Prøv avisen
Nye tider, nye skikke

Hvad ville Grundtvig have sagt til nutidens højskolekultur?

Tegning: Rasmus Juul

Friluftsliv, e-sport, alkohol og selvrealisering. Idéhistoriker og foredragsholder Hans Henrik Hjermitslev giver et bud på, hvad folkehøjskolens fader, N.F.S. Grundtvig (1783-1872), ville have sagt til 10 aspekter af nutidens højskolekultur

1. Alkohol og fester
På Grundtvigs tid blev der, i modsætning til i dag, ikke drukket på højskoler. Faktisk var højskoler, forsamlingshuse og den grundtvigske kultur blandt andet et opgør med kroen. I stedet for at drikke skulle folket nu lære. Grundtvig ville nok være skeptisk over for alkohol på højskolerne, fordi det kan besværliggøre dannelsen og det levende ord, som han jo var meget begejstret for. Men med det sagt så var de færreste af Grundtvigs tilhængere afholdsfolk. De drak gerne alkohol til særlige lejligheder. Det er klart i Grundtvigs ånd, hvis man ude på højskolerne, som der også bliver gjort i dag, kombinerer at drikke alkohol med at synge sange fra Højskolesangbogen.

2. E-sport og computerspil
Mere eller mindre specialiserede linjer med for eksempel e-sport er blevet populære de senere år, og det var der i Grundtvigs tid ikke en udbredt tradition for. Eleverne havde undervisning sammen, når man lige ser bort fra, at piger og drenge til at begynde med var opdelt. Men for Grundtvig ville det afhænge af, hvilket computerspil der blev spillet. Hvis det er et spil om eksempelvis Anden Verdenskrig, som kunne fortælle om noget historisk, ville han være positivt stemt. På de første højskoler fandtes der landbrugsfag, hvor det var muligt at specialisere sig i det, som man skulle arbejde med efter sit ophold. Så hvis idéen med e-sport på højskoler var, at de unge skulle forbedre sig inden for teknologi og it, ville han ikke være afvisende over for det. Så længe det ikke bare var underholdning.

3. Højskoler uden kristen praksis
Grundtvig ville først og fremmest påpege, at højskolerne ikke er kirker. Han plæderede for en klar opdeling mellem kirken og højskolen, som handlede om livsoplysning og dannelse frem for forkyndelse af kristendommen. Kristentroen var ifølge Grundtvig familiens opgave og et valg, som den enkelte selv måtte træffe. Men nu var det også en anden tid dengang, hvor det i højere grad end i dag var naturligt for eleverne at tage i kirke om søndagen sammen med lærerne. Men for Grundtvig handlede højskolerne mere om det menneskelige end det kristelige.

4. Forstandere og lærere, der ikke bor højskolen
For Grundtvig og særligt Christen Kold var den hjemlige atmosfære på højskolerne meget vigtig. De så gerne, at der blev dyrket en form for familiefællesskab, og faktisk var der helt frem til 1960’erne en tradition for, at lærerne og deres familier boede sammen med eleverne på højskolerne. Generelt var det for Grundtvig vigtigt, at forstandere og lærere var en del af miljøet og boede på højskolerne. Det kom sig også af, at højskolebevægelsen stammede fra bønderne, som også vægtede hjemmet og den hjemlige atmosfære særligt højt.

5. Seniorhøjskoler
Meget af det, der bliver dyrket på seniorhøjskoler i dag, hvor ældre oplever foredrag, taler, lytter, synger og generelt bliver klogere på hinanden og verden, er helt i Grundtvigs ånd. Derudover er et af hans kendetegn, at børneskolen langtfra var det eneste sted, hvor man kunne lære, så seniorhøjskoler ville klart have begejstret ham. I det hele taget var han fortaler for, at folk skulle holde sig orienteret, og at dannelsen foregik gennem hele livet.

6. Målrettet uddannelsesforberedende forløb
Grundtvig var ikke fremmed over for, at der på højskolerne også kunne være det, man kan kalde for ’nyttig viden’ i forhold til en kommende karriere eller et arbejde. Han argumenterede selv for kompetencegivende fag til eksempelvis håndværkere og landmænd, som også i hans tid lod sig opkvalificere på højskoler. Hvis motivationen for at tage et højskoleophold er, at det efterfølgende er adgangsgivende til en uddannelse, så er det højskolens opgave, at den enkelte derudover dannes og opnår indsigt i den kultur og historie, som vi er en del af.

7. Højskoler for eliten på et bestemt område
Var der noget, Grundtvig hadede, så var det eliten, og han sondrede klart mellem dem og folket. Man kan sige, at hans egentlige projekt var at gøre alle til en del af eliten igennem det danske sprog, for dengang var eliten i høj dem, der havde gået i gymnasiet og kunne tale latin, græsk og tysk. Grundtvig mente, at højskolerne skulle være gennemsyret af en lighedstanke, hvor den enkelte skulle møde andre med en anderledes baggrund og andre forudsætninger. I dag er der på nogle højskoler specialiserede linjer med nogle af de bedste inden for et givent felt, men ifølge Grundtvig er det vigtigt, at også de omgiver sig med de resterende elever og ikke kun møder dem, der minder om dem selv.

8. Staten er med til at finansiere opholdet
Allerede tidligt i højskolernes historie var det muligt at få tilskud, hvis man ikke selv havde de økonomiske ressourcer. Faktisk var det muligt for højskolerne at give gratis eller billigere ophold til fattige folk. Eksempelvis fik dansksindede slesvigere fra 1864 til 1920 tilskud til at komme på højskole, så de kunne forsvare dansk sprog og kultur under det tyske herredømme. Det så man også som højskolens opgave. Grundlæggende var Grundtvig dog liberal og mente, at markedet skulle styre prisen på et højskoleophold. Han så hellere, at det var dyrt at komme på højskole, end at staten fik medindflydelse.

9. Friluftsliv
Grundtvig var glad for naturen, som han betragtede som Guds skaberværk. Han var særligt glad for fugle, som han også nævner meget i sine salmer. Han mente, at fugle, ligesom mennesker, har et sprog og derved kan lovprise Gud. Så hvis eleverne på en højskole for eksempel studerer det ornitologiske, når de er udenfor, så er det helt klart i Grundtvigs ånd. Hvor højskoler i højere grad tidligere dyrkede gymnastikken, så har friluftsliv i nogen grad overtaget den del. Det fysiske og kropslige var slet ikke fremmed for ham, selvom han personligt ikke motionerede synderligt.

10. Selvudvikling og selvrealisering
Grundtvig ville være kritisk over for tidens bølge af nyreligiøsitet, selvrealisering og psykoterapi. Han ville mene, at personlig udvikling og dannelse er noget, der opstår, når man kigger ud i verden og ikke ind i sig selv. Først da indser man, hvilken verden og kultur man er en del af, og for Grundtvig var det vigtigt at forstå, at en person kun er noget i kraft af andre. Han var lutheraner og mente, at folks arvesynd er, at de har svært ved at se ud over egen næsetip, og det er en del af dannelsesprocessen at blive i stand til det.