Prøv avisen

Vesten beskyldes for medansvar for aborter

UIG547228 India. Andaman Islands.; Omniphoto/UIG; out of copyright Foto: Bridgeman Art Library/.

Vestlige lande, forskere og organisationer var med til at fremme tendensen til frasortering af piger i Asien, siger flere eksperter. Ren konspirationsteori, mener andre

Vestlige penge og interesser var med til at så frøene til bølgen af aborter af pigefostre i Asien og andre steder på kloden. Det mener flere eksperter, der henviser til en mestendels glemt historie om vestlige institutioners forsøg på at tøjle den globale befolkningsvækst i 1960erne og 1970erne.

Blandt dem, der fremhæver Vestens medansvar, er den amerikanske skribent Mara Hvistendahl, der er Kina-korrespondent for tidsskriftet Science og forfatter til bogen Unnatural Selection: Choosing Boys over Girls, and the Consequences of a World Full of Men (Unaturlig udvælgelse: At vælge drenge frem for piger og konsekvenserne af en verden fuld af mænd).

De teknologier og teknikker, der muliggør kønsselektion, blev udviklet i Vesten. Ganske foruroligende betragtede nogle vestlige videnskabsfolk i 1960erne og 1970erne rent faktisk køns-selektion som en måde at nedbringe befolkningsvæksten på, siger hun.

Historien begynder ifølge Mara Hvistendahl i midten af det 20. århundrede, hvor vestlige demografer blev bekymrede over befolkningsvæksten i mange udviklingslande. Frygten for en global befolkningseksplosion voksede især i USA, hvor meningsdannere advarede om, at flere mennesker på kloden ville betyde mere fattigdom, hvilket ville gøre flere lande sårbare over for kommunisme.

LÆS OGSÅ: De rige fravælger piger

Internationale aktører som Verdensbanken, den statslige amerikanske bistandsorganisation USAID, FNs Befolkningsfond, UNFPA, og Rockefeller-fonden begyndte derfor at hælde millioner af kroner ind i arbejdet med at standse befolkningsvæksten i ikke-vestlige lande. Blandt de metoder, som blev brugt med eller uden donorernes samtykke, var at øge adgangen til aborter, hvilket ifølge nogle eksperter førte til et kulturskifte i lande som Sydkorea og Indien.

På opfordring fra interna-tionale donorer begyndte den indiske regering at støtte brugen af abort, der blev lovliggjort i Indien i 1971, siger den uafhængige forsker Sabu George.

I hinduisme blev abort betragtet som en synd, men det ændrede sig, da Indiens regering og resten af verden aktivt begyndte at fremme abort som en god form for familieplanlægning og en metode til at dæmme op for befolkningsvæksten. Det banede vejen for den massive brug af aborter til at frasortere piger. Det er en historie, som det internationale samfund i dag ikke ønsker fortalt, siger Sabu George, der er en af Indiens førende aktivister i kampen mod kønsbestemte aborter.

Da internationale familieplanlægningsgrupper opdagede, at kvinder i mange asiatiske lande fortsatte med at føde børn, indtil de fik en dreng, begyndte nogle fortalere for befolkningskontrol at tale om at hjælpe kønsselektion på vej.

I 1969 lovpriste formanden for den internationale befolkningsgruppe Population Council, Bernard Berenson, eksempelvis kønsselektion i tidsskriftet Science, mens den amerikanske biolog Paul Ehrlich i bestselleren Population Bomb (Befolkningsbomben) talte for at give forældre de sønner, som de ønsker. Fordi familierne så ville indstille børnefødslerne, når drengebørnene var født.

Nogle vestlige videnskabsfolk så det faktisk som en af de mere etiske metoder til befolkningskontrol. Fordelen var, set fra deres perspektiv, at det var en metode, som forældre selv valgte, snarere end en, der blev pålagt dem af staten, siger Mara Hvistendahl.

Hun beskriver i sin bog, hvordan teknologien i 1975 var nået så vidt, at det ved hjælp af en fostervandsprøve blev muligt at afgøre kønnet i andet trimester af graviditeten (uge 12 til 28). Indiens førende medicinske institut, All India Institute of Medical Sciences, AIIMS, der var økonomisk støttet af de amerikanske velgørende fonde Rockefeller Foundation og Ford Foundation, begyndte at eksperimentere med kønsbestemte aborter. AIIMS tilbød fattige gravide kvinder at fastsætte fostrets køn og gav dem muligheden for at abortere på basis af køn. Cirka 1000 kvinder aborterede pigefostre.

