I Blixens tryllekreds

Om baronessen er et smukt og velskrevet stykke om to ikoner i dansk litteratur

Pilou Asbæk er den unge, maskuline Thorkild Bjørnvig, og Karen Lise Mynster er baronessen i stykket af samme navn. –
Pilou Asbæk er den unge, maskuline Thorkild Bjørnvig, og Karen Lise Mynster er baronessen i stykket af samme navn. –. Foto: Folketeatret.

Ingen ved, hvad der skete i sommerhuset i Kandestederne, da Karen Blixen pludselig opsøgte Thorkild Bjørnvig, efter at han ellers var fraflyttet Rungstedlund og dermed havde lagt afstand til hende.

Men det blev sidste gang, de så hinanden tre breve senere er deres pagt endegyldigt kappet. Dramatikeren Thorbjørn Krebs forfalder ikke til at give en endegyldig løsning på, hvad der skete den stormfulde aften i Nordjylland. Digterne mødes igen, og der er en underliggende, stilfærdig smertefuldhed i scenen det er afgørelsens time, det ved vi, men det gør de ikke. Ikke før bagefter.

I det hele taget er noget af det virkelig stærke ved Krebs nyskrevne drama Om baronessen netop, at det ikke forsøger at give nogen lette psykologiske og dramatiske løsninger på ting, som ingen ved noget om. Mystikken i forholdet og omkring personerne, den mystik, der har gjort Karen Blixen til en nærmest mytologisk skikkelse i dansk litteratur, forbliver intakt. Vi er ikke nødvendigvis meget klogere, da vi forlader teatret, men vi er fascinerede af de begivenheder, der indtraf for 60 år siden, og vidunderligt nysgerrige efter at læse mere. Digte, noveller, Bjørnvigs erindringer, Pagten, der udkom mere end 10 år efter, at Karen Blixen var død. Der, hvor han vel troede sig nogenlunde sikker på, at hun ikke længere kunne ramme ham, at hendes fatale magt over ham var døet ud.

Karen Blixen fylder meget i dansk litteratur. Hun har ikke bare læsere, hun har decideret disciple. Alligevel har hun ikke haft nogen særlig stor plads i andre kunstarter. Det var, som om alting døde, da Meryl Streep og Robert Redform var kommet Out of Africa dengang i 1980erne.

Eller måske er Thorkild Bjørnvig ikke den eneste, der er usikker på forfatterindens evige magt trods hendes nuværende placering under mulde på Rungstedlund? Heldigvis har Folketeatret og Thorbjørn Krebs taget chancen og givet baronessen liv og krop med Karen-Lise Mynster, som ikke prøver at blive en komplet kopi af Blixen, men viser hendes styrke. Karismaen er man ikke i tvivl om, heller ikke den erotiske udstråling hos forfatterinden, der er midt i 60erne, da hun indlemmer Bjørnvig i sit harem af unge digtere.

Det er ikke en let opgave. Vi taler altså om en legende, noget uopnåeligt, eventyrligt. En uindfangelig kvinde. Den Karen Blixen, vi møder i Om baronessen, er pirrende. Hun er forfærdelig i sin besiddertrang og dominerende adfærd, men samtidig også ensom uden at blive tragisk. Ensomheden kommer af virkelig ikke at høre til. Hun er hævet over sin tid, over sine kolleger en adelig verdensdame, som Danmark er alt for lille til at rumme i alle sine facetter på det tidspunkt.

Pilou Asbæk er den unge, maskuline Thorkild Bjørnvig, der kommer med sin naivitet og beundring for nogle år senere at stå som en voksen digter, hvis liv er blevet forandret. Men som også kan skrive igen. Vi ser det selv, der på scenen. Asbæk er hvalpet, forvirret, fascineret i første del af stykket. Hvad ser hun i ham hun er ham så fuldstændig overlegen på alle punkter? Indtil han sidder i sommerhuset foran sin skrivemaskine og bliver opsøgt af baronessen. Der er han blevet en mand, han er blevet stærk, ligeværdig, selvstændig og modnet.

Sofia Nolsøe er kvinden, der kommer imellem. Den, der i virkelighedens verden kommer til at miste alt: Benedicte Jensen, gift med Louisiana-direktør Knud W. Jensen. Hun er smuk, hendes sexappeal blandet med styrke og intelligens gør hende netop til en farlig medspiller i det, der aldrig for alvor skulle have været et trekantsdrama. Ikke efter Karen Blixens drejebog.

Det er et meget litterært stykke, man skal lytte intenst. For der er mange ord det er jo altså forfattere, vi har med at gøre! Til gengæld får man også et meget smukt og velskrevet stykke om to ikoner i dansk litteratur og et forhold, hvis styrke lever, længe efter at alle tre involverede er døde. Et stykke, der både formår at indlemme dem, der ikke er Karen Blixen-eksperter, og dem, der allerede ved alt. Og så får man som ekstragevinst lyst til at læse og genlæse både forfatterne selv og hele den kreds og tid, de er en uløselig del af.

kultur@k.dk

Om baronessen. Af Thorbjørn Krebs. Instruktion: Søren Iversen. Scenografi: Stine Martinsen. Folketeatret til den 28. januar, derefter turne over hele landet.

Kristeligt Dagblad bragte i lørdags et interview med Karen Lise Mynster om opsætningen.

LÆS MERE:Lunefulde Blixen