Prøv avisen

Ny rektor: Universitetet skal være mere ånd end forretning

2013.09.26.Brian Bech Nielsen. rektor Aarhus Universitet. Tekst Dorte Washuus.© Foto.Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø/Fokus.

Dannelse og åndelige frirum er uomgængelige for et moderne universitet, fastslår Aarhus Universitets nytiltrådte rektor Brian Bech Nielsen

Danske universiteter drives i stigende grad som forretninger, hvor der forventes at være en direkte sammenhæng mellem forskning og faktura. Sådan har den gængse opfattelse været i flere år, og især undervisere og studerende på de humanistiske fag har været stærkt bekymrede for udviklingen, der også indebærer centralisering og sammenlægning af etablerede institutter.

Aarhus Universitet har i særlig grad været beskyldt for at være en vidensfabrik, der var for fokuseret på den forskning, der gav et direkte afkast, og mindre på den almene dannelse. Men nu slår universitetets nye rektor, Brian Bech Nielsen, fast, at hans universitet ikke skal drives som en virksomhed.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoler afventer unges dom

Et universitet er ikke en forretning. Vores formål er ikke at skabe overskud til nogle aktionærer, og rent økonomisk styrer vi hvert eneste år efter at bruge det samme, som vi får ind. Hvis vi gik efter at optimere udelukkende på økonomien, så ville vi svigte samfundet og komme til at gøre ubodelig skade. Det tager 10 år at opbygge et forskningsmiljø, der er internationalt konkurrencedygtigt, og derfor lukker vi altså ikke et område, selvom det i en periode giver underskud, siger Brian Bech Nielsen.

Han slår fast, at viden ikke bliver skabt på samme måde som produkter på en industrivirksomhed:

Forudsætningen for, at et universitet leverer, er, at ånden kan flyve frit. Derfor må man ikke undervurdere værdien af den frie forskning, for den er en livsnerve for universitetet. Og i virkeligheden er den også en livsnerve for den strategiske forskning, for ofte sker der det, at en medarbejder starter i den frie forskning, der så går mere og mere over i strategisk forskning, og til sidst ender det med et intensivt samarbejde med en virksomhed. Det er ofte sådan, fødekæden fungerer. Vi skal som ledelse respektere, at det, der driver medarbejderne, er erkendelsens gyldne øjeblik. Den der lykkefølelse, der kommer, når det går op for en: Aha, det er sådan, det hænger sammen. Det er kreativitet, og derfor er det vigtigt at have frihed til at bestemme, hvad man forsker i. Det er det frirum på universitetet, som dybest set gør, at man udvikler nye tanker meget effektivt og hurtigt, mener Brian Bech Nielsen.

Den nye rektor er samtidig helt på det rene med, at Aarhus Universitet i stigende grad udfører strategisk forskning, der er betalt af private fonde og virksomheder med et direkte afkast for øje, men at det er en naturlig udvikling.

Universiteterne er samfundets ejendom, og vi er sat i verden for at servicere samfundet. Den strategiske forskning indgår som en helt naturlig opgave, som samfundet stiller os. Vi skal have lyttelapperne ude, for den tid, hvor vi sad på bakken og skuede ind over byen, er væk. Nu er det byen, der skuer ind over os. Det ser jeg kun som en fordel, for det har givet en masse ekstra liv på universitet og gjort hele institutionen mere åben, siger han og

På Aarhus Universitet er fordelingen af fri forskning og strategisk forskning fifty-fifty, når det gælder de offentlige midler, mens midlerne fra de private fonde vægter over til den strategiske del. Rektoren kan derfor godt få øje på en situation, hvor den frie forskning kan komme under pres, men indtil videre betegner han den frie forskning som værende på et stabilt niveau.

LÆS OGSÅ:
Abortfilm virker mere stødende end vold og sex

Det er en dårlig udgangsposition at begynde at klynke, fordi der kommer flere penge i den ene kasse, men hvis midlerne blev taget fra den anden, ville jeg være nervøs, siger han og understreger, at der ikke er kvalitetsforskel på de to typer forskning.

Tidligere opfattede man universitetet som et dannelsesprojekt. Er I ved at bevæge sig væk fra det?

Nej, jeg synes stadigvæk, der skal være et højt mål af dannelse i en universitetsuddannelse. Ikke dannelse fordi man kan tale på den kultiverede måde til selskaber, men dannelse, fordi hvis man har et bredt fundament, så har man noget at byde ind med i alle tilværelsens forskellige sammenhænge, og det er vigtigt. Det er ikke nok, at kandidater fra universitetet kan finde et job, selvfølgelig skal de kunne det, for vi uddanner ikke folk til arbejdsløshed, men de skal kunne mere end det. De skal ikke kun kunne følge med de forandringer, der sker i samfundet, de skal også være i stand til at skabe forandringer, og det kræver, at man er blevet udfordret på et højt niveau. Det er der, hvor de forskningsbaserede uddannelser har deres helt store styrke.

Brian Bech Nielsen, der er kendt for sin venlige imødekommenhed og sine altid nystrøgne lyseblå skjorter satte sig i rektorstolen den 6. august, men allerede inden havde han taget, hvad han selv kalder en dannelsesrejse rundt til alle universitetets afdelinger og afkroge, og den tur overbeviste ham om, at han er chef for dedikerede medarbejdere, der brænder for det, de laver. Men rundturen gav ham også et indblik i, hvor skoen trykker.

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på universitetet har givet bundkarakterer til ledelsen og afslørede, at mange medarbejdere ikke har følt sig inddraget i de store strukturelle ændringer, der er blevet gennemført. Klagerne er blandt andet gået på, at faglige miljøer er blevet samlet i større enheder, og at enhedsadministrationen ikke spiller god nok sammen med de faglige miljøer.

