Prøv avisen

Medieforsker efter Paris-terror: Facebook er en kold købmand

Mennesker over hele verden, har haft travlt med at vise sympati med franskmændene i kølvandet på terrorangrebet i Paris. Men hvad med sympatien med de mange, der er blevet dræbt i Libanon? Foto: Romuald Meigneux/SIPA

De sociale medier flød hurtigt over med franske flag og sympatierklæringer efter terrorangrebene i Paris, mens lignende angreb i Beirut og Kenya slet ikke fik samme opmærksomhed. Godt regnet ud af Facebook, mener medieforsker

Kort tid efter, at parisernes start på weekenden fredag blev smadret af terrorangreb, reagerede mennesker over hele verden med trefarvede sympatierklæringer på de sociale medier.

Facebook oprettede et filter i franske farver, som brugerne kunne indhylde deres profilbilleder i, og snart var det sociale medie oversvømmet med røde, hvide og blå farver.

Folkene bag Facebook havde øjnet en god forretning, som samtidig gav brugerne et sted, hvor de tydeligt kunne udtrykke deres solidaritet med franskmændene, mener Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet. 

”At man vælger at bruge filteret, er selvfølgelig dels ægte følt sympati over for franskmændene, men det er også for at inkludere sig i et fællesskab, der tydeligt viser medfølelsen,” siger han.

”Facebook er jo bare kolde købmænd. De gør det, for at vi skal bruge mere tid på Facebook og i højere grad føle os som del af et fællesskab. Når vi ifører os trikoloren, så kan det være, at vi også vil læse, hvad nogle af de andre 'medlemmer' skriver i deres status-opdateringer, fordi man er med i det fællesskab. Det har Facebook regnet ud, og det er derfor, de gør det,” siger Jesper Tække.

Flere har kritiseret, at der ikke på samme måde blev delt billeder med det libanesiske flag, da flere end 40 mennesker torsdag mistede livet ved et lignende terrorangreb i Libanons hovedstad, Beirut.

Sympatien var heller ikke lige så tydelig, da 147 mennesker blev dræbt i et terrorangreb i Kenya i april. Eller da et russisk charterfly styrtede ned i Egypten i oktober efter ifølge Rusland at være blevet udsat for et terrorangreb, påpeger Jesper Tække.

En simpel forklaring kan være, at vi ganske enkelt føler os tættere på franskmændene - ikke mindst efter terrorangrebet i København i februar. 

”De er tættere på os kulturelt og geografisk, og rigtig mange har været i Paris. Samtidig viste franskmændene stor interesse og sympati med os tidligere på året. Måske især, fordi deres egen ambassadør ifølge eget udsagn blev reddet af en dansk helt, der ofrede sit eget liv. Der er et sympatifællesskab mellem danskerne og franskmændene i forhold til det her,” siger Jesper Tække.

Teksten fortsætter under billedet 

En anden grund er, at vi ikke har lyst til at skille os ud fra mængden, og her ville den samme form for sympatierklæring over for de russiske ofre måske kunne afføde kritik blandt Facebook-vennerne, mener han.

”Vi er bange for at virke kontroversielle i det offentlige rum. Og det vurderer folk, at de ikke er via denne her sympatitilkendegivelse over for franskmændene. Mange mener derimod, at Ruslands præsident Putin er en skidt karl, så her er man mere bange for at træde ved siden af i forhold til, hvad de ledende i ens netværk synes,” siger Jesper Tække.

Justitsminister Søren Pind (V) er en blandt mange, som bruger Facebooks filter til at vise solidaritet med franskmændene.