Halvandet års varetægtsfængsling og en langvarig retssag mod fire unge mænd førte i tirsdags til frifindelse. Der var ikke nok beviser for deres medvirken til terrorangrebet i København sidste år.
Men sikkert er det, at de fire tiltalte er involveret i et bandemiljø, der i mellemtiden kun er blevet mere råt og i højere grad er et arnested for potentiel radikalisering.
Det siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der har skrevet en bog om radikaliserede mænd.
”Én ting er jura, noget andet er den moral, de frifundne er rundet af,” siger han.
De fire tiltalte erkendte i retten, at terroristen Omar el-Hussein fortalte dem om sit første angreb på Krudttønden og drabet på Finn Nørgaard. Men der, hvor de kommer fra, stikker man ikke hinanden til politiet, sagde de under retssagen. De hjalp altså ikke beviseligt Omar El-Hussein med at gennemføre angrebet på synagogen, der kostede den jødiske vagt Dan Uzan livet. Men de kunne have forhindret det sidste i at ske.
”Det siger meget om det æreskodeks, der gælder i det miljø, og som står over det omgivende samfunds etik og moral,” siger Aydin Soei.
Ifølge hans iagttagelser er forråelsen i bandemiljøet kun blevet værre siden terrorangrebet i februar sidste år. Læren af terrorsagen er derfor ifølge Soei, at myndigheder og politikere siden terrorangrebet i februar 2015 har fejlet i tilgangen til den dybt kriminaliserede og voldelige verden, som de fire mænd og den afdøde terrorist, er en del af.
”Det er paradoksalt, at antallet af bandemedlemmer faktisk er faldet, men at banderne er endnu bedre organiseret med rygmærker, lokalafdelinger og et internationalt tilsnit. De ligner det, vi kender fra Danmarks to ældste og største bander, Hells Angels og Bandidos. Gadebanderne terroriserer lokalområdet og videregiver ekstremt negative værdier til lillebror-generationen. Det er en bekymrende udvikling,” siger sociologen.
Problemet er, at det er fra disse miljøer, at radikaliseringen især sker. Det er her, de unge oplever vold og lærer at anvende skydevåben. Og det er myndigheder og politikere ikke nok opmærksomme på, mener Aydin Soei.
Derfor burde indsatsen først og fremmest lægges her.
Efter angrebet har politikerne vedtaget en terrorpakke til næsten en milliard kroner, der har fokus på især overvågning og begrænsning af borgernes frihedsrettigheder. Men det ville næppe have forhindret en kriminel type som Omar el-Hussein, mener Aydin Soei, der frygter, at den form for indsats heller ikke vil forhindre fremtidige angreb.
”Det seneste halvandet år er der skåret i det kriminalpræventive arbejde hos politiet, der i stedet har brugt ressourcerne på grænseovervågning og beskyttelse af jødiske institutioner. Det er paradoksalt. Selvfølgelig skal danske jøder beskyttes - men på længere sigt vil det formentlig skabe mere tryghed at fjerne terrortruslen ved eksempelvis at prioritere den lokale indsats i boligområder præget af kriminalitet og den subkultur, som Omar el-Hussein var en del af.”
I Aydin Soeis arbejde med disse subkulturer har han iagttaget en såkaldt modborgerskabsfortælling blandt de unge mænd, der kun har mistillid til samfundet og autoriteter.
”Det er en enormt vigtig komponent i radikaliseringsprocessen. Omar el-Hussein lærte ikke at skyde i Syrien eller i Irak, men i velfærdsstatens udsatte boligområder med et ’hardcore’ kriminelt miljø. Her skaber de en stat i staten. Siden bandekonflikten brød løs i 2008, er antallet af våben eksploderet, ogher går radikaliseringsprocessen hurtigt. Det er mennesker, der abonnerer på modborgerskabsfortællingen, de er allerede voldsparate og har let adgang til skydevåben.”
Men politikere og myndigheder har da netop fokus på dette område? Senest i går præsenterede regeringen en ny radikaliseringspakke til en kvart milliard kroner.
”Det er rigtigt, men jeg mener ikke, man skal lave den skarpe opdeling mellem antiradikaliseringskamp og kriminalpræventivt arbejde. Politiet ved godt, hvem der er i risikogruppen, men ”P”-et i SSP (skole, socialforvaltning og politi-samarbejdet) er skåret ned, og det kommer vi til at betale prisen for på længere sigt,” siger Aydin Soei, der anerkender, at der er tale om et meget komplekst problem.