Thomas Harrit: Det er absurd svært at holde sig fra nydelsen
Designer og partner i designvirksomheden Harrit Sørensen. Han bor i Birkerød nord for København med sin hustru. Faster mindst én dag om ugen.
Jeg faster for at få frihed til at nyde. For i weekenden at kunne drikke en øl og god rødvin. De seneste to-tre år har jeg forsøgt at leve efter 5:2-kuren, hvor man faster to af ugens syv dage, men ofte bliver det kun til en enkelt fastedag. Jeg faster altid om mandagen, der er min aktive dag. Jeg svømmer en time om morgenen. Efter arbejde er jeg til gymnastik og derefter bridge. I løbet af den dag lever jeg kun af kaffe, gulerødder og vand. Det er o.k., fordi jeg er beskæftiget. Man kan sagtens overleve en dag uden mad, har jeg fundet ud af.
Jeg har altid vejet fem kilo for meget, og er større, end jeg ønsker. Jeg har kæmpet med det, siden jeg var en ung mand. Jeg har prøvet at slanke mig masser af gange. Jeg har været på suppekur og holdt hvid munkemåned uden alkohol. Først var målet at komme ned på 75 kilo, så 80 kilo, og nu vejer jeg 87 kilo. Det går den forkerte vej, og det ærgrer mig, for i næste uge fylder jeg 60 år, og det gør ikke noget godt for en mand i min alder at veje for meget. Det værste er, at min nabo har tabt sig helt vildt meget på samme kur. Jeg kan mærke de ekstra kilo i knæene, og når jeg snører mine sko. Til sommer skal min kone og jeg til Grønland og vandre, det vil jeg meget gerne i form til, så jeg må vel op på to fastedage om ugen.
Udfordringen er de sociale sammenhænge. Jeg har ikke lyst til at sidde til en arbejdsfrokost hos en kunde og sige nej til mad, fordi jeg faster. Og hvis man er på besøg hos venner og familie, virker det uhøfligt ikke at spise maden, selvom jeg som regel takker nej til desserten. Min krop suger det til sig. Når man faster eller holder alkoholfri måned, går det op for en, at det er absurd svært at holde sig væk fra nydelsen. Hele vores samfund er indrettet efter, at vi hele dagen sidder på vores flade og arbejder, og derefter er i sammenhænge, hvor vi skal hygge os om mad, kager og alkohol. Jeg må holde mig på måtten og acceptere, at min krop kun har plads til et vist kvantum kalorier, men det er min egen indre kamp og ikke noget, jeg skilter med. Jeg er bare en midaldrende mand i livskramper, der gerne vil leve et godt og langt liv.
Camilla Westen: I fasten lytter jeg højere til mine kære og til Gud
43 år, er præst i frikirken Missionskirken i Rønne på Bornholm, hvor hun bor med sin mand og tre børn. Fra askeonsdag og til påskedag faster hun fra sociale medier.
Askeonsdag i denne uge indledte jeg min 40 dages kristne faste, som varer frem til påskedag. I Missionskirken har vi lavet en inspirationsfolder om fasten, så menigheden selv kan vælge, om den vil faste og fra hvad. Hver dag har sit eget bibelsted, som vi læser fra, og hver dag beder vi for noget bestemt. Det kan være alt fra skolerne på Bornholm til forfulgte kristne ude i verden. Det gør vi hver for sig ude i hjemmene, og så følger jeg løbende op ved gudstjenesterne. Jeg læser i Bibelen og beder i løbet af dagen, nogle gange om morgenen, før mine tre børn vågner, andre gange midt på dagen.
