Tidligere dom kan styrke Messerschmidt i klagesag mod retsformand

Retsformand Søren Holm Seerup, der i sidste uge idømte Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel, har været særdeles aktiv på negative Facebook-opslag om politikeren og Dansk Folkeparti. En dom fra 2019 viser, at dommere kan erklæres inhabile på baggrund af deres optræden på sociale medier

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, blev den 13. august fundet skyldig i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Nu sås der tvivl om dommerens habilitet.
Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, blev den 13. august fundet skyldig i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Nu sås der tvivl om dommerens habilitet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kan en byretsdommer, der har liket og kommenteret en lang række negative Facebook-opslag omhandlende en tiltalt og hans politiske parti være habil, når de to mødes i retssalen?

Spørgsmålet er relevant, efter det i tirsdags kom frem, at retsformand Søren Holm Seerup, der for en uge siden idømte Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, seks måneders betinget fængsel ved Retten i Lyngby, flere gange har givet sin mening til kende om Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti på Facebook. Ved retssagen blev Morten Messerschmidt kendt skyldig i både svig og dokumentfalsk.

Mere end 20 gange har Søren Holm Seerup trykket ”synes godt om” eller kommenteret på negative opslag om politikeren eller partiet. Også opslag omhandlende den såkaldte Meld- og Feld-sag, som retssagen drejede sig om. Derfor har Morten Messerschmidt valgt at klage til Den Særlige Klageret, fordi politikeren mener, at Søren Holm Seerup var inhabil under retssagen. Klagenævnet kan ikke beslutte, om en sag skal gå om med en ny dommer, men den kan udtrykke misbilligelse af en dommer.

Samtidig har Morten Messerschmidt anket byrettens afgørelse til landsretten. Når ankesagen tages op, skal landsretten også vurdere, om Søren Holm Seerup var inhabil. Var han det, skal hele sagen gå om i byretten med en anden retsformand.

Og muligvis står politikeren med en god klagesag. En tidligere dom viser, at ageren på sociale medier i høj grad kan være medvirkende til, at en dommer kan erklæres for inhabil.

I en tyverisag fra 2019 blev en domsmand erklæret inhabil af den primære årsag, at hun – allerede inden hun skulle dømme i sagen – havde slettet den tiltalte som ven på Facebook med kommentaren om ikke at ville have ”sådan en ven” på det sociale medie. De to havde kendt hinanden i deres teenageår, men bekendtskabet i den virkelige verden var for længst ophørt og kunne ikke lægges til grund for, at hun skulle erklæres inhabil. Alligevel endte hun dog ud fra en samlet vurdering med at blive erklæret inhabil i landsretten, og sagen måtte gå om i byretten. Hovedbegrundelsen var afslutningen af Facebook-venskabet og den dertilhørende kommentar.

Frederik Waage, professor ved det Juridiske Institut på Syddansk Universitet og ekspert i procesret, har læst dommen igennem og kalder den for ”relevant” i forhold til sagen om retsformand Søren Holm Seerups eventuelle inhabilitet i Messerschmidts sag. For det er fuldstændig de samme regler, der gælder for dommere som for domsmænd, oplyser han.

”Det er en interessant dom, som understreger, at måden, man agerer på på de sociale medier, er en forlængelse af det virkelige liv. Optræden på Facebook kan spille en rolle for spørgsmålet om inhabilitet. Hvis dommere og domsmænd skal være ’fuldstændig upartiske’, som det fremgår af dommen, så skal de være opmærksomme på, om de kan have optrådt på en måde på de sociale medier, som gør, at de ikke kan påtage sig at dømme i sagen,” siger han og tilføjer:

”Denne dom og andre domme viser, at en dommers optræden på Facebook kan få betydning i forhold til spørgsmålet om inhabilitet, hvilket også er aktuelt i Messerschmidts straffesag.”

Formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg vil ikke forholde sig direkte til hverken spørgsmålet om inhabilitet i Messerschmidt-sagen eller tyveri-sagen fra 2019. Han er dog enig i, at man skal være forsigtig med, hvad man foretager sig som dommer på de sociale medier.

”Dommere har ytringsfrihed ligesom alle andre og må selvfølgelig gerne være på sociale medier. Men der må på ingen måde kunne sættes spørgsmålstegn ved vores upartiskhed. Derfor skal man selvfølgelig ikke lave et opslag om den sag, man skal have i morgen, for så bringer man sig selv i fedtefadet. Det ligger dybt i både mig og mine dommerkollegaer, at vi ikke skal det,” siger han.

En af de to hovedpersoner – Morten Messerschmidt – finder det ”interessant”, at en domsmand i 2019 blev dømt inhabil blandt andet på baggrund af hendes ageren på Facebook.

”Det er i vidt omfang på de sociale medier, at meningstilkendegivelser og debat finder sted og derfor også dér, man på mange måder afslører sit sindelag. Det bør man som dommer både i konkrete sager og helt generelt holde sig for øje,” mener han.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Retten i Lyngby for at få en kommentar fra Søren Holm Seerup. Det er for tiden ikke muligt.