Prøv avisen

Kristendom og tykke mænd

Sognepræst Tina Hastrup von Buchwald har med udgangspunkt i Keld Moseholms skulpturer skrevet en kristendomsindføring for voksne. Desværre rammer bogen ved siden af målet

Tina Hastrup von Buchwald, som er sognepræst i Blistrup, har skrevet en bog om livets store og små spørgsmål og ikke mindst om kristendommen, hvor hun tager udgangspunkt i Keld Moseholms skulpturer, som mange danskere kender.

Hvert af bogens 15 kapitler tager afsæt i en af Moseholms fortræffelige skulpturer. "De tykke mænd" rummer på en gang lidenskab, smerte, barskhed og humor. Man griner og græder ikke skiftevis, men samtidig, og muligheden for refleksioner over både tro og tvivl ligger lige for.

Refleksionspotentialet bliver også understreget, fordi hvert kapitel slutter med nogle spørgsmål til læseren. Bogen er derfor tænkt som et oplæg til en studiekreds eller en slags voksenundervisning i kristendom.

Så idéen er rigtig god. En bog om kristendom, der både går i dialog med kunsten og med læseren. Desværre lever Tina Hastrups refleksioner slet ikke op til Moseholms skulpturer, og hendes overvejelser over kristendom og livet i almindelighed virker temmeligt banale.

Den teologiske refleksion når aldrig i dybden, men bliver på overfladen. "Kald mig bare gammeldags. Men min tro inkluderer både troen på engle, på genopstandelsen og en tro på en anden verden uden for vores sansers fornuft" (s.74), siger hun, som en slags svar til Thorkild Grosbøll.

Og man får det indtryk, at forfatterens udlægning af kristendommen kan sammenfattes i ordene: Kald mig bare gammeldags, men det her tror jeg altså på!

Overvejelserne forbliver inden for en påståelig ramme, som man enten må acceptere eller smide fra sig, uden at man går klogere derfra, hverken på kristendommen eller på sig selv. Selvom Hastrup lader til at have et godt kendskab til teologihistorien, formår hun ikke at indvie læseren i dybden af de spørgsmål, teologien til alle tider har kæmpet med. Og man står tilbage med følelsen af, at man som troende er tvunget til at sluge en hel del kameler, som går imod al fornuft og alt, hvad en moderne livsform indebærer.

Bogen er en blanding af overvejelser over samtiden, personlige anekdoter og mere saglige passager. Det er klart, at bogen aldrig var tænkt som en fagbog i kristendom, og derfor er det helt fint, at forfatteren har forsøgt at kæde samtidskommentarer og personlige erfaringer sammen med det mere saglige indhold. Desværre virker bogen temmelig snakkende, og strukturen virker ugennemtænkt. Man har fornemmelsen af at være nået lige vidt, eller lige kort, når bogen er læst til ende.

I samtidskommentarerne langer Hastrup ud efter sin egen generation, som hun kalder køkken-og-bad-generationen (s.43). Hun beskriver det moderne menneske som et menneske, der er gået fejl af sit liv og i stedet er forsvundet i stress, egoisme og overfladisk dyrkelse af materielle goder. Kritikken af samtiden ville dog have virket skarpere, hvis den ikke havde været så unuanceret. Det virker som om, forfatterens blik er farvet af en tyk nostalgi, hvor de gode gamle dage fremstår i et næsten gyldent skær.

Forfatteren fortæller om sine bedsteforældre, som sled og slæbte med jorden for at skaffe mad på bordet. De rejste aldrig udenlands, var nøjsomme og "levede som små stille eksistenser", men de så ifølge Hastrup livet i øjnene. Og man tænker, kan det virkelig passe? Er svaret på det moderne menneskes frustrationer, at vi skal tilbage til jorden og det hårde arbejde? Eller er det måske mere kompliceret end som så?

Som sagt: idéen er god. Det er en fin idé at lave en slags kristendomsindføring til voksne, og det er glimrende at tage udgangspunkt i Moseholms skulpturer. Desværre overgår skulpturerne så langt Tina Hastrups refleksioner.

Tina Hastrup von Buchwald
Kristendom og tykke mænd
Unitas Forlag
2007