I år vil jeg faste fra sociale medier i den udstrækning, jeg kan. Instagram, Snapchat og Facebook. Der er hele tiden nogen, der vil sige os noget. Reklamer vil fortælle os, hvordan vi skal se ud, og hvad vi har brug for, Facebook vil fortælle os, hvordan vi lever det gode liv, Snapchat – hvordan det hele skal gå hurtigt, for lige pludselig er det væk igen. Jeg har allerede slettet Facebook-app’en på min telefon, men min datter på seks år synes jeg burde faste fra telefonen i det hele taget, og hun har ret i, at det skrider. Jeg skal lige bruge et øjeblik på at tjekke en app, og pludselig har jeg tjekket dem alle. Min datter på 15 år har inspireret mig til også at faste fra et købe noget i fastetiden ud over mad selvfølgelig. Jeg kan godt få en kortvarig glæde ved at købe nye ting, men den er netop meget kortvarig. Jeg synes, både sociale medier og forbrug fylder alt for meget i vores samfund. Med den kristne faste er det tanken, at man bruger tiden på noget andet. Man vender sig væk fra det, der optager for meget tid og bruger mere tid på Gud og bøn. Det gør jeg selvfølgelig også normalt som præst, men nogle gange kan det være svært at lytte, når stemmerne er mange – når kampen om vores opmærksomhed er stor. Jeg har fastet før, og kan også finde på at tage en kortere faste indimellem for at rense ud. Fysisk kan jeg mærke, at det giver mig mere ro og fjerner følelsen af stress. Det giver ikke nødvendigvis en åbenbaring, men fokus flytter sig, og man er mere nærværende. Man lytter højere både til sine kære og til Gud. Man bliver nulstillet fra sine dårligere vaner, og forhåbentlig rækker det ud over fasten.
Sara Winkel: Tidligere shoppede jeg hver eneste lørdag
Kontorassistent og 33 år. Hun bor i Gredstedbro mellem Ribe og Esbjerg med sin mand og datter på et år. I 2020 praktiserer hun købestop.
I januar lagde jeg et billede op på min Instagram-profil, hvor der bare stod ”No Spend 2020”. Det indikerer, at jeg i år har planlagt at skrue mit forbrug ned til et minimum. Jeg vil så vidt muligt praktisere købestop. Det var egentlig allerede planen for tre år siden, efter at jeg havde set Netflix-dokumentaren ”The True Cost” om de sande omkostninger ved tøjproduktion, men det blev udskudt, da jeg først skulle giftes, så blev gravid og manglende graviditets- og ammetøj. Men nu er jeg klar.
Tidligere købte jeg rigtig meget billigt tøj, gerne hver eneste uge, og lørdag var shoppedag. Jeg købte masser af tøj i H&M til 50 eller 100 kroner. Det var jo så billigt, at det var dumt at lade være. Når jeg kiggede i mit tøjskab, var der så meget, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle tage på. Jeg elskede også at gå i Søstrene Grene eller Normal og Tiger, hvor du også kan købe mange dimser, som du egentlig ikke mangler. Nu har jeg ryddet op og talt alt mit tøj, så der kun er det, jeg bruger og holder af. Jeg gør det både af hensyn til miljøet, men også for at spare op og investere pengene i stedet. Jeg fører lister over, hvad jeg har, og kommer der nyt ind, må noget andet videre til genbrug. Jeg må købe en shampoo eller en ansigtscreme, når jeg løber tør, ikke før.
I januar købte jeg et par babyshorts og en affugter til kælderen. I februar har jeg ingenting købt, og shortsene havde min datter egentlig ikke brug for, gik det op for mig bagefter. Jeg synes, det giver mig en anden ro, at jeg ikke hele tiden er koncentreret om mit næste køb. Det giver mig fokus og tid, at det ikke vælter ud af skabe og skuffer, og jeg passer bedre på mine ting, fordi jeg nu har mindre af det hele. Mudrede sko bliver pudset med det samme i modsætning til før, hvor jeg bare kunne tage nogle andre på. Der er sikkert nogle i min omgangskreds, der synes, jeg er selvfed eller hellig, fordi jeg taler åbent om mit købestop for også at inspirere andre, men jeg dømmer ikke dem, der køber noget. Hvis nogen bliver ramt, kommer det inde fra dem selv og deres dårlige samvittighed. Det er o.k. for mig.