Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Trods forsonende ord: Trumps forsøg på forbrødring holdt kun kort

Tirsdag aften lokal tid gav Donald Trump sin anden State of the Union-tale i sin tid som præsident. Foto: Doug Mills/Ritzau Scanpix

Præsident Trump opfordrede til sammenhold, men rakte ingen hånd ud til sine modstandere i nattens store tale til nationen, som også indeholdt værdipolitiske løfter til hans højrekristne bagland

Donald Trump selv så en anelse forbløffet ud, da han i sin anden State of the Union-tale om nationens tilstand i Kongressen natten til onsdag enkelte gange høstede – afmålt – bifald fra demokrater blandt publikum. Den forsonende tone, som han flere gange påtog sig under talen, var uvant både for præsidenten selv og for hans politiske modstandere i salen.

”Sammen kan vi bryde årtiers politisk dødvande, vi kan bygge bro over gamle kløfter, hele gamle sår, bygge nye koalitioner, smede nye løsninger og lukke op for USA's ekstraordinære fremtidsmuligheder,” sagde Trump.

Men budskabet fra præsidenten, der igennem sine to år i embedet selv har kastet meget brænde på det politiske bål, klang hult. Få timer inden talen var Trump i et privat frokostmøde med fremtrædende amerikanske nyhedsværter gået i kødet på Demokraterne og havde ifølge avisen New York Times blandt andet latterliggjort tidligere vicepræsident Joe Biden som værende ”dum” og kaldt den demokratiske senatsleder Chuck Schumer en ”ækel skiderik”.

Se hele Trumps tale her:

Og han bakkede ikke sine opfordringer til politisk forbrødring op. I store dele af den 82 minutter lange tale gjorde Donald Trump det klart, at han ikke agter at give sig en tomme i den strid med Demokraterne om behovet for en mur langs USA's grænse til Mexico, som har sået dyb splid blandt amerikanere, og som i 35 dage førte til en delvis nedlukning af USA's statsapparat.

Han beskrev migrantkaravaners forsøg på at krydse grænsen som et ”angreb” på USA, og han advarede om, at ”talrige” amerikanere hvert år myrdes af ulovligt indvandrede personer. Selvom Trump gentog sit argument om, at en ”uopsættelig national krise” ved grænsen må løses med en grænsemur, afholdt han sig dog fra at erklære, at han vil gå udenom Kongressen for at finde milliarderne til muren ved at udråbe en kontroversiel nødretstilstand.

Trods opfordringen til tværpolitisk samarbejde gik præsidenten også til angreb på Demokraterne, der med deres nye flertal i Repræsentanternes Hus i ryggen har lovet at supplere den særlige efterforsker Robert Muellers såkaldte Rusland-undersøgelse om Trump-kampagnens bånd til Kreml med deres egne kulegravninger af alt fra Trumps selvangivelser til hans forretningsaftaler. Han advarede om, at almindelige amerikanere kan komme til at betale for konsekvenserne af undersøgelserne.

”Et økonomisk mirakel finder sted i USA – og det eneste, der kan standse det, er tåbelige krige, politik eller latterlige partipolitiske efterforskninger. Hvis der skal være fred og lovgivning, kan der ikke være krig og efterforskning. Sådan fungerer det bare ikke,” sagde Trump.

Præsidenten berørte også et polarisende værdipolitisk emne, da han opfordrede Kongressen til at ulovliggøre aborter sent i graviditeten. Dette var tilsyneladende motiveret af en ny lov i delstaten New York, som løsner reglerne for provokeret abort efter den 24. graviditetsuge, og en kontrovers om en lignende lov i delstaten Virginia, som modstandere betegner som en lovliggørelse af ”barnemord” eller – som Trump udtrykte det i talen – ”henrettelse af en baby”.

”Lad os bekræfte en grundlæggende sandhed: Alle børn – fødte og ufødte – er skabt i Guds hellige billede,” sagde præsident Trump.

Med abortkommentaren sendte Trump et signal til sit konservative kristne bagland, om at han vil kæmpe antiabortbevægelsens sag, og at han betragter abortmodstand som en mulig vindersag i opløbet til præsidentvalget næste efterår.

Trods de partipolitiske udmeldinger berørte præsidenten dog også mindre sprængfarlige emner såsom infrastrukturprojekter, nedbringelsen af medicinpriser og bekæmpelsen af hiv og aids. Og han fik aftenens største og mest tværpolitiske bifald, da han fremhævede kvinders fremskridt i arbejdsstyrken og i Kongressen, hvilket fik nyvalgte demokratiske kvindelige kongresmedlemmer – alle klædt i hvidt som en historisk henvisning til forkæmperne for kvinders stemmeret for 100 år siden – til at rejse sig og huje og klappe.

Den tv-transmitterede tale om nationens tilstand er et af Washingtons årlige ritualer og sikrer almindeligvis præsidenten årets største publikum. Dette års tale kom på et tidspunkt, hvor præsident Trump er under voksende pres. På næste fredag udløber den midlertidige budgetaftale, som afsluttede den folkeligt dybt upopulære delvise nedlukning af statsapparatet, og der er ingen udsigt til, at Det Hvide Hus og Demokraterne kan nå til enighed om et nyt budget. Dermed kan USA risikere endnu en delvis nedlukning af statsapparatet, og erfaringerne viser, at befolkningsflertallet hovedsageligt vil bebrejde præsidenten for dette.

Samtidig er Donald Trump stadig ved at finde sine ben i den nye politiske virkelighed i Kongressen, efter at Demokraterne i begyndelsen af januar blev flertalsparti i Repræsentanternes Hus.

Den politisk erfarne formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har gjort det klart over for Trump, at han nu er nødt til at dele magten i Washington.

De opfordringer til samarbejde, som præsidenten fremsatte i talen, kan være en tilnærmelse til Pelosi og hendes partifæller. Men Trump har aldrig fulgt sin lejlighedsvise forsonende retorik op med handling, og hans præsidentskab er bygget på splid og en konstant beklikkelse af hans politiske modstanderes motiver og patriotisme. Med præsidentvalget næste år in mente er der så godt som ingen chance for, at der bygges nogle nævneværdige politiske broer i USA i den kommende tid.