Prøv avisen

Den Gudløse præst: Jeg står fast på mine udtalelser

Medierne flokkedes om Taarbækpræsten -- efter Kirkeministeriets afgørelse i går. -- Foto: Leif Tuxen.

Den kontroversielle præst Thorkild Grosbøll får lov at vende tilbage til sin prædikestol, men han tror stadig ikke på Gud. Biskopper er stadig splittede i sagen

Intet tyder på, at sognepræst Thorkild Grosbølls prædikener vil lyde anderledes end tidligere, efter at kirkeminister Bertel Haarder (V) i går forsøgte at sætte et foreløbigt punktum for en af danmarkshistoriens mest omtalte kirkestridigheder. Den 57-årige Grosbøll fastholder nemlig sine kontroversielle udtalelser om, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud.

– Det var min hensigt at sige, at jeg ikke i mit hoved kan bruge spekulationerne om noget transcendent (noget uden for den synlige verden) til noget, fordi horisonten i kristendommen for mig at se sættes af manden på korset. Når man går over i det spekulative, går det ud over kernen i historien, siger Grosbøll, der er blevet kendt kloden rundt som "præsten, der ikke tror på Gud".

Du er altså stadig præsten, om hvem man kan sige, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud?

– Ja. Hvis det handler om at ville forklare verdens fysiske eksistens ud fra fortidens forestillinger om skabelse og opretholdelse, så må jeg indrømme, at det siger mig ikke noget.

Taarbækpræsten kommer nu til at høre under biskop Jan Lindhardt i Roskilde, som siger:

– Der er ingen optimale løsninger i sagen. Denne løsning er vel den bedste, når alternativet er en fem år lang sag ved en præsteret. Men selvfølgelig er det noget, jeg helst ville undgå.

Kirkeministeriets overdragelse af det kirkelige tilsyn med Grosbøll til Roskildebiskoppen sætter sindene i kog blandt flere af folkekirkens øvrige biskopper.

– Kirkeministeriets afgørelse trækker tæppet væk under de muligheder, en biskop har for at føre tilsyn med en præst. Vi er nødt til at overveje, hvad vi nu skal gøre. En gejstlig domstol kan ikke længere bruges. Hvis man vil fortolke det pænt, kan man sige, at sagen er sparket til hjørne. Nu gælder det om, at den ikke bliver fejet ind under gulvtæppet, siger for eksempel Haderslevs biskop, Niels Henrik Arendt.

Kirkeminister Bertel Haarder afviser kritikken og fastslår, at en sag ved præsteretten bør være den sidste udvej.

– Spørgsmålet om folkekirkens bekendelsesgrundlag bør efter min mening så vidt muligt afgøres af biskopperne, og derfor er sagen kommet tilbage til folkekirken. Det sker i respekt for det almindelige tilsyn, siger Bertel Haarder.

Professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet er en af landets førende eksperter i offentlig forvaltning. Han mener, at Kirkeministeriets afgørelse er udtryk for sammenblanding af religion og politik.

Det viser, at folkekirken ikke er selvbærende og ikke kan klare egne problemer, og det understreger, at vi i Danmark har et meget uklart forhold mellem kirke og stat. Sagen viser, at biskoppernes autoritet er svag, når man ikke følger Grosbølls tilsynsførende biskops anbefaling, men vælger at give den videre til kollegaen i nabostiftet. Staten tager her autoriteten fra folkekirken, men kirken lader det også ske, siger Tim Knudsen

Landets største kirkelige organisation, Indre Mission, har helt siden Grosbøll-sagens fremkomst krævet, at Taarbækpræsten blev stillet for en præsteret. Foreningens formand, sognepræst Christian Poulsen, er fortørnet over Kirkeministeriets beslutning.

– Det er en hovsaløsning, som kaster skam over det kirkelige retssystem. Med ministerens afgørelse ser det ikke ud til, at kirken selv har en instans, som den kan afgøre de læresager ved, den ønsker. Det er ikke noget, en kirkeminister skal afgøre, siger han.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Kirke og tro