Sådan foregår en jødisk, muslimsk og kristen begravelse

Weekendens terror lader tre døde tilbage: En jøde, en muslim og en mand med kulturkristen bagggrund. I disse dage finder der derfor tre begravelser sted med forskellige religiøse budskaber

Foto fra begravelse af jøden Dan Uzans begravelse efter terrorangrebet i weekenden
Foto fra begravelse af jøden Dan Uzans begravelse efter terrorangrebet i weekenden.

Den jødiske begravelse 
 

Ifølge ortodoks jødisk praksis skal den afdøde kistebegraves, for at kroppen kan hvile i fred og opstå ved tidernes ende. Ved ceremonien læses de hebraiske bønner af kantor og rabbineren, og rabbineren holder på dansk en tale om den afdøde. Derefter går følget fra kapellet til selve begravelsespladsen, hvor jordfæstelsen foregår.
 
Når kisten kommer i jorden, læses det første kaddish, den bøn som er knyttet til mindet om de døde. Denne bøn siges højt af de efterladte. Kaddish handler ikke i sig selv om døden, men er en lovprisning af Gud.

Blomster er ikke en del af ceremonien, men de fleste danske jøder har mange ikke-jødiske venner, og derfor er det ikke ualmindeligt, at der alligevel er lidt blomster med ved jødiske begravelser.

De syv første dage efter begravelsen er der tradition for, at den eller de allernærmeste efterladte ”sidder shiva”. Shiva betyder syv på hebraisk, og i den periode holder den sørgende sig hjemme i syv dage. Venner og bekendte kommer forbi med mad og frugt. Det er dog langt fra alle danske jøder, der bibeholder traditionen med at ”sidde shiva”.

Et års tid efter selve begravelsen er der stenafsløring, hvor gravstenen afsløres med en bøn og nogle mindeord.

Læs portræt af jøden Dan Uzan, som blev dræbt i weekendens terrorangreb

Den muslimske begravelse
 

Afdøde svøbes i hvide stykker klæde og lægges i jorden på højre side med ansigtet i retning mod Mekka. Liget lægges i jorden med ansigtet i retning mod Mekka, byen, der betragtes som Profeten Muhammeds fødeby.

Traditionelt deltager kvinder ikke i selve begravelsen, men praksis omkring dette varierer. Ved nogle ceremonier fremsiges Koranens Sura 20, vers 56, som kan minde om en kristen formulering ved jordpåkaldelse:

”Fra denne jord skabte Vi jer, og til den skal I vende tilbage, og Vi skal frembringe jer af den endnu en gang.”
 
Ofte sender pårørende ikke blomster, gaver eller kort til islamiske begravelser. Men i de følgende tre dage efter begravelsen holdes en sørgeperiode, hvor afdødes familie holder åbent hus for, at bekendte kan kondo6lere.
 
Nogle muslimer vælger at blive begravet i deres oprindelige hjemlande, men en voksende gruppe af de danske muslimer bliver begravet på en muslimsk gravplads herhjemme.

Læs portræt af den muslimske Omar Abdel Hamid el-Hussein, som mistænkes for at stå bag weekendens terrorangreb  

Den folkekirkelige begravelse

Jordpåkastelse er det afgørende ritual ved både begravelse, det vil sige kistebegravelse på kirkegården, og bisættelse, som er kremering og efterfølgende urnenedsættelse.
 
Præsten indleder jordpåkastelsen med en bøn over, at afdøde gennem dåben er genfødt til det evige liv. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. Bagefter beder menigheden i fællesskab fadervor, og præsten afslutter med en velsignelse.
 
Både begravelse og bisættelse indledes med en ceremoni, hvor salmesang, bøn, oplæsning fra Bibelen, trosbekendelse, prædiken og en tale fra præsten eller en pårørende om afdøde indgår. Ved en bisættelse sker jordpåkastelsen inde i kirken eller udenfor ved rustvognen.

Ved en begravelse bæres kisten med afdøde ud af kirken. Her kastes jord på kisten ude ved selve graven.

Den døde begraves med fødder og ansigt vendt mod øst. Tanken med dette er, at når dagen for Gudsrigets komme oprinder, kan den døde sætte sig op i sin grav og se det. Gudsriget vil ifølge den kristne tradition nemlig netop komme fra øst.

Læs portræt af den kulturkristne filminstruktør Finn Nørgaard, som blev dræbt ved mødet om ytringsfrihed  

Kilde: religion.dk/ mosaiske.dk / Hanna Skop / Aminah Tønnsen / folkekirken.dk