Prøv avisen
Landbrugs-praktik

Byboere på højskole beskærer æbletræer og vender Grundtvig på hovedet

Natascha Helverskov Jørgensen (tv.) og Anne Rehder (th.) bor begge i København, men har sat storbylivet på pause for at deltage i Jyderup Højskoles nye landbrugslinje, der skal give dem en større forståelse af arbejdslivet på landet. Foto: Magnus Møller/Ritzau Scanpix

Jyderup Højskoles nye landbrugslinje, ”Det lille jordbrug”, kombinerer højskolerefleksion med praktisk dannelse på lokale gårde. To af højskolelinjens københavnere har på praktikgården Farendløse Mosteri oplevet sanselighed, tilfredshedsfølelse og masser af hårdt arbejde

Det ældre æbletræ foran flokken spirer af forår, og stammen har den helt rette mængde af bærende grene, hvilket bør gøre beskæringen let. Til gengæld trænger æbletræets nabo med sine talrige sammengroede grene og kræftramte pletter til en mere hårdhændet omgang med saksen. Men den viden er de to termotøjklædte byboere, 25-årige Natascha Helverskov Jørgensen og 34-årige Anne Rehder, kun lige ved at tilegne sig. For det er første gang, de med en boltsaks skal beskære æbletræernes krumme grene på Farendløse Mosteri i Ringsted.

Ved siden af de to kvinder står deres praktikvejleder, Sandra Villumsen, der er medstifter af mosteriets multilandbrug. De ansatte har egentlig beskåret jordbrugets træer hele vinteren, men har alligevel gemt to rækker æbletræer, så praktikanterne kan nå at få en føling med den del af produktionen også. Meningen er nemlig, at de to byboere skal afprøve, følge og tage ved lære af så mange af gårdens sæsoner som muligt det næste halve år.

Små 60 kilometer fra mosteriet ligger Jyderup Højskole. Og det er faktisk netop denne højskole, der har arrangeret og muliggjort de to kvinders praktikophold på Farendløse Mosteri. Praktikanterne er nemlig elever på højskolens nyoprettede linje ”Det lille jordbrug”, hvor mennesker, der drømmer om at drive eget landbrug, kan prøve kræfter med det i praksis. Flere af de 10 kursister er byboere i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne.

Fra en af trætoppene kalder Natascha Helverskov Jørgensen på praktikvejlederen. Hun er kommet i tvivl om, hvorvidt en gren, der krydser ind over en anden, bør skæres af. Alt herude er nyt for hende. I går stod hun for første gang med jord mellem hænderne for at forspire til marken. I dag beskærer hun sine allerførste æbletræer med sol i ansigtet.

Natascha Helverskov Jørgensen mærker her en helt anden sanselighed end den, hun får i hverdagen bag computerskærmen. Til daglig læser hun nemlig på bachelordelen af retorikstudiet på Københavns Universitet.

”Det giver mening for mig at bruge min dag på noget, som jeg kan se det konkrete udbytte og produkt af. Det er ikke bare en tekst, som jeg analyserer og måske lærer noget af eller forstår. Når jeg har malket, er der mælk, når jeg har beskåret et træ, kommer der æbler til sommer. Det giver mig en stor tilfredshedsfølelse at se, at jeg rent faktisk skaber noget håndgribeligt,” siger Natascha Helverskov Jørgensen.

I træet ved siden af hende bakser Anne Rehder med sin saks. Hun kan sagtens følge sin medpraktikant. For hun synes også, at der er noget idyllisk over hjemmelavet yoghurt og frisktappet mælk. For hende handler opholdet dog også om et være en del af og opleve et skifte i den samfundsmæssige mentalitet.

”Hvordan kan vi skabe en jord, der er bæredygtig for os selv og andre, og hvordan kan vi gøre det i fællesskab? Det er den slags spørgsmål, der har fået mig herud. Og det var derfor, jeg valgte, at jeg ville i en landbrugspraktik, der var kombineret med et højskoleophold,” siger Anne Rehder, der til hverdag arbejder som udenrigspolitisk rådgiver hos Enhedslisten, som hun tog orlov fra for at kunne deltage i kurset hen over foråret.

Kombinationen af praksis og det refleksionsrum, højskolen skaber, er hun sikker på giver et bedre læringsforløb, end hun ville have kunnet finde andetsteds.

Og det er netop det ekstra læringslag, som Jyderup Højskole har ønsket med den nye landbrugslinje. Her har det været vigtigt at fremhæve, hvordan den almene dannelse også trækker ud i hverdagen og i den natur, som netop mange byboere søger i dag. Derfor har de med linjen forsøgt at bringe højskole og landbrug tættere sammen igen ved at ”vende Grundtvig på hovedet” og få mennesker, som lever og er uddannet i byerne, ud i landbruget.

For praktikstedet Farendløse Mosteri er det kombinationen af at fremhæve den danske højskoletradition historisk betydning for landbruget og samtidig drage nytte af en institution, der stiller nogle helt andre spørgsmål.

”Højskolen var helt afgørende for den dannelsesproces, som bønderne gennemgik fra slutningen af 1800-tallet, hvor de med andelsbevægelsen begyndte at tænke landbrug på anderledes måde,” siger Sandra Villumsen, og fortsætter:

”I dag ser vi en helt ny form for andelsbevægelse, hvor de små jordbrug vil være fælles og for eksempel dele produktionsapparater, men stadig have egne produktioner. For som lovgivningen er i dag, er den meget indrettet efter en ensartet storproduktion. Derfor gælder det som lille, alsidigt jordbrug om at have netværket i orden, inden du går i gang.”

Og derfor mener Sandra Villumsen også, at det er vigtigt, at højskoleopholdet får kombineret teorien med den praktiske oplevelse.

Ellers kan billedet af livet med et jordbrug på landet nemt blive alt for idylliseret. Praktikanterne får under opholdet et indblik i alt arbejde på gården – lige fra momsregnskabet og afsætning til grøntsagshaven og honningproduktion.

Tilbage blandt æbletræerne er de to elever over de tre første ugers ophold allerede blevet meget mere bevidste om, hvad det kræver at have sit eget landbrug.

Anne Rehder har i nogle år haft et sommerhus i Sverige sammen med et par venner og har længe også været på udkig efter et kolonihavehus. Men hun ved, at der er langt fra et par gulerødder i en plantekasse til en decideret egenproduktion.

Også Natascha Helverskov Jørgensen drømmer om at have sit eget jordbrug på et tidspunkt.

”Men jeg er blevet overrasket over, hvor besværlig lovgivningen er for små landbrug. Det er virkelig tilrettelagt efter industrilandbrug og storproduktion, lærte vi blandt andet af undervisere på højskolen. Derfor går der nok også nogle år, før jeg springer ud i et multilandbrug med gårdbutik og det hele,” siger Natascha Helverskov Jørgensen, der vil gå efter at blive selvforsynende i et vist omfang og har valgt praktikken på mosteriet, fordi hun på sigt også gerne vil producere sin egen cider.

Eleverne har sammenlagt seks uger på højskole og 17 uger i gårdpraktik.

Praktikvejleder Sandra Villumsen er selv vokset op på en gård og var blandt andet med til at etablere en bypark på Nørrebro i København, inden hun sammen med en gruppe andre byboere købte mosteriet i Ringsted. Foto: Magnus Møller/Ritzau Scanpix