10 gode råd: Sådan håndterer du din terrorfrygt

Mange er på vagt og bliver urolige, når terroren rammer. Den norske professor og krisepsykolog Atle Dyregrov giver her ti gode råd til, hvordan man håndterer sin bekymring for terror

Professor Atle Dyregrov er faglig leder af Center for Krisepsykologi i Bergen.
Professor Atle Dyregrov er faglig leder af Center for Krisepsykologi i Bergen. .

Det er forståeligt, at mange bliver bange i en tid, hvor medierne ofte kan melde om nye terrorangreb eller forsøg på samme rundt om i Europa.

Men i længden nytter det ikke at gå rundt og være bange for terror hele tiden. Det siger professor og faglig leder af Center for Krisepsykologi i Bergen, Atle Dyregrov.

Han giver her sine bedste råd til, hvordan man kan håndtere sin bekymring for terror. 

1. Lev livet så normalt som mulig – Lad ikke frygten indsnævre dit liv. Skub bekymringerne væk via distraktion – en god bog, en film eller andet, som flytter tankerne til noget andet.

2. Skub bekymringerne væk via distraktion - en god bog, en film eller andet, som får tankerne hen på noget andet.

3. Tænk ”stærke tanker” og gentag disse for dig selv, hvis du bliver urolig: ”Det er ingen grund til, at dette skal ske her”, ”Politiet er mere på vagt end nogensinde før”, ”Jeg er sikker”, ”Det skal nok gå”.

4. Motion, rolig musik og lignende afspændingsmetoder kan benyttes, hvis uroen er stor. Vær gerne sammen med nogen, som gør dig rolig.

5. Aktiviteter giver dobbelt gevinst – du oplever noget, og tankerne kredser ikke om bekymringerne.

6. Accepter, at livet altid vil være noget usikkert – du kan ikke have kontrol med alt.

7. Pas på, hvor meget du læser eller ser terrornyheder – nøjes med én opdatering dagligt.

 8. Lad bekymringstanker samles i en daglig kort ”bekymringstid” på 10 minutter. Hvis de ellers dukker op: gentag hver gang at ”disse tanker skal jeg tænke på i min bekymringstid.”

9. Overlad til politiet at passe på. Du bliver anspændt og urolig, hvis du er på vagt 24 timer i døgnet.

10. Bekymrer du dig vældig meget, for eksempel fordi du har været ramt af terror eller traumer tidligere, så søg hjælp, hvis det bliver for slemt.