Prøv avisen

Britisk præst mistede sin datter og troen i terrorangrebet for 10 år siden

Julie Nicholson mistede sin datter i terrorangrebet i London for 10 år siden. Blot få måneder efter datterens død stoppede hun som præst i den anglikanske kirke, hvilket udløste avisoverskrifter om ”præsten, der ikke kunne tilgive”. Foto: Jonathan Player/The New York Times

Terrorangrebet for 10 år siden i London væltede livet for den daværende præst Julie Nicholson, som stadig ikke kan tilgive sin datters drabsmand

I dag vil Julie Nicholson lægge blomster på undergrundsstationen Edgware Road i London. Her var hendes 24-årige datter Jenny for 10 år siden et af de seks dødsofre for selvmordsbomberen, der midt i myldretiden klokken 8.49 lokal tid bragte sin dødbringende rygsæk til sprængning. 

For Julie Nicholson var tabet af datteren en begivenhed, der totalt ødelagde og ændrede hendes liv. 

Dengang var hun præst i Bristol, men ikke alene betød sorgen, at hun opgav sin præstegerning. Hun endte også med at blive skilt. Det totale sammenbrud har hun beskrevet i bogen ”Song for Jenny” (En sang for Jenny). Bogen er blevet til en film, som søndag aften blev vist på BBC for at markere terrorangrebet, der i alt kostede 52 mennesker livet.

I et interview med avisen Sunday Times fortæller hun, hvordan sorgen også betød, at hun ikke kunne være der for sine to andre børn, Lizzie og Thomas. 

 ”Ikke alene mistede de en søster, men de mistede også deres forældre til sorgen,” fortæller hun.

Blot få måneder efter datterens død stoppede hun som præst i den anglikanske kirke, hvilket udløste avisoverskrifter om ”præsten, der ikke kunne tilgive."

Og hun vil stadig ikke tilgive selvmordsbomberen Mohammad Sidique Khan, en 30-årig familiefar med pakistanske rødder fra Leeds, der anses for at være hjernen bag terrorangrebet, udført af i alt fire selvmordsbombere.

”Der er en scene i filmen, hvor Emily Watson, der spiller mig, kaster en flaske vin mod tv-skærmen, da hans ansigt dukker op. Jeg føler, at jeg stadig kunne kaste den flaske,” siger hun.

Hendes afsked med præstegerningen handlede også om, at hun var for hårdt ramt af sorgen til at være i stand til at varetage sine opgaver: 

”Jeg kunne ikke have stået foran et ungt par og viet dem uden at tænke: Du skulle være min datter.”

På spørgsmålet, om hun beder, svarer hun, at hun ikke længere hver morgen går ned på knæ for at bede til Vor Herre om, at hendes bønner bliver hørt.

”Men nogle gange står jeg ved vinduet og kigger ud fortabt i mine tanker – er det bøn,” spørger hun.

Selvom hun har skrevet sig gennem sin sorg, så føler hun ikke, at hun har været igennem katarsis – en renselsesproces.

”Efter katarsis er der en følelse af fornyelse, og jeg føler mig ikke fornyet. Jeg sørger stadig dybt, og jeg vil gøre det, indtil jeg drager mit sidste suk.”

I Hyde Park i London står et mindesmærke for de 52 mennesker, der blev dræbt i terrorangrebet i London for 10 år siden. I går blev søjlerne vasket, så de er rene til dagens mindehøjtidelighed. Foto: Niklas Hallen