Prøv avisen

Steiner-skole: Vi skal skærme barndommen

Karakterer er bare nogle krydser på den linje, som er barnets udvikling, siger skoleleder ved Kristofferskolen i Roskilde, Carina Nilsson. Steiner-skolen benytter en række håndgribelige metoder, der gør eleverne dygtige til at lære - og det er netop dét, der er skolens opgave, mener skolelederen.

På Steiner-skolen ved Roskilde afprøver eleverne sig selv i kontakt med kobber og pil såvel som med fløjte, violin og Fibonaccis talrække. ”For os er det vigtigt at give eleverne aha-oplevelser,” siger skoleleder Carina Nilsson

Regnen sætter ind, da skoleleder Carina Nilsson viser rundt på Kristofferskolens område på Linkøpingvej ved Roskilde. Små og store børn er på vej ind til undervisning i de svensk-inspirerede træhytter, der siden 1998 har dannet rammen om skolen.

Carina Nilsson var med til at starte Kristofferskolen op sammen med en håndfuld andre ildsjæle. Hun er oprindeligt uddannet ingeniør, men skiftede levevej efter tyve år i faget.

Skolelederen stiftede bekendtskab med Rudolf Steiners filosofi og pædagogik i forbindelse med sine fire børns tidlige år i Steiner-institutioner, og siden gennemførte hun læreruddannelsen på Steiner-seminariet.

Kristeligt Dagblad har besøgt Kristofferskolen for at finde ud af, hvordan Steiner-lærerne motiverer deres elever og hvilke overvejelser der ligger bag deres valg af praksis og evalueringsform.

I en tid, hvor presset på eleverne i de danske skoler er stort, eksperimenterer flere skoler med karakterfrihed. Kristofferskolen er som de øvrige Steiner-skoler karakterfri.

Carina Nilsson har meget at fortælle om Steiner-pædagogikken. Der er nok at tage af, for pædagogikkens filosofiske fundament er vidtrækkende. Hun tøver en smule, inden hun fortæller, hvordan skolen forholder sig til den verserende debat om karaktergivning i folkeskolen:

”Karakterer er jo bare nogle krydser på den linje, som er barnets udvikling,” siger skolelederen, ”og for den elev som har knoklet og knoklet og er nået enormt langt, kan det være demotiverende, hvis en karakter så skal fortælle barnet, at det ikke er på det forventede niveau.”

Det samme gælder faktisk for de dygtige elever, forklarer hun, fordi en høj karakter kan sende et budskab til barnet om, at det ikke behøver at arbejde så hårdt – og det går ud over motivationen.

”Barndommen skal skærmes,”forklarer hun, ”og hvert barn har sin egen udviklingskurve.”

”Eleverne arbejder i deres eget tempo og med hver deres progression, som ikke måles med tal. På den måde sammenligner eleverne sig ikke med hinanden, men har fred til at være nysgerrigt optagede.”

”Vi bliver ofte spurgt, hvordan vi motiverer eleverne, hvis vi ikke giver karakterer, men vi mener faktisk ikke, at karakterer motiverer. For os er det vigtigt at give eleverne aha-oplevelser. Hvis elevens nysgerrighed er vakt, er motivationen der også.”

Skolelederen giver et eksempel fra fysikundervisningen: Eleverne bliver ikke præsenteret for fysikkens lovmæssigheder. Derimod eksperimenterer de sig med lærerens hjælp frem til selv at formulere dem.

”Gennem forsøg med blandt andet vand og tryk, så kan de faktisk selv nå frem til at erkende Ohms lov,”siger hun, ”og når eleverne selv eksperimenterer sig frem, så lagrer fysikkens og matematikkens love sig langt bedre.”

I stedet for karakterer skriver lærerne på Kristofferskolen såkaldte vidnesbyrd til eleverne. Vidnesbyrdet er lærerens kvalificerede feed-back til eleven, hvor dennes udvikling beskrives.

”Proces og potentiale er nøgleord,” siger Carina Nilsson, ”og eftersom alle kan blive bedre, mener vi, at det er meget konstruktivt ikke at give en elev det 12-tal, som ville formidle til eleven, at han eller hun er ’i mål’.”

”Tvært imod vil vi motivere til fortsat udvikling og nysgerrighed, uanset niveau. Så på den måde kan det være hårdt at gå i en Steiner-skole,”siger hun, ”for man forventes hele tiden at gøre sit bedste.”

Overgangen til gymnasiet kan være svær, for her skal Steiner-eleverne bestå en prøve for at komme ind – stik imod hvad de er vant til. De skal bevise hvad de kan. Fra tid til anden har Kristofferskolen elever, som ikke bliver optaget i gymnasiet. Det skete for eksempel i fjor, hvor to elever ikke kom ind.

Skolen forbereder dog prøven ved for-prøver og et målrettet arbejde for at gøre eleverne klar til gymnasiet. De