Lægerne udbredte eksperimentet som befolkningskontrol, og kønsbestemte aborter begyndte at sprede sig over hele Indien. Samme år som AIIMS-eksperimenterne fandt sted, ramte kønsselektion også Kina. Da fostervandsprøver i 1980erne blev erstattet af den billigere og mindre indgribende ultralydsteknologi, begyndte bølgen af kønsbestemte aborter for alvor at tage fat i Indien og Kina og har siden spredt sig til mange andre lande.

Idéen om, at Vesten bærer sin del af ansvaret for de kønsbestemte aborter, er dog en løs og ufuldstændig påstand, mener andre forskere på området.

De hæfter sig blandt andet ved, at vurderingen ikke forklarer, hvorfor der stadig sker kønsbestemte aborter, endsige hvorfor de sker i lande, hvor vestlige forskere og udviklingsorganisationer ikke satte deres ben i 1960erne og 1970erne. Det gælder for eksempel de sydkaukasiske lande samt flere lande på Balkan. For ikke at nævne Kina og Vietnam.

LÆS OGSÅ: Indiens mænd må deles om kvinderne

Den franske demograf Christophe Guilmoto, der er en af verdens førende forskere i kønsselektion, betegner Mara Hvistendahls analyse som polemisk og uegnet til at forklare mekanismerne bag kønsselektion.

Det kan være interessant at nævne, at der i 1960erne var en frygt for en befolkningseksplosion blandt visse demografer, og at der i nogle tilfælde har været kyniske overvejelser omkring familieplanlægning. Men det er absurd at hævde, at det er den væsentligste grund til kønsselektion i dag. Kina, hvor problemet er markant, har ikke ligefrem været modtagelig for amerikansk indflydelse eller for amerikanske producenter af scanningsudstyr. Og mine vietnamesiske venner morer sig også over, at landet skulle have været under amerikansk indflydelse, siger han.

Christophe Guilmoto mener, at Mara Hvistendahl overser de lokale kulturelle og antropologiske mekanismer, der ligger bag ønsket om drengebørn.

Befolkningerne i Indien og Kina træffer deres egne, selvstændige valg om det familiemønster, de ønsker. Ligesom vestlige barnløse familier træffer valg, der kan være etisk problematiske, som for eksempel at benytte illegale rugemødre i Centralasien, siger han.

I UNFPA forstår man heller ikke kritikken. Lederen af organisationens nordiske kontor, Pernille Fenger, peger på, at UNFPA de seneste årtier tværtimod har arbejdet intenst på at imødegå de kønsbestemte aborter af pigefostre.

Siden rapporter fra Asien for mere end 20 år begyndte at dukke op med viden om, at mere end 100 millioner piger manglede, har UNFPA været i front, når det gælder om at alarmere og aktivt arbejde mod prænatal kønsselektion, siger hun.

Pernille Fenger fremhæver, hvordan 179 regeringer på FNs verdenskonference i Kairo om befolkning og udvikling i 1994 aftalte at fjerne alle former for diskrimination mod piger og de grundlæggende årsager til drengepræference, som resulterer i skadelig og uetisk praksis vedrørende pigebørn og prænatal kønsselektion.

Ordlyden indgår i det handlingsprogram, der siden har dannet grundlag for UNFPAs arbejde.

Mara Hvistendahl er enig i, at UNFPA og mange andre internationale aktører i dag tager kønsselektion alvorligt, omend hun efterlyser en større indsats på området. Men hun insisterer på, at den tragedie, der fejer hen over Asien, er rodfæstet i mere end blot en kulturel forkærlighed for drengebørn.

Vestlig videnskab skal ikke gives skylden for, at millioner af piger er forsvundet fra den globale befolkning, men nogle vestlige forskere spillede ikke desto mindre en rolle i at bringe kønsselektion til Asien. Og det er en rolle, som jeg håber, at vi kan diskutere, siger hun.