fokusere på en meget mere dedikeret indsats mod Islamisk Stat i stedet for også at skulle kæmpe mod vestlige tropper og den afghanske hær. Og Taleban er ikke ligeglade med IS-angreb, for de vil jo gerne vise, at de har styr på sikkerheden.”

Islamisk Stat fik en afghansk-pakistansk afdeling i 2015 kaldet Islamisk Stat Khorasan, og siden har de ligget i aktiv krig med Taleban.

”IS formåede at støvsuge utilfredse tilhængere fra andre jihadistiske bevægelser, herunder det pakistanske Taleban og usbekiske jihadist-grupper samt talebanere med større ambitioner end det nationalistiske projekt. Islamisk Stat repræsenterer en kalifat-jihadisme, der er transnational, mens Taleban forfægter et emirat baseret på eksisterende grænser,” siger Tore Hamming.

”Dog er det vigtigt at huske på, at Taleban indtil nu har været den stærke part, hver gang de har forsøgt at erobre territorium i Afghanistan. Og i bund og grund anser Taleban ikke Islamisk Stat som en legitim jihadistisk aktør, der har noget at gøre i Afghanistan."