Prøv avisen
Reportage

Theodor Jørgensens sidste gudstjeneste

425 mødte op i Helligåndskirken lørdag for at tage afsked med Theodor Jørgensen Foto: Leif Tuxen

Over 400 mennesker deltog i professor og præst Theodor Jørgensens begravelse, som havde præg af en gudstjeneste

Professor doktor teol. Theodor Jørgensen havde både frygtet og glædet sig til at skulle holde afskedsgudstjeneste for menigheden i Helligåndskirken i København, hvor han i 43 år var ulønnet hjælpepræst og kendt som ’Theo’.

Hans farvel til menigheden blev hans begravelse lørdag klokken 12.

Allerede en halv time før den kirkelige handling var der kø i ved døren til det storekirkerum.

Kirkens personale og en gruppe af frivillige kirketjenere havde travlt med at tage mod bårebuketter og uddele salmebøger til de mange fremmødte.

Da fløjdørene til kirken blev lukket lidt før klokken 12, havde 425 mennesker sat sig til rette på bænkene.​

Organist Hans Ole Thers spillede Johann Walters orgelkoral over festsalmen ”Lover den Herre, den mægtige kongemed ære”. Og det var en festgudstjeneste, den brede skare af mennesker var samlet til. Sådan havde Theodor Jørgensen tilrettelagt det i sit testamente.

At der var tale om en begravelseplanlagt af den afdøde dogmatik-professor, understregede professor Niels Jørgen Cappelørn, der er frivillig præst ved kirken og var dagens liturg. I testamentet havde Theodor Jørgensen bestemt, at begravelse og jordfæstelse skulle varetages af præsterne ved Helligåndskirken.

”Det liturgiske forløb her i kirken er beskrevet punkt for punkt, ned til den mindste detalje,” sagde Niels Jørgen Cappelørn, da han talte ved kisten.

I sit testamente havde Theodor Jørgensen skrevet en hilsen til menigheden, fordi han ikke havde haft mulighed for at sige dem tak:

”Hils menigheden og sig den tak! Stor tak! Uden muligheden for at arbejde som præst ved Helligaandskirken havde mit liv tabt et væsentligt indhold. Kirketjenesten har betydet meget!”

I talen beskrev Niels Jørgen Cappelørn, hvordan den afholdte professor med årene blev mere krumbøjet og i perioder havde stærke smerter, men samtidig havde øjne som vedblev at lyse og et smil med en antydning af underfundighed.

”I al fald beholdt Theo inderlighedens styrke til det sidste, og det i en grad, så han vedblev at tænke på sig selv som præst ved kommende gudstjenester her i Helligåndskirken.”

Niels Jørgen Cappelørn fremhævede, hvordan Theodor Jørgensen rummede mange modsætninger: Han besad både lærdom og folkelighed. Han havde en dyb inderlighed og var samtidig livlig udadrettet.

Han var den debatterende teolog og den stille, lyttende sjælesørger.

”Han turde være from, og udtrykte det, ikke blot i kirken, men også på universitetet,” sagde Niels Jørgen Cappelørn.

Theodor Jørgensen havde en fast opstandelsestro. Han troede på Guds skaberkraft, som ikke lader sig begrænse af døden. Niels Jørgen Cappelørn citerede i sin tale Theodor Jørgensen for følgende:

“Luther havde den fantastiske tanke, at mennesket først får sin fulde identitet i opstandelsen, for da skaber Gud, da ny-skaber Gud os så at sige af hele det ellers usammenhængende og uigennemskuelige menneskeliv, vi har haft. Først da bliver vi hver især til den, Gud fra begyndelsen af egentlig havde tænkt os som.”

Efter talen sang koret ”Min Jesus, lad mit hjerte få” på Carl Nielsens melodi, inden Theodor Jørgensens søn, Anders Jørgensen, stillede sig ved kisten og beskrev, hvordan han kort efter sin fars dødvarkommet til at tænke på en strofe fra ”Sig månen langsomt hæver”: ”Skænk mig et fromt, enfoldigt sind!”.

”Far havde på mange måder et fromt enfoldigt sind. Fromt, fordi hans barnetro med den ubetingede tillid til Gud var så tydelig selv efter 82 år. Enfoldigt fordi han, trods sin høje, akademiske skoling, havde noget af den barnlige, renhjertet naivitet over sig.”

”Far var en yndet sjælesørger og samtalepartner, men jeg tror ikke det skyldtes, han havde gode psykologiske evner. Nej; dem kunne han falde igennem på. Men med sin tunge, teologiske, eksistentielle reflekterede viden kombineret med ægteheden i det fromme, enfoldige sind, var han i stand til at opbygge mennesker.”

At dette var de lyse toners begravelse blev understreget, da organist Hans Ole Thers spillede Bachs orgelkoral over ”In dir sit Freude in allem Leide,du me in Herr Jesus Christ” – eller på dansk: I dig er glæde i al sorg, herre Jesus Kristus.

Kisten blev båret ud til den ventende rustvogn af sønnen Anders Jørgensen, den tidligere kollega lektor Hans Raun Iversen samt fire tidligere studerende professor Niels Henrik Gregersen, generalsekretær ph.d. Jonas Adelin Jørgensen, pensioneret præst Anders Pedersen og forhenværende lektor Nils Holger Petersen.

Det store orgels lyse og legende toner blev en sidste understregning af det håb, som bar læsningerne, bønnerne og salmevalget ved begravelsen, som blevTheodor Jørgensens sidste gudstjeneste.

Begravelsen havde nærmest karakter af en festgudstjeneste. I valget af læsninger, bønner og salmer havde den afdøde professor ønsket at understrege lovprisningen og opstandelsen. Foto: Leif Tuxen
Lørdag klokken 12 blev Theodor Jørgensen bisat fra Helligåndskirken i København, hvor han i 43 år var ulønnet hjælpepræst. Foto: Leif Tuxen
Anders Jørgensen er søn af Lise og Theodor Jørgensen og talte ved kisten: ”Far levede for den teologiske forskning og undervisning og forskning i bred forstand, men frem for alt levede han for det at være præst.” Foto: Leif Tuxen
Kisten blev båret af blandt andet tidligere studerende. Til venstre ses generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen og til højre ses professor Niels Henrik Gregersen. Foto: Leif Tuxen
I den kolde vind blæste enkelte snefnug, da der blev taget afsked på kirkepladsen. Foto: Leif Tuxen
Rustvognen med følge kørte fra Helligåndskirken i det indre København mod Frederiksberg Kirkegård, hvor der var jordfæstelse. Foto: Leif Tuxen
Han turde være from, og udtrykte det, ikke blot i kirken, men også på universitetet,” sagde Niels Jørgen Cappelørn. Foto: Leif Tuxen
En bred skare af venner, tidligere studerende og kollegaer var mødt op til bisættelsen. I forgrunden ses lektor Hans Raun Iversen. Andre fremmødte var blandt andet domprovst Anders Gadegaard, præst og debattør Sørine Gotfredsen, biskop Lise-Lotte Rebel, juristen Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster Niels Thomsen, Danmissions generalsekretær Jørgen Skov Sørensen, medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken, Roskilde Stifts biskop Peter Fischer-Møller og Steffen Kjeldgaard-Pedersen , der er forhenværende dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Foto: Leif Tuxen