Prøv avisen
Magisk valgfag

På Krogerup Højskole er der hekseritualer på skemaet

Heksekredsen mediterer med lukkede øjne i skovens stilhed. Foto: Emil Kastrup Andersen

Fakler, røgelse og ærlige samtaler er en del af undervisningen på Krogerup Højskole i Nordsjælland. Her lærer en gruppe elever at dyrke fællesskabet og passe på sig selv gennem hekseritualer

I skovens dybe, rungende ro står en gruppe unge kvinder i rundkreds. Sparsom sne er drysset hen over den frosne jord, og mellem kvinderne er høje fakler plantet i jorden. Flammerne lægger sig fladt ned i vinden, men nægter at gå ud. Nogle af kvinderne har stillet sig forkert i rundkredsen, og de bytter plads, for de skal stå ved siden af hinanden i en bestemt rækkefølge, som kun de kender logikken bag. Det er tydeligt, at de har rettet sig efter den mange gange før.

Det er torsdag eftermiddag, og i valgfaget ”Heksekredsen” på Krogerup Højskole udfører de studerende deres sidste hekseritual for at markere fagets afslutning. De skiftes til at lægge en ting, der har betydning for dem, på jorden i midten af cirklen, mens de fortæller de andre, hvor betydningen kommer fra. De typiske tegn på, at man befinder sig i kulden, som at hoppe lidt eller favne sig selv og gnide sig på armene, er fraværende. Alle står stille, og er stille, mens turen går videre i cirklen.

”Det er skrevet af min far,” fortæller 23-årige Freja Nielsen om det postkort, hun lægger i bunken.

”Det er en af de få ting, jeg har fra ham, og der står, at jeg bare skal give mig tid til at finde min vej i uddannelsessystemet. Det betyder meget i dag, hvor man ellers presses fra alle sider til at blive hurtigt færdig.”

Krogerup Højskole ligger i Humlebæk 35 kilometer nord for København. Det er første gang, skolen prøver kræfter med ”Heksekredsen”, der har været på skemaet siden januar. I klasseundervisningen kobles litteratur med feministisk teori. Eftersom faget er helt nyt, har underviserne Mille Breyen Hauschildt og Anne Steen Himmelstrup ladet de studerende og deres interesser være med til at definere undervisningens fokus og forsøgt at give de studerende værktøjer til at bearbejde deres omverden i en kontekst, der giver mening for dem.

”Mange af eleverne er interesserede i køn og undertrykkende strukturer, men de føler ikke, at de har et sprog til at tale om det, og de har svært ved at finde ord i diskussioner med andre. Derfor har det været en vigtig del af faget at introducere eleverne for feministiske begreber som privilegier, heteronormativitet, og ubevidste kønsbias,” forklarer Mille Breyen Hauschildt.

Hekseritualerne er med til at omsætte teorien til praksis. Gennem fagets briller er det eksempelvis en meget feministisk handling, når unge kvinder passer på deres eget helbred, da kvinder historisk er blevet tillagt egenskaber, der handler om at pleje andre på bekostning af sig selv. I Heksekredsen forsøger de at gøre op med den tanke ved at starte hver undervisningsgang med et ”tjek ind”-ritual. Her fortæller både underviser og studerende på skift, hvordan de har det, om de har sovet dårligt, er glade, spændte eller frustrerede.

”Det er et forsøg på at gøre en eller anden modstand mod det samfund, som gør, at mange af os har det svært. Den nye sundhedsundersøgelse viser, at 41 procent af alle unger kvinder mellem 16 og 24 år har et målbart højt stressniveau, og hver fjerde har et dårligt mentalt helbred,” siger Mille Breyen Hauschildt.

Hun forklarer, at det ikke er tilfældigt, at heksen lægger navn til faget.

”Hekse har jo engang været nogle konkrete mennesker, som er blevet forfulgt og slået ihjel, fordi de på en eller anden måde ikke har passet ind i samfundet, eller fordi de har været en trussel, som vidste eller kunne for meget. De ville simpelthen ikke indordne sig,” siger hun og fortsætter:

”Nærmest ingen af vores tekster handler om hekse, men vi arbejder med at indkredse, hvad det heksede potentiale kan være i en tekst. Heksen kan repræsentere alt det, som samfundet ikke accepterer, eller det, der ikke vil makke ret. Derfor er hun et godt udgangspunkt at tale ud fra om ting som racisme, sexisme, tykfobi, og transfobi.”

Studerende Freja Nielsen kan ikke huske, at hun er stødt på heksen som figur, før hun startede i heksekredsen, men i dag sætter hun stor pris på ritualer som tjek ind-runderne, og hun er ikke i tvivl om, hvad heksekredsen og dens fællesskab har betydet for hende.

”Vi har været gode til at lytte og til at hjælpe hinanden. Det er trygt, fordi vi er så få på holdet, og uden heksekredsen ville jeg måske være droppet ud,” siger hun.

I skoven bag skolen handler dagens ritual om at afslutte faget og starte på en frisk. Kvinderne renser hinanden med røgen fra en klump hvid salvie, der tændes i en af faklerne. En ad gangen træder kvinderne ind i midten af cirklen og står med lukkede øjne, mens en anden omhyggelig fører røgen rundt om dem. Gløder falder på den frosne jord, og en enkelt må børstes væk fra et halstørklæde. Højtideligheden brydes af latter et kort øjeblik. Det er ikke ufarligt det her.

Både studerende og undervisere er enige om, at fællesskabet i heksekredsen er stærkt. Og at dyrke venskabet og kollektivet i gruppen har også været et af undervisernes fokusområder.

”Sammen med de studerende har vi skabt en helt særlig stemning i gruppen, som kan føles stærk og magisk. Det er feministisk praksis, at man bygger stærke bånd, som kan hjælpe én, når man for eksempel er uden for heksekredsen. Hvis man er tunet ind på den feministiske måde at se verden på, så kan man opleve situationer, hvor man står alene med det, når man for eksempel ikke synes, at en racistisk vittighed er sjov. I det fællesskab, vi har skabt, kan man hente sin styrke og opbakning,” siger underviser Mille Breyen Hauschildt.

Ude i skoven slukkes røgelsen i sneen på jorden. Kvinderne tager hinanden i hånden og gør rundkredsen lille ved at trække tæt på hinanden inde i midten. Her står de med lukkede øjne og uden at røre sig i mange øjeblikke. Fugle vover at bryde stilheden med forårspip. Men stilheden er slet ikke så fredelig, når man lytter efter. De nøgne træer knager og brager, og vinden rusker i alt omkring sig. Den konstante hvide støj er overdøvende og samtidig fjern. Det er denne del af ritualerne, der er studerende Freja Nielsens favorit.

”Der er en sjælden ro, derude hvor ingen siger noget. Man bliver tvunget til at trække vejret helt ned i maven, så man kan mærke sig selv og hvordan man har det,” forklarer hun. ”Jeg tror, det er helt vildt sundt. Alle burde have en heksekreds.”

En samling blade fra en hvid salvie tændes i en fakkel for at skabe røg, der kan bruges til renselsesritualet. Foto: Emil Kastrup Andersen
En studerende bliver en del af ritualets cirkel ved at lægge sin personlige ejendel i bunken i midten. Foto: Emil Kastrup Andersen
Fra venstre mod højre: underviser Anne Steen Himmelstrup, studerende Sarah Cant og Hannah Keegan. Foto: Emil Kastrup Andersen
Freja Nielsen står helt stille, mens en medstuderende udfører et renselsesritual på hende med røgen fra hvid salvie. Foto: Emil Kastrup Andersen