Tre katolikker stod bag EU. Men er katolikkerne stadig de mest EU-positive?

Opbakningen til EU er større i katolske lande end i det protestantiske Nordeuropa. Det europæiske samarbejdes religiøse rødder kan stadig spores i EU-debatten og vil også spille en rolle i den danske EU-afstemning om forsvarsforbehold den 1. juni

Fra venstre: Premierminister Alcide de Gasperi fra Italien, udenrigsminister Robert Schuman fra Frankrig og den vesttyske kansler Konrad Adenauer.
Fra venstre: Premierminister Alcide de Gasperi fra Italien, udenrigsminister Robert Schuman fra Frankrig og den vesttyske kansler Konrad Adenauer. Foto: Wikipedia Commons og Herbert Ludford United Press/Nf-Nf/Ritzau Scanpix.

Når danskerne den 1. juni skal til stemmeurnerne og stemme om, hvorvidt det danske forsvarsforbehold skal afskaffes, bliver diskussionen om Danmarks relation til EU åbnet atter en gang. Historisk set har en stor andel af den danske befolkning været forbeholdne over at indlemme Danmark for intenst i Den Europæiske Union, EU.

En af årsagerne bag den historiske EU-skepsis kan blandt andet spores til kulturhistoriske forhold, der relaterer sig til religion. For når man kigger på historiske opgørelser over, hvilke europæere der bakker op om unionen, viser der sig et måske overraskende resultat: Katolikker er mere tilbøjelige til at støtte større europæisk integration, protestanter modsætter sig den.