Prøv avisen

Husker du da skoleskemaet bød på husflid og lørdagsundervisning?

Elever på Bispebjerg Skole i 1954. Foto: Erik Gleie / Ritzau Scanpix

Regeringen er på banen med et nyt forslag om at gøre skoledagen 20 minutter kortere. Kristeligt Dagblad har været i arkiverne for at undersøge, hvordan elevernes skoleskemaer er blevet debatteret igennem de sidste 100 år

Folkeskolen har altid været til diskussion. Hvor længe skal eleverne gå i skole, hvad skal de lære, og hvordan skal de lære det?

I 1933 kunne man her i avisen læse om et lovforslag fra daværende undervisningsminister Borgbjerg (S), der gik på, at de praktiske fag i Mellemskolen som håndarbejde, husflid, sløjd, skolehave og skolekøkken skulle have mere plads i undervisningen. “Disse Fag peger direkte ud mod Livsgerningen,” lød det i præsentationen.

Udover de praktiske fag var de åndelige værdier også til debat. I 1939 harcelerede sanglærere i København over “sangens Askepotstilling på skoleskemaet”.

En enkelt undervisningstime om ugen var slet ikke nok, når der “efter den autoriserede Sangplan, skal være tid til Tonedannelse, Nodelære, Musikhistorie og flerstemmig Sang”, lød det i artiklen fra komponist og sanglærer, Ejnar Jacobsen.

Derfor foreslog han, at alle skoler fremover skulle have frivillige faste kor. For “her som overalt, hvor det gælder Aandelige værdier, skal der levnes Tid og Lejlighed til den fordybelse, der betinger den virkelige Forstaaelse”, skrev sanglæreren.

Karakterdannelse eller moralsk forfald?
Moral og åndelige værdier blev også debatteret i en kronik fra 1944, hvor rektor J.K. Larsen skrev om grundene til “det moralske forfald”.

I den gamle skole var der meget udenadslære og terperi, mens datidens nye skole var begyndt at fokusere på ikke kun at være “kundskabsmeddelende”, men også “karakterdannende”, men J.K. Larsen var i tvivl om moralens overlevelse.

“Disse værdier er af mere intellektuel end moralsk art. Det samme gælder forskellige Fag, som man har forsøgt at indføre, f.eks. Færdselslære, Alkohollære og Seksuallære. At undgaa Færdselsulykker, Delirium og Syfilis er praktisk nyttigt, men har ikke noget at gøre med Moral i dybere Betydning,” skrev han.

Til gengæld så rektoren positivt på et forslag om at lære eleverne om “Fædrelandskærlighed og Kristentro”.

Skal man lære at læse avis i skolen?

Karakterdannelse kunne man også få af at læse avis, tænkte man i 1963 i Lemvig.

Her fortalte en artikel om elever i 8. klasse på Lemvig Skole, der havde fået avislæsning på skoleskemaet. Både lokalaviser og de store dagblade skulle gennemgås, og eleverne skulle lære, hvordan man læste avis på den rette måde.

“De unge har godt af at lære at blive gode avislæsere. Det betyder noget for deres horisont. Det betyder, at de bliver engageret,” lød det i artiklen.

Hvad skal eleverne nu lave om lørdagen?

I 1970 var det slut med lørdagsskolen. Det betød, at antallet af undervisningstimer blev reduceret med en sjettedel.

Som skolestadsinspektør P. Hammer Jacobsen skrev i en kronik måtte skolen tilpasse sig “fritidssamfundets struktur”, hvor lørdagen blev til en weekenddag. Det var beklageligt, at skoleugen var blevet kortere, men i stedet for at brokke sig, foreslog han at udnytte lørdagen til “sport- og legemsøvelser.”

“Det vil jo netop i fremtiden blive en af vor skoles store opgaver at lære vore elever at udfylde deres fritid - både mens de går i skole, men også senere i livet - med gode og nyttige fritidsinteresser,” skrev han.

Sex og færdsel på skoleskemaet

I kølvandet på 68-oprøret lykkedes det langt om længe at indføre seksualundervisning i folkeskolen. Men faget blev ikke timesat og det bekymrede Danmarks Lærerforening, at danskfaget efterhånden skulle rumme mange flere opgaver end læse- og skriveundervisning.

“Lektionerne er skåret ned med fem minutter og i mellemtiden er der kommet mange andre opgaver til, såsom færdselslære, sundhedslære, seksualundervisning, erhvervsvejledning osv,” sagde næstformanden Holden Schmidt i en artikel i 1983.

Først længere skoledage, så kortere skoledage

Kunne de mange nye opgaver løses med længere skoledage? Frem mod folkeskolereformen i 2014 var der store slagsmål om, hvorvidt man skulle have en heldagsskole eller helhedsskole. Ingen af betegnelserne kom til at indgå i forligsteksten, men eleverne fik i hvert fald længere skoledage.

I Danmarks Lærerforening var man bekymret:

”Vi ved, at det bestemt ikke er alle forældre, der er tilfredse med den længere skoledag efter folkeskolereformen. Vi finder det bekymrende, hvis de mest ressourcestærke vælger folkeskolen fra,” sagde Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Nu er skoledagenes længde så igen til debat, men forslaget fra regeringen om at forkorte skoledagen med 20 minutter er endnu ikke vedtaget. Køen af kritikere er dog allerede lang.