Den 20-årige Addison Barstad fra Colorado er den eneste Trump-vælger i sin familie. Hun ser præsidenten som et værn mod en intolerant, socialistisk og religionsfjendtlig dagsorden
Addison Barstad er på grund af coronapandemien midlertidigt flyttet fra La Mirada i Californien, hvor hun studerer statskundskab på det evangelikale Biola University, og hjem til sine forældre i sit barndomshjem i forstaden Parker lidt udenfor Denver i Colorado.
Med præsidentvalget lige om hjørnet er det vanskeligt at undgå politiske diskussioner over middagsbordet. Men som en konservativ Donald Trump-vælger med det, hun kalder ”forholdsvist demokratiske” forældre, der nærer en meget stærk modvilje mod præsidenten, kan det være vanskeligt at finde fælles fodslag.
”Det er – hvordan skal jeg udtrykke det – interessant,” siger den 20-årige førstegangsvælger og bryder ud i et stort grin.
Addison Barstad er konservativ evangelikal og en flittig kirkegænger, og hendes gudstro er med til at forme hendes politiske identitet som konservativ og republikaner. Men det har ikke altid været sådan.
”Det er først inden for den seneste tid, at jeg har taget en konservativ drejning. Ved valget for fire år siden delte jeg mere eller mindre mine forældres holdninger. Men efter at have lært mere om amerikansk historie og forfatningsret, har jeg efter lang tids refleksion konkluderet, at den republikanske politiske platform, der lægger vægt på lavere skatter, traditionelle familieværdier og promoveringen af trosfrihed, repræsenterer både forfatningens ånd og mine synspunkter bedst,” siger hun.
Addison Barstads religiøse moralforståelse vejer tungt i hendes politiske overvejelser, og hun glæder sig over præsident Trumps nylige nominering af den konservative katolik Amy Coney Barrett til det ledige dommersæde i USA’s højesteret.
”For mig er menneskelig værdighed den vigtigste værdi. Jeg er en meget passioneret modstander af provokeret abort, og jeg mener også, at den traditionelle kernefamilie er samfundets grundpille. Det var det enormt opmuntrende at se præsidenten nominere en kvindelig højesteretsdommer, som har stærke kristne værdier og en erklæret tro på, at livet begynder ved undfangelsen,” siger hun.
Den unge evangelikale studerende betegner Donald Trumps selvpromoverende stil og manglende forankring i den kristne tro som en ”ulempe”.
”Det er tydeligt, at han er grov og mangler selvbeherskelse. Han lever ikke op til kristne forskrifter om en værdig opførsel, og det generer mig lidt, at han ikke synes at være særlig godt bekendt med Bibelen. Men han promoverer en kærlighed til USA og til socialt konservative principper, og nogle gange er hans barske stil politisk effektiv,” siger hun.
Som ung amerikaner er Addison Barstad medlem af en generation, hvis sociale og kulturelle horisont er præget af identitetspolitiske bevægelser. Selv betragter hun identitetspolitik som et skadeligt fænomen, der fremmer splid og intolerance.
”Den identitetspolitiske strømning har ført til en ny definition af, hvad vores land er. Nu bliver USA fremstillet som et land rodfæstet i sexisme, racisme og homofobi. Det er et billede, jeg ikke kan genkende. Jeg er også skeptisk over for identitetspolitik, fordi det sætter nogle personers interesser over andres. Det er for mig at se baseret mere på følelser end på fornuft, og det truer vores religions- og ytringsfrihed,” siger hun.
Addison Barstad håber nu på fire år til med Donald Trump ved roret. Men hun er bekymret over den fremtid, som hun og hendes generation står til at arve.
”Det er meget foruroligende at se en socialistisk og marxistisk dagsorden vinde frem i USA. Vi skubber i stigende grad religion ud af den offentlige sfære, og tolerancen over for anderledes ideer er faldende. Folk er enormt krænkelsesparate, og retten til fri tale er under pres. Alle råber ad hinanden, og ingen lytter. Det er ikke noget, som et præsidentvalg kan ændre,” siger hun.
Præsident Trump opfører sig gyseligt og ukristent, siger den 20-årige Haneen Razzouk . Men hun betragter valget som en kamp mellem to verdenssyn, og derfor får præsidenten hendes stemme
Haneen Razzouk lægger ikke fingrene imellem, når hun taler om Donald Trumps normbrydende opførsel som USA’s 45. præsident.
