En lav og bleg, rødhåret mand og en høj, mørklødet mand med kraftige briller følges lørdag formiddag over den røde plads i den nordlige del af København.
Udseendemæssigt er de diametrale modsætninger, men de har én vigtig ting til fælles: Hizb ut-Tahrir.
De to mænd er nemlig henholdsvis Junes Kock, medierepræsentant for Hizb ut-Tahrir i Skandinavien, og Elias Lamrabet, vicemedierepræsentant, og de befinder sig i dag i Nørrebrohallen, fordi de har inviteret til pressemøde i ”Allahs navn”, som der står i invitationen, hvor mulighederne for et forbud mod deres forening skal diskuteres.
Hizb ut-Tahrir er nemlig igen kommet i søgelyset, efter at et politisk flertal med justitsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har besluttet, at rigsadvokaten skal undersøge, om det er muligt at forbyde den islamistiske forening i Danmark.
Men det er ifølge Hizb ut-Tahrir ”usandsynligt”, at det kommer til at ske, fortæller Elias Lamrabet på pressemødet:
”Voldshandlinger indgår på ingen måder i vores arbejdsprogram. Når Folketinget med justitsministeren i spidsen alligevel taler om forbud, så er det simpelt sagt udtryk for intellektuel bankerot på Christiansborg.”
Flere eksperter udtrykte tidligere på ugen i Kristeligt Dagblad bekymring for, at et eventuelt forbud mod Hizb ut-Tahrir ville styrke tilslutningen til den ekstremistiske bevægelse.
Den opfattelse deler Hizb ut-Tahrir også selv.
”Vores aktiviteter kommer ikke til at ændre sig. Det kan godt være, at vi ikke længere kan holde møder på Den Sorte Diamant, men vi vil blive ved med at gøre det, som vi gør, nemlig at møde folk, hvor de befinder sig. Politikerne må differere mellem et juridisk forbud og det at stoppe os,” siger Junes Kock.
Elias Lamrabet uddyber:
”Vi arbejder i over fyrre lande, og alle steder oplever vi stigende tilslutning, uanset om der er forbud eller ej. Det er den erfaring, vi har, og derfor forestiller vi os på ingen måde, at det vil hæmme os i vores arbejde, hvis der kommer et forbud.”
Udmeldelsen om rigsadvokatens forestående undersøgelse kommer, efter at imamen i moskéen i Heimdalsgade i København, som ifølge eksperter er tæt forbundet til Hizb ut-Tahrir, fredagen inden terrorangrebet ved Krudttønden og synagogen på Krystalgade tordnede mod jøder i sin prædiken og understregede, at muslimernes profet Muhammed ikke opfordrede til dialog med jøderne, men ”udkæmpede en krig” mod dem. Den prædiken overværede gerningsmanden Omar El-Hussein ifølge flere medier fra første parket i moskéen, inden han dagen efter blandt andet skød den jødiske vagtmand Dan Uzan foran synagogen i København.
Moskéen og Hizb ut-Tahrir har efterfølgende fået kritik for, at de nægter at tage afstand fra terrorangrebet. Men det er der en god årsag til, mener Elias Lamrabet:
”Vi har nægtet at tage afstand til terrorangrebet, og vi opfordrer andre muslimer til at gøre det samme. Vi mener, at det er useriøst at begrænse diskussionen af en så alvorlig sag til at handle om simpel afstandstagen eller retfærdiggørelse. Der skal nuancer på. Det institutionaliserede narrativ, hvor muslimerne som udgangspunkt er medskyldige og er en potentiel sikkerhedstrussel mod det samfund, vi lever i, medmindre vi sværger troskab til demokratiet og de sekulære frihedsværdier, det er absurd, og det er dræbende for debattens saglighed.”
Begge repræsentanter fra Hizb ut-Tahrir afviser dog, at Omar El-Hussein havde en tilknytning til deres forening:
”Jeg kendte ham ikke. Jeg har læst i medierne, at han tilbragte det meste af sin sidste tid i fængsel. Så måske burde man rette sin kritik mod det etablerede system og ikke det muslimske fællesskab,” siger Junes Kock.
Hizb ut-Tahrir afviser også, at de som forening skulle have noget udestående med jøderne i Danmark.
Muslimer og jøder har levet side om side under islamiske staters beskyttelse i hundrede år, fortæller Elias Lamrabet og langer ud efter politikere og medier i Danmark for at piske en stemning op.
”Den her præmis, hvor man hele tiden prøver at puste en eller anden kunstig konflikt op mellem minoriteter i det her samfund, den synes jeg i virkeligheden, at medierne og politikerne selv må tage ansvar for,” siger han.
I forlængelse af pressemødet holder Hizb ut-Tahrir debatmøde om det politiske efterspil vedrørende terrorangrebet, og hvordan de som muslimsk fællesskab skal forholde sig til situationen.
Mens pressemødet foregår, render en gruppe unge muslimske mænd derfor rundt og stiller stole op til arrangementet. I midten af rummet adskiller skillevægge stolerækkerne, så de kvindelige tilhørere kan sidde på den ene side og mændene på den anden, som det hører sig til ved et Hizb ut-Tahrir-arrangement.