Hekse kan også gøre godt

"Wicked" er en anderledes musical, der imponerer med et fantastisk hold til at synge, danse og spille

Maria Lucia Heiberg Rosenberg har udviklet sig til at være en landets største musicalskuespillere, her i rollen som Elphaba. --
Maria Lucia Heiberg Rosenberg har udviklet sig til at være en landets største musicalskuespillere, her i rollen som Elphaba. --. Foto: Jonas Lodahl.

Musicalen "Wicked" har sat publikumsrekorder verden over. En del danskere er sikkert blandt de mere end tre millioner mennesker, der har set den i London alene. Men selvom man er det, så er der ingen grund til ikke også at se den i Det Ny Teaters udgave.

"Wicked" er en meget moderne musical med et hav af tekniske effekter og en scenografi, der opererer med skærme og videoeffekter. Den er på den måde meget anderledes, og nogle vil måske også mene, at det bliver for koldt og for teknisk rent visuelt, men det er effektfuldt. Det har en dramatisk virkning, som man ellers vil have svært ved at løse på et teater.

Men mest af alt har forestillingen et stort og fantastisk hold til at synge, danse og spille. Med et kor af dansere og sangere, der er lige så dygtige og skarpe i deres kunnen, som hovedrollerne er det. For i produktioner på det her niveau er alle valgt med mere end omhu. Det ser man, det mærker man, det gør en tryg og sikker på, at man får en god aften.

Det gør man også. Især måske, hvis man er kvinde og godt kan huske, hvordan piger i teenageårene kan finde på at opføre sig over for hinanden. Hvis ikke, så kig med her.

Det er muligt, de er hekse, men så langt er de altså heller ikke fra, hvad man kan møde i de fleste skoleklasser rundt om i Danmark også. Inklusive lyse krøller og lede ved det anderledes. Men trods alt nok eksklusive grøn hud, som Elphaba har. Til gengæld er der jo så meget andet, der kan gøre en pige anderledes og langt fra at være lige så populær som klassens Galinda, der skifter navn til Glinda.

Den gode og den onde. Den lyse og den mørke. Taget direkte fra klassikeren "Troldmanden fra Oz", hvor Dorothy udraderer den onde heks, mens den gode bliver. Men hvorfor blev de to hekse, som de blev?

Det er historien i "Wicked". En historie, der heldigvis tør vise os, at ingen hekse er alene onde eller rent gode. De er både-og og er det af mange grunde.

At få det ud igennem store sangnumre, på den enkle formel, der er nødvendig, når det handler om en musical, der skal kunne ses af hele familien; at skabe karakterer og figurer, vi tror på og føler med, det kræver mere end at synge godt.

Der må man sige, at Det Ny Teater har fået de helt rigtige til rollerne som de to tøser. For det er de jo strengt taget! Maria Lucia Heiberg Rosenberg har udviklet sig til at være en landets største musicalskuespillere og med god grund en af teatrets store stjerner. Hun synger fænomenalt godt, det er simpelthen internationalt niveau. Men hun kan også spille, så man virkelig lytter og er med, som når hun her ud af Elphaba skaber en pige, der hverken er offer eller skurk, men som kæmper for det, hun tror på – og en hel del med sig selv også.

Ny på Det Ny er Annette Heick. Hun har spillet teater før, men det her format er et tigerspring at tage for hende. Det spring tager hun så. Hun spiller komedie, hun spiller alvor, hun er rædsom, hun er skøn, hun er den mest tomhjernede gimpe, man aldrig ønsker at møde, og hun er det mest rørende, forsømte pigebarn, som ikke kan finde ud af at blive elsket, medmindre hun dikterer, at andre skal beundre hende. Annette Heick kommer igennem flere facetter, end man næsten tror, at en rolle som Glindas kan rumme. Og det er en væsentlig del af, at musicalen fanger.

For lidt lang er den godt nok, og langtrukken også indimellem. Det er nok ikke familiens mindste, man skal tage med ind at se den. Men til tweenpigerne vil den være perfekt – de kan garanteret identificere sig med de to heksepiger undervejs. Mens vi voksne kan nyde dem i sangnumrene, i deres djævelske spil med hinanden og gennemført gimpede adfærd over for hinanden.

kultur@k.dk

Wicked. Af Stephen Schwartz og Winnie Holzman. Iscenesættelse: Lisa Kent. Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth. Musikalsk indstudering og ledelse: Per Engström. Det Ny Teater.