Brian Bech Nielsen, der som dekan har siddet i universitetetsledelsen siden 2010, vedkender sig sit ansvar og kalder reformen en omfattende proces, som ikke er færdig endnu.

Det, vi har gjort, er at skabe nye enheder, hvor vi bedre udnytter de faglige synergier og samtidig får lavet en sammenhængende administration. Når man gennemfører så store ændringer, rammer man ikke plet i første hug, så den proces, vi skal igennem nu, er at tilføje de ændringer, der skal til, for at systemet kommer til at fungere optimalt. Det kan godt være, vi har været lidt for ivrige med at sammenlægge nogle steder, siger Brian Bech Nielsen, der er indstillet på at indtage en lyttende rolle.

Især på humaniora har der været kritik af reform-iveren på Aarhus Universitet, og flere års frustration over den gradvise transformation af universiteterne fra dannelsesinstution til markedsaktør i videnssamfundet er blevet draget ind i debatten om strukturændringerne. For to år siden var Aarhus Universitet midtpunkt i den såkaldte Koldau-sag, hvor den tyske professor i musikvidenskab Linda Maria Koldau trådte frem med en kraftig kritik af fagligheden på humaniora og en manglende debatkultur på universitetet. Hun endte med at få en advarsel af universitetets ledelse, og det var at gå langt over stregen, mente flere universitetsansatte. I et åbent brev beskrev de blandt andet ledelsens handling som et topstyret brud med de principper om kundskab og faglighed, som er universitetets adelsmærke.

Har du lært noget af den sag?

Jeg forsøger at signalere al den åbenhed, jeg evner, for der er et stort behov for åbenhed og involvering. Der skal ikke herske tvivl om, at her er der ytringsfrihed, og alle har lov til at have deres personlige synspunkter. Åbenhed er en daglig udfordring, når man har en organisation, der består af 43.000 studerende og 11.000 medarbejdere, det svarer til én procent af landets befolkning, så det arbejder vi virkelig meget med.

Helt konkret arbejder vi med at få tempoet ned i beslutningsprocesserne, så vi kan nå at få inddraget de faglige niveauer på en ordentlig måde. Vi må erkende, at der blev truffet rigtig mange beslutninger i forbindelse med reorganiseringen, og at nogle følte, at nogen kom som en tyv om natten. Det skal vi væk fra og hen til, hvor de beslutninger, som berører medarbejdere meget væsentligt, bliver debatteret bedre og længere, før vi skrider til handling, siger Brian Bech Nielsen, der helt konkret har besluttet, at han hvert år vil gennemføre en dannelsesrejse rundt til universitetets mange afdelinger.

Han nyder meget at være ude i universitetets faglige niveauer og kan virkelig begejstres over de resultater, der opnås der.

Der er ikke noget, der tænder mig, som når jeg er sammen med nogle af vores forskere, og de siger: Nu skal du høre, hvad vi har fundet ud af. Det er simpelthen det bedste!.

Det er regeringens erklærede mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Det mål lever Aarhus Universitet op til, og det er da også Brian Bech Nielsen holdning, at uddannelse er det bedste middel mod arbejdsløshed.

Men er det ikke et problem, at så mange akademikere går ledige?

Lige efter kandidateksamenen er det svært for alle faggrupper, men allerede efter et halvt år begynder arbejdsløshedskurven at flade ud, og statistikken viser altså, at højtuddannede er mindre ramt af arbejdsløshed end lavtuddannede. Og jeg er glad for at kunne sige, at det altså både gælder for humanister og naturvidenskabskandidater. Man kan altid finde eksempler på en universitetsuddannet, der lever af at køre taxa, og det er der selvfølgelig ikke god samfundsøkonomi i. Men i et land, hvor vi ikke har naturlige ressourcer, er vi nødt til hele tiden at hæve vidensniveauet, hvis vi vil konkurrere på den internationale scene. Men det er selvfølgelig en balanceakt. Vi skal passe på, at vores samfund kommer til at bestå af en bred arbejdsstyrke, så vi kan levere på alle fronter.

Der har været meget debat om, at de naturvidenskabelige fag får mere opmærksomhed end de humanistiske, men set fra rektorstolen i Aarhus er der ingen fag, der har højere prestige end andre. Brian Bech Nielsen erkender dog, at det er lettere at finde ekstern finansiering til forskning i de naturvidenskabelige fag, og at de dermed får det lettere.

Er det så ikke fristende at satse på dem?

Nej, for universitetet er ikke en forretning, der bare skal ekspandere. Dertil kommer det aldrig med mig i rektorstolen. Vi er rigtig stolte af, at vi har stort set alle disciplinerne her på Aarhus Universitet, for det, tror vi, er vejen frem for samfundet. Vi har brug for ekspertise inden for alle områder, så vi har ikke tænkt os at svække indsatsen på humaniora, vi er faktisk ret stolte af vores humanister.

Brian Bech Nielsen er også stolt af den samlede flok af studerende, der fylder de traditionsrige C.F. Møller-bygninger på landets næststørste universitet, men han kunne godt ønske sig, at nogle af dem var bedre fagligt funderede og lidt flittigere.

Vi ønsker hele mennesker, og det er min erfaring, at den sociale del af livsførelsen ikke er noget problem. De unge er gode til at nyde studielivet og skabe sig netværk. Men jeg så gerne, at de var mere ambitiøse på egne vegne. De skal tænke på, at det, de gør her, er at investere i deres egen fremtid. Jeg synes, de skal arbejde benhårdt, for det er den måde, man bliver dygtig på. Og dem, som de skal konkurrere med ude i verden, de arbejder altså benhårdt.