Tre introverte danskere under corona: Det er rart ikke at skulle sige nej hele tiden

Mens flere danskere ser frem til, at samfundet langsomt åbner efter påske, er mange introverte glade for den ekstra tid uden sociale aftaler og arrangementer. Kristeligt Dagblad har talt med tre, der lige nu nyder det langsomme samfund, vi lever i

Fra venstre: Annika Skov, Sofie Jensen Traulsen og Louise Winther.
Fra venstre: Annika Skov, Sofie Jensen Traulsen og Louise Winther. Foto: Nikolai Tange Kristensen / Martin Maibom / Jonas Thy Østengaard.

Annika Skov, kampagneformand for Liberal Alliances Ungdom og freelancer som grafisk designer

Foto: Nikolai Tange Kristensen

Hvordan oplever du “nedlukningen” af Danmark?

“Jeg oplever et mentalt overskud, jeg ikke har haft før. Der er ikke længere det samme sociale pres. Jeg behøver ikke hele tiden aflyse aftaler, fordi jeg har brug for at være for mig selv eller bruge tiden på noget, der giver mere mening for mig. Der er ikke de samme forventninger om, at man hele tiden skal være ‘på’ og social.”

Oplever du normalt et forventningspres fra samfundet?

“Ja, det gør jeg. Vi lever generelt i et samfund, som kun er indrettet til de ekstroverte. Som introvert føler jeg ofte, der er et spor på 180 kilometer i timen, hvor de ekstroverte befinder sig. Det mærker man ikke til for tiden. Det betyder for mig, at jeg kan tage tingene i mit eget tempo. Der er ingen forventning om, at jeg skal ‘tage mig sammen’, og at alting skal gå stærkt.”

Hvilke situationer prøver du normalt at undgå?

“Jeg undgår ofte at tale med nogle bestemte mennesker, fordi jeg ved, de vil presse mig ind i deres kalender på en måde, som jeg ikke selv har et behov for. Jeg drikker heller ikke så meget alkohol, og jeg undgår ofte situationer, hvor det indgår, fordi det tit bliver for voldsomt. Jeg bryder mig heller ikke om small talk i sociale sammenhænge. ”

Hvad får du tiden til at gå med nu?

“Jeg har mere tid til at være sammen med min familie. Jeg bruger også tid på at fordybe mig i kampagnearbejdet for Liberal Alliances Ungdom. Og så har jeg mere tid til at være mig selv og eksempelvis gå en tur på stranden med min hund - det nyder jeg.”

Tror du, der vil være mere fokus på det introverte liv efter coronakrisen?

“Jeg håber, der vil kunne blive implementeret mere digital undervisning, så man kan studere hjemmefra og planlægge sin tid selv. Det er der mange, som har behov for. Og så håber jeg, at vi vil se en øget decentralisering, da ‘one size fits all’-modellen ikke er ideel for alle.”

Louise Winther, psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent

Foto: Jonas Thy Østengaard

Hvordan oplever du “nedlukningen” af Danmark?

“Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at coronavirussen er frygtelig. Men den har også ført en form for gåen-i-hule-tilstand, som passer mig rigtig godt. Det er rart at have en undskyldning for ikke at deltage i sociale arrangementer og ikke se sin familie og venner lige så meget. Men jeg synes også, det er en smule pinligt at have det sådan.”

Hvorfor er det pinligt?

“Da jeg fandt ud af, at jeg er introvert, havde jeg mange negative forestillinger om det. At det var forkert og betød, at jeg ikke var god nok. Selvom jeg er 56 år, synes jeg stadig, det kan være skamfuldt at sige højt, at jeg synes, det er rarest at være i mit eget selskab. Jeg holder af min familie og mine venner, men det kan hurtigt blive for meget.”

Hvilke situationer prøver du normalt at undgå?

“Min mand og datter synes eksempelvis, det er skønt at tage på Roskilde Festival. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte mine ben der. Bare tanken om at skulle ud blandt så mange mennesker gør mig fysisk utilpas.”

Hvad får du tiden til at gå med nu?

“Jeg har stadig private klienter som psykoterapeut over telefonen. Og så skriver jeg meget. Jeg er i gang med at skrive tre forskellige bøger, og det har jeg mere tid til nu.”

Tror du, der vil være mere fokus på det introverte liv efter coronakrisen?

“Jeg håber, at samfundet er blevet mere opmærksom på, at det introverte liv også har noget godt at byde på. Også for de ekstroverte.”

Sofie Jensen Traulsen, kandidatstuderende i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet

Foto: Martin Maibom

Hvordan oplever du “nedlukningen” af Danmark?

“Jeg synes, det er meget rart. Selvfølgelig er det en balancegang. Jeg kan da også mærke konsekvenserne af ikke at tage på arbejde. Jeg savner fællesskaber, for dem har man jo brug for. Men jeg nyder også nyder tiden.”

Oplever du normalt et forventningspres fra samfundet?

“Ja, det gør jeg. Normalt kan jeg godt mærke, at hvis jeg har været hjemme i to uger, er jeg nødt til at foretage mig noget, fordi jeg ‘bør’. Man føler, man skal tage ud og være en del af det, der foregår. Men den følelse er jo fjernet nu. Det føles let at være introvert for tiden.”

Hvilke situationer prøver du normalt at undgå?

“Det kan være, når mine venner eller bekendte spørger, om vi ikke skal mødes og eksempelvis drikke kaffe, især i weekenden. Men i weekenden har jeg virkelig brug for at være mig selv. Jeg kan godt tænke, at det lyder hyggeligt, men jeg gider egentlig ikke rigtig.”

Hvad får du tiden til at gå med nu?

“Jeg har tid til at læse, gå ture og gøre alle de ting, jeg normalt gerne vil, men som jeg ikke har så meget tid til. Det er blevet meget lettere at få alenetid, som ellers er noget, jeg benhårdt søger at prioritere i en travl hverdag."

Tror du, der vil være mere fokus på det introverte liv efter coronakrisen?

“Jeg håber, at der vil være mere fokus på, at det at leve langsommere og være mere alene med sig selv, også er en måde at leve på. Måske kunne folk, der lever meget ekstrovert, mærke sig selv mere og give sig tid til at opleve livet på en lidt langsommere måde. Eksempelvis ved at ty til noget god litteratur frem for at være på de sociale medier hele tiden.”