”Den måde, han gebærder sig på, er uhyrlig, umoden og ikke embedet værdigt. Det er bestemt ikke i hverken Jesu eller landsfædrenes ånd,” siger hun.
Når den 20-årige studerende på det evangelikale Biola University i Californien alligevel vil stemme på præsidenten ved valget om nøjagtig tre uger, skyldes det, at hun ser noget langt vigtigere på spil end personen Donald Trump.
”Trump fylder meget i medierne og i vores bevidsthed, og folk er med rette oprørte over den turbulens, som han konstant skaber. Men der er opstået en vrangforestilling om præsidentens rolle. Vi skal ikke vælge den person, hvis baggrund og personlighed vi identificerer os bedst med. Vi skal snarere vælge det verdenssyn, som stemmer overens med vores eget. Og Trump står på linje med det jødisk-kristne verdenssyn, som jeg mener er det eneste rigtige for USA,” siger Haneen Razzouk.
Hun peger på, at teknologi og sociale medier har givet vælgerne en hidtil uset adgang til præsidenten, og at dette slører for valgets bredere perspektiver.
”Da de amerikanske vælgere valgte den første præsident, George Washington, vidste de ikke engang, hvordan han så ud. I dag bombarderes vi konstant med Trumps gøren og laden. Vi ser og hører ham hele tiden. Larmen afleder folks opmærksom fra det, som er vigtigt: hans politik og filosofien bag den,” siger hun.
Haneen Razzouk er født og opvokset nær Sacramento i det nordlige Californien som datter af en koptisk kristen far med arabiske rødder og en jødisk-amerikansk mor. Hun har livet igennem været tilknyttet en evangelikal kirke, og hun betegner sig som en konservativ kristen med stærke holdninger til eksistentielle og moralske spørgsmål.
”Livets ukrænkelighed er noget af det allervigtigste for mig. Jeg mener, at alle mennesker har ret til at eksistere, og præsident Trump har vist, at han vil kæmpe for dette princip,” siger hun.
Haneen Razzouk mener generelt, at præsidenten får for lidt anerkendelse for sine væsentlige politiske bedrifter.
”Medierne er optaget af hans bragesnak og bruger næsten ingen tid på det, der virkelig betyder noget. Trump har eksempelvis gjort meget for at bekæmpe menneskehandel og sexslaveri, men det ved mange mennesker ikke. Han har også hjulpet med at normalisere forholdet mellem Israel og Forenede Arabiske Emirater. Det er en historisk skridt mod fred i Mellemøsten, men det skrev medierne heller ikke meget om,” siger den statskundskabsstuderende.
På trods af, at Donald Trumps modstander i valgkampen, Joe Biden, er praktiserende katolik, betegner Haneen Razzouk en stemme på demokraten som en stemme på et ”ateistisk-agnostisk verdenssyn”.
”Joe Biden omgiver sig med folk, der er radikale socialister og marxister. Bernie Sanders er et af flere eksempler på dette. Demokraternes bevæggrunde og målsætninger er meget mere ekstreme, end mange mennesker indser. Jeg tror ikke, at USA vil trives med socialisme og marxisme. Det vil ændre det jødisk-kristne, individfokuserede fundament, som nationen er bygget på, og det skræmmer mig meget,” siger hun.
Selvom Haneen Razzouk er afklaret omkring, hvor hun sætter sit kryds i november, er hun ikke tilfreds med Det Republikanske Partis politik på alle områder. Ligesom mange andre unge amerikanere er hun bekymret for klodens forfatning og efterlyser mere politisk handling på klima- og miljøområdet.
”Vi er forpligtet til at værne om det, som Gud gav os. Jeg er eksempelvis oprørt over, at der ikke er nogen politisk indsats for at regulere kødindustrien, der er så utroligt brutal og udtømmer så mange af vores naturressourcer. Miljøbeskyttelse er nødt til at få en langt højere prioritet i Det Republikanske Parti,” siger hun.
Som balletdanser og højrekristen har Brent Shavelle en fod i to forskellige verdener. Men den 19-årige studerende fra Californien er sikker på sit politiske ståsted. Kampen mod abort er altafgørende, siger han
Som ung prisbelønnet balletdanser opvokset i det solbeskinnede, liberale sydlige Californien passer Brent Shavelle ikke ind i klicheen om den arketypiske Donald Trump-vælger. Men den 19-årige amerikaner er ikke i tvivl om, hvem han skal stemme på ved præsidentvalget i næste måned.
