Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) varslede i onsdags lockout af 120.000 statsansatte, herunder også ansatte i folkekirken.
Det skete som en konsekvens af, at fagforeningerne har varslet strejke for store dele af den offentlige sektor. Blandt de strejkevarslede er 44 overenskomstansatte præster fra Helsingør Stift.
Sidenhen har spørgsmålene været mange og svarene få. For hvad sker der med bryllupper, barnedåb og konfirmation, og hvad sker der i tilfælde af dødsfald, hvis en storkonflikt rammer folkekirken?
Klaus Meisner er præst og tillidsrepræsentant for præsterne i Frederikssund Provsti og fungerer som talsmand for de strejkevarslede præster.
Han forklarer, at det endnu ikke er klart, hvad der vil ske i tilfælde af en lockout, da der ikke er nogen fortilfælde i historien at læne sig opad. Men efter et møde i Præsteforeningen torsdag ligger retningslinjerne for strejkende præster nu klar, siger Klaus Meisner.
Hvis man er bosat i Helsingør Stift, og man har planlagt et bryllup, barnedåb eller konfirmation, og ens præst er strejkeramt, hvad sker der så?
Så risikerer man, at den kirkelige handling bliver udsat. Dermed skal det ikke forstås, at den bliver aflyst, men den vil blive udsat til efter konflikten. Det er en konsekvens af strejken.
Betyder det så, at man som brudepar ikke kan gå til nabokirken og spørge, om de vil forestå vielsen i stedet?
Det vil jeg mene. I den situation håber jeg, at der er solidaritet blandt præsterne. Det er en svær situation, og det er ikke noget, som vi gør for at genere folk, men vi må stå sammen som præster i det her.
Hvad med konfirmationsundervisningen?
Mine egne konfirmander skal først konfirmeres omkring store bededag, og undervisningen fortsætter lige op til. Konfirmationsundervisningen må i så fald aflyses. Alt mit arbejde er jo strejkeramt, så det er der ingen, som kan gå ind og overtage.
Under en eventuel strejke, hvad sker der så med begravelser og bisættelser?
Langt hen ad vejen tror jeg, at bisættelser og begravelser kommer til at foregå som normalt. Men det er en af de ting, vi har diskuteret meget, og den endelige løsning ligger ikke klar. Et dødsfald er jo ikke en planlagt begivenhed og derfor heller ikke planlagt arbejde. Derfor er det ikke helt så let at svare på.
Hvorfor det?
Langt de fleste af os overenskomstansatte præster er sognepræster steder, hvor der i forvejen er en eller flere tjenestemandsansatte kollegaer. Mange steder vil der være planlægning lang tid frem i forhold til, hvem der arbejder hvornår. For eksempel deler mange ugerne op, så man skiftes til at tage sig af begravelser og bisættelser hver anden uge. Min egen personlige holdning er, at hvis en begravelse skal finde sted i en uge, hvor det er en strejkeramt præst, der skulle stå for begravelserne, så er det også strejkeramt arbejde.
Så vil det sige, at du ikke mener, at din tjenestemandskollega må foretage begravelsen for dig?
Ja, det mener jeg. Det er jo en del af overenskomstsystemet. Vi har varslet strejke, og dermed er den en lovlig arbejdsnedlæggelse, derfor må andre ikke overtage vores strejkeramte arbejde.
Set i forhold til bryllupper og konfirmationer, så kan begravelser af naturlige årsager ikke udsættes. Hvad gør man så?
Det er jo et rigtigt godt spørgsmål, men jeg har simpelthen ikke svaret her. Jeg synes heller ikke, at det er præsterne, som skal komme med svaret på det. Det må dem på den anden side af bordet tage sig af.
Hvordan har de strejkevarslede præster det med situationen?
Vi sidder alle sammen med en oplevelse af, at der er nogen, vi svigter. Der er nogen uskyldige mennesker, som bliver taget til gidsler i en konflikt, der ikke vedrører dem. Det rammer ind i vores præsteidentitet. At være præst er et kald. Vi er præster, fordi vi har noget, vi gerne vil ud med. Men vi er det også, fordi vi gerne vil være der for folk i livets op- og nedture. Det er integreret i vores selvforståelse, og derfor er det her også så svært.
Er der nogen af præsterne, som derfor overvejer ikke at følge strejken?
Jeg har ikke hørt om det. Der er blandt de strejkevarslede præster en følelse af, at det er nødvendigt at gøre noget ved vores arbejdsvilkår og en følelse af, at hvis ikke vi som præster står sammen i den her konflikt, så risikerer vi, at vi udhuler fundamentet under vores eget erhverv. Ser vi på lønnen i forhold til vores uddannelsesniveau, ligger den på et meget lavt sted, og det ender med at blive et problem i forhold til rekrutteringen af nye præster.
Tror du på, at der kommer en strejke?
Der er massivt pres fra alle sider for, at man skal finde en løsning. Med lockoutvarslet er fronterne trukket op. Men der er stadig en mulighed for, at der findes en løsning mellem parterne i forligsinstitutionen.
Den nuværende overenskomst for de offentlige ansatte, herunder også præster, udløber den 1. april. Hvis ikke der inden da er fundet en løsning, vil de varslede strejker gå igang d. 4. april. En eventuel lockout vil først træde i kraft den 10. april. Læs her om forskellen på strejke og lockout.