Tør jeg sende sølvbryllupsinvitationer ud med posten?

Posten har efterhånden helt mistet min tillid. Tænk, hvis der slet ikke ville dukke nogle gæster op, fordi invitationerne først dukker op til modtageren efter festdagen, skriver Lene Friedrichsen

Postnord tager meget afslappet på leveringstiden af breve. I mødet med deres kundeservice, som jeg benyttede forleden, fordi jeg manglede fire gækkebreve, manglede jeg fuldstændig forståelse fra deres side af vigtigheden af, at disse breve burde være nået frem i tide, altså før påske, skriver en læser.
Postnord tager meget afslappet på leveringstiden af breve. I mødet med deres kundeservice, som jeg benyttede forleden, fordi jeg manglede fire gækkebreve, manglede jeg fuldstændig forståelse fra deres side af vigtigheden af, at disse breve burde være nået frem i tide, altså før påske, skriver en læser.

For 25 år siden sendte jeg bryllupsinvitationer ud.

De var skrevet, så de kunne opfattes som en aprilsnar, og derfor var det vigtigt for mig, at brevene nåede frem så tæt på den 1. april som muligt, hvilket de alle gjorde som forventet, på nær én, der ramte dagen før.

Men tør jeg sende sølvbryllupsinvitationer ud med posten? Den har efterhånden helt mistet min tillid. Tænk, hvis der slet ikke ville dukke nogle gæster op, fordi invitationerne først dukker op til modtageren efter festdagen.

Hvad er der sket i mellemtiden med postvæsenet, ud over at taksterne er eskaleret?

Postnord tager meget afslappet på leveringstiden af breve. I mødet med deres kundeservice, som jeg benyttede forleden, fordi jeg manglede fire gækkebreve, manglede jeg fuldstændig forståelse fra deres side af vigtigheden af, at disse breve burde være nået frem i tide, altså før påske.

En hurtigttalende medarbejder bad om min adresse og meddelte mig, at dér var jeg ikke registreret, så derfor nåede min post ikke frem.

Jeg kunne så fortælle, at jeg modtager ofte anden post og har boet på samme adresse i mere end 20 år og ved, at jeg er registreret.

Medarbejderen fortsatte i samme rille, indtil jeg bad om at blive stillet om til en overordnet. På intet tidspunkt i samtalen undrede man sig over, om noget kunne være galt. Da en anden kom til, viste det sig, at den første medarbejder havde skrevet forkert husnummer, og jeg er selvfølgelig ikke registreret på naboens adresse.

”Vi sender så meget post ud, at man må påregne små fejl indimellem” var, hvad jeg fik ud af min samtale, som jeg havde stået længe i kø for at komme igennem til.

Der var mange den pågældende dag, der havde behov for at komme igennem til Postnords kundeservice.

Jeg spekulerer på: Hvad er postens mission i fremtiden? Hvad skal jeg som kunde bruge dem til? Mine julekort blev til nytårshilsner, mine gækkebreve nåede ikke frem, invitationerne tør jeg ikke sende, stort set alt andet post kommer digitalt.

Hvis Postnord i fremtiden negligerer mine ”ligegyldige” breve, er post så snart andet end et fragtfirma med statsstøtte?

Kan Postnord mon forstå, at jeg ikke vil betale porto for en ydelse, jeg ikke får, og når jeg så klager, bliver mødt med ligegyldighed?

Træk I bare på skulderen ad aprilsnar, gækkeløjer og kærlighed. For mig er det præcis den slags, der gør os menneskelige og viser, at vi har omsorg for hinanden.