Prøv avisen

Tidligere PET-chef: Hemmelige agenter er Danmarks vigtigste redskab mod terror

Efterretningstjenesterne løber en stor risiko ved at hverve hemmelige agenter. Det er et vilkår, når man arbejder med mennesker, at de kan spille en dobbeltrolle, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En aktuel sag om den danske statsborger og mulige agent Ahmed Samsam har sat spot på en af PET’s mest kontroversielle metoder. Ifølge tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen er hemmelige agenter et dilemmafyldt, men også uvurderligt redskab i kampen mod terror

Spioner og hemmelige agenter er omgærdet af mystik og gådefuldhed. Det er et hverv, der kræver, at man opererer i det skjulte og i miljøer, som offentligheden ikke har adgang til.

Men arbejdet er også forbundet med en betydelig risiko. Det viser en aktuel sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, der er udrullet i Berlingske.

Danskeren afsoner i øjeblikket en straf på otte års fængsel i Spanien, dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. I virkeligheden er han dog en dansk efterretningsagent, lyder det fra hans forsvarsadvokat Thomas Brædder samt flere anonyme kilder, som Berlingske har været i kontakt med. Advokaten retter i Berlingske skarp kritik af de danske myndigheder, som han beskylder for at ligge inde med oplysninger, der kan bekræfte, at Ahmed Samsam var betalt af den danske stat.

Kritikken har sat Politiets Efterretningstjeneste, PET, under pres, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for netop PET. Han har dog svært ved at tro, at den danske stat i praksis skulle have bidraget til, at en dansk agent med urette er idømt en fængselsstraf.

”Der er tale om et partsindlæg fra en mulig dubiøs kilde, der forsøger at slippe for otte års fængsel. Det er næsten utænkeligt, at den danske efterretningstjeneste er medskyldig i et justitsmord. Men problemet er, at svaret aldrig vil komme frem. Grundreglen, når man arbejder med agenter, er, at man aldrig vil be-eller afkræfte deres eksistens,” siger han.

Ifølge den tidligere PET-chef rummer sagen flere dilemmaer, som stiller efterretningstjenesten i en udsat position over for offentligheden. På den ene side er tjenesten bundet op på dens tavshedspligt, som ved et brud kan få alvorlige konsekvenser for agenten. På den anden side kan retten til kildebeskyttelse i værste fald betyde, at fremtidige agenter betakker sig fra at arbejde som hemmelige agenter for PET, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

"Hvis PET ikke vil hjælpe den frihedsberøvede Ahmed Samsam, så må man da formode, at fremtidige agenter ud fra en almindelig vurdering vil holde sig langt væk fra PET,” siger den tidligere efterretningschef. Han mener, at det vil give mening, hvis justitsministeren kommer på banen.

”Der er nogle væsentlige principielle spørgsmål i den her sag angående brugen af hemmelige agenter, som justitsministeren må svare på. Rækker tavshedsbyrden og kildebeskyttelsen så langt, at staten vil medvirke til et justitsmord? Det er det mindste, man kan forlange at få et svar på," siger han.

Når sager som denne risikerer at bringe PET i problemer, opstår spørgsmålet: Hvorfor overhovedet benytte hemmelige agenter?

Det kan der være god grund til, mener Hans Jørgen Bonnichsen, for hemmelige agenter udstyrer efterretningstjenesten med væsentlige informationer, som kan være svære at få fingrene i på andre måder.

”At hverve agenter er i praksis den bedste løsning for en efterretningstjeneste. Agenter er det vigtigste redskab til at forebygge og forhindre ondskab mod Danmark. Det er fundamentalt at have direkte adgang til inderkernen af et ellers utilgængeligt miljø, hvor tingene foregår. Det kan give adgang til informationer, der er i stand til at forebygge, modvirke og forhindre terrorvirksomhed og spionage mod kongeriget,” siger han.

Ifølge Berlingske drejer det sig i den pågældende sag om, at Ahmed Samsam skulle udstyre PET med efterretninger fra Islamisk Stats inderkreds i Syrien.

”En hemmelig agents opgave kan – som i Ahmed Samsams tilfælde – være at berette, hvilke danskere der aktivt bidrager til Islamisk Stats terroraktiviteter. At undersøge, hvor mange danskere, der opholder sig i risikoområdet, hvem de er, og hvad de foretager sig,” siger han.

Til at løse den opgave kan man ikke hverve hvem som helst. Ahmed Samsam var formentlig oplagt, fordi han allerede i 2012 – før PET angiveligt tog kontakt til ham – var i Syrien på eget initiativ for at kæmpe for en salafistisk (fundamentalistisk sunni-muslimsk) gruppe.

”Det er ikke ’smedemester Jensen’ fra Esbjerg eller ’direktør Hansen’ fra Hellerup, de rekrutterer, men derimod personer, der bevæger sig i risikofyldte kredse, som PET overvåger. Det betyder, at man skal gennemgå en meget nøje vurdering, før man overhovedet hverver en agent. Har personen adgang til værdifulde oplysninger, der har betydning for rigets sikkerhed? Har personen den psyke og robusthed, der skal til for at kunne håndtere de her ting? Er den pågældende troværdig?,” siger han.

Selvom efterretningstjenesterne tydeligvis løber en risiko ved at hverve hemmelige agenter, er det ikke et redskab, som vil blive benyttet mindre i fremtiden, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen.

”Hemmelige agenter er et redskab, som alle efterretningstjenester har brugt verden over siden tidernes morgen, og det vil de blive ved med, indtil helvede fryser til is.”

Det er ikke ’smedemester Jensen’ fra Esbjerg eller ’direktør Hansen’ fra Hellerup, de har rekrutteret, men derimod personer, der bevæger sig i risikofyldte kredse, som PET overvåger

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste