Prøv avisen
For alle aldre

Minister vil kæmpe for flere seniorhøjskoler

Der bliver stadigt flere ældre, og ældre kan have meget gavn af at være kursister på en højskole. Derfor vil kulturminister Mette Bock (LA) ændre reglerne, så det bliver lettere at få tilskud til seniorkurser for ældre. Dette foto stammer fra Rude Strand Seniorhøjskole, der for tiden må klare sig uden statstilskud. Foto: Emil Kastrup Andersen

Nye planer fra kulturminister Mette Bock (LA) om bedre mulighed for at komme på seniorhøjskole vækker glæde hos flere aktører. Folkehøjskolernes Forening vil dog gerne have flere med i ordningen

Højskolen har traditionelt fungeret som et dannelsessted for unge mennesker, en pause i livet til eftertænksomhed og overvejelse. Men siden 1970’erne har et stadigt stigende antal seniorer benyttet sig af muligheden for at tage på korte højskolekurser, hvor man sammen med andre seniorer kan mødes til en uge eller to med fælles aktiviteter.

Og nu kan muligheden for at komme på et seniorophold på en højskole blive endnu bedre. For kulturminister Mette Bock (LA) vil ændre højskoleloven, så flere højskoler kan få lov til at satse på de korte seniorkurser. Man vil helt konkret justere loven, så der kan tildeles tre nye højskolegodkendelser med dispensation fra kravet om udbud af lange kurser, som højskoler med seniorfokus kan søge. Fremover er målsætningen at have fem højskoler med målrettede seniortilbud imod de nuværende to.

Årsagen er, at antallet af ældre stiger, og fremadrettet vil den udvikling skabe en større efterspørgsel for tilbud som højskoleophold, som mange kan få glæde af, mener ministeren.

”Det handler simpelthen om, hvad kan vi forvente i de kommende år. Vi ved, at antallet af seniorer vil stige med mere end 250.000 de næste 10 år. Der synes jeg, at man skal se på at skabe bedre muligheder for, at også seniorerne kan få glæde af at gå på højskole i Danmark,” siger Mette Bock og uddyber, at et højskoleophold for mange seniorer kan række langt ud over de uger, hvor man er på kursus:

”På højskole møder du andre mennesker, men inden for en ramme, hvor der er noget at være sammen om. Det kan være et tema, der kører en bestemt uge, at man synger og går til foredrag sammen. Jeg ved fra mange seniorer, der har deltaget i de her korte kurser, at det kan grundlægge venskaber langt ud over højskoleopholdet.”

Det er dog nærliggende at se planen om flere seniorhøjskoler som et plaster på såret. Tilbage i 2010 gennemførte den daværende VK-regering med den såkaldte genopretningspakke en kraftig nedskæring på statstilskuddet til højskolernes korte kurser. Det førte til, at Kolt Seniorhøjskole lukkede.

Ved samme lejlighed mistede Rude Strand Seniorhøjskole sit statstilskud, men det har været muligt at fortsætte under ejerskab af interesseorganisationen Danske Seniorer, men økonomisk er det ikke nemt, siger forstander Carsten Holvad.

”Vi har solgt 1880 billetter i 2018, og det er vi både stolte og glade over. Det viser bare, at rigtig mange gerne vil af sted. Får vi del i ordningen, håber vi, at de 1880 kan blive til 2200, så vi går i nul,” siger forstanderen, som håber på at kunne give så mange seniorer som muligt en god højskoleoplevelse.

”Horsens Kommune har eksempelvis købt et kursus her til 35 af deres seniorer. De vurderede, at den livsglæde, de får i en uge, sparer to lægebesøg i gennemsnit. Vi oplever ofte, at nogle kommer lidt med bøjet ryg, men når de så har været her i to eller tre dage, så rejser de sig op,” siger Carsten Holvad.

Formanden for Danske Seniorer, Per K. Larsen, er enig i, at der er brug for flere højskoler målrettet ældre, fordi vi lever længere, og fordi et højskoleophold for mange kan tilføre mening i otiummet.

”Højskolen er jo en måde at organisere de mange ældre mennesker på, der går ud af arbejdsmarkedet og savner fællesskabet. Jeg bliver selv 72 år, og jeg har aldrig oplevet en lignende frihed, som jeg har i min seniortilværelse, til at tage ting og sager op. Der skal man have nogle udfordringer, for at kunne prøve sig selv af og finde ud af, hvad man gerne vil bruge sit liv på. Det er højskolen en fortræffelig mulighed for,” siger han.

Også fra Folkehøjskolernes Forening er der forsigtige, positive tilkendegivelser. Men man ser gerne, at man får flere af landets andre højskoler til også at løfte opgaven med at udbyde korte kurser til ældre.

”Vi er rigtig glade for ministerens ambition om, at der skal være flere seniorer på de danske højskoler. Det er på mange måder oplagt, og det er rettidig omhu. Vi synes dog, det er for smalt at tænke, at kun tre nye seniorhøjskoler skal løfte opgaven. Vi vil gerne, at hele skoleformen er med til at løse den opgave,” siger formand Lisbeth Trinskjær, der er forstander på Ubberup Højskole

Hun peger på, at man ved at få flere af landets andre højskoler til i højere grad også at udbyde seniorkurser kan få et samspil og et møde mellem unge og seniorer, som kan være enormt givende for begge parter.

”Der sker noget spændende i det generationsmøde. Seniorerne er gode til at sige til de unge, at det nok skal gå, de behøver ikke være så perfekte. Der sker noget enormt fint, når generationerne møder hinanden,” siger Lisbeth Trinskjær, som tilføjer, at mange slet ikke vil stemples som seniorer og opfattes som ældre.

”Vi har en generation af seniorer, der er optaget af ikke at blive kategoriseret og sat i kasse som gamle mennesker. Der har vi en stor formidlingsopgave i at finde ud af, hvad der matcher dem, og se på dem som en nuanceret gruppe,” siger hun.

Det er dog et spørgsmål om økonomi. Især med tanke på genopretningsplanen, hvor man skruede meget ned på tilskuddet til korte kurser.

”Der er ret mange skoler, der fokuserer mere på de lange kurser og har gjort de lange kurser længere, fordi de ikke har råd til at lave de korte. Det er ærgerligt,” siger Lisbeth Trinskjær, som ikke føler sig sikker på, at ministerens tiltag kan fungere som et skridt i den skridt i den rigtige retning, som vil føre en bredere ordning med sig.

”I min optik er det ikke noget, vi kan gøre i to omgange, for jeg er bange for, at den anden omgang ikke kommer. Så jeg glæder mig meget til, at vi skal have en god dialog med ministeren om, at vi skal finde en samlet løsning for, hvordan vi kan fremtidssikre, at der er korte kurser på alle landets højskoler og ikke bare på få. For mig er det ikke en hel løsning kun at skabe tre ekstra seniorhøjskoler,” siger højskolernes formand.

Det ønske er Mette Bock opmærksom på.

”Vi taler også med Folkehøjskolernes Forening om, hvilke muligheder og perspektiver der ligger i det. Når vi har udarbejdet den konkrete model, vil jeg selvfølgelig igen drøfte den med foreningen,” siger ministeren, som håber, det er muligt at lande en politisk aftale i efteråret, så ordningen kan træde i kraft i begyndelsen af det nye år.