”Jeg kan med overbevisning sige, at jeg stemmer på præsident Trump,” siger Brent Shavelle, der foruden at være solodanser ved balletakademiet Long Beach Ballet også er statskundskabsstuderende på det evangelikale Biola University.
Han er opvokset i et religiøst hjem og har som ung voksen genbekræftet sin kristne tro, efter at et ophold på et liberalt universitet på USA’s østkyst ansporede ham til at undersøge forskellige livsanskuelser og selvstændigt tage stilling til sine egne værdier. I dag betegner Brent Shavelle sig som konservativ kristen, og han tilhører en evangelikal kirke, der baserer sig på en bogstavelig fortolkning af Bibelen.
Det emne, der betyder mest for hans kryds på stemmesedlen, er provokeret abort.
”Dét er den altafgørende faktor. Jeg kunne måske i teorien godt stemme demokratisk, hvis partiet ændrede sin holdning til provokeret abort. Men jeg kan ikke forene min abortmodstand med Demokraternes selvmodsigende tilgang til, hvis liv er vigtige. De taler eksempelvis om Black Lives Matter, men siger intet om de millioner af ufødte sorte babyer, der mister livet på grund af abort. Jeg synes også, at det er dybt uetisk at hævde, at abort er ok, hvis fosteret ikke føler smerte. Du kan dræbe folk på mange måder, uden at de føler smerte, og det gør det ikke mindre forkert. Men Joe Biden og Kamala Harris ser ikke noget problem med dette,” siger Brent Shavelle med henvisning til den demokratiske præsidentkandidat og hans vicepræsidentkandidat.
Han er også optaget af spørgsmål om køn og identitetspolitik.
”Jeg mener, at alle mennesker har værdighed og rettigheder. Men hvordan dette udspiller sig i en social kontekst, er meget vigtigt. Demokraterne mener, at kvinder kan være mænd, og mænd kan være kvinder, og at man kan vælge sit eget pronomen. Vi kristne mener, at mennesket er skabt i Guds billede, og at der er to uforanderlige biologiske køn. Det er for mig at se menneskefjendsk, ukristent og samfundsopløsende at reducere køn til en social konstruktion,” siger han.
Som balletdanser færdes Brent Shavelle i en politisk liberalt miljø, men han har efter eget udsagn intet problem med at forene dette med sit socialt og religiøst konservative verdenssyn.
”Jeg er vokset op i et lbgt-venligt miljø, og jeg har igennem min balletdans homoseksuelle venner. Jeg behandler dem ikke anderledes end alle andre, selvom jeg forsøger at undlade at kommentere deres privatliv. Homoseksualitet er en synd, men Gud hader ikke synderen,” siger han.
Brent Shavelle betegner Donald Trump som lidt for hurtig på den retoriske aftrækker, men han mener, at medierne behandler præsidenten uretfærdigt og stempler ham som racist uden grund.
”Hvis Trump er en racist, så opfører han sig bestemt ikke som en sådan. Han har underskrevet en stor strafferetsreform, han har nedbragt ledigheden blandt afroamerikanere, han har gjort lynching til en føderal ’hadforbrydelse’, og han forsøgte endda at få Sverige til at løslade musikeren A$AP Rocky. Jeg tror ikke, at han ville kere sig om en sort rapper, hvis han var racist. Og jeg ville selv aldrig nogensinde stemme på en racist,” siger han.
Det er derimod ikke vigtigt for Brent Shavelle, om præsidenten er kristen lige som ham selv eller ej.
”Jeg ser ingen indikationer på, at Trump har en personlig relation til Jesus, men det er ikke et politisk krav. Han handler ikke antikristent. Han har en positiv vision for USA,” siger han.
Det har præsidentens demokratiske modstander, Joe Biden, ifølge Brent Shavelle derimod ikke.
”Jeg er bange for, at Biden og Demokraterne vil svække religionsfriheden, løsne abortbegrænsninger, udvande våbenretten og skabe et land med en antikristen lovgivning. Det vil blive kaos, og en masse delstater vil gøre oprør. Det er mit skrækscenarie,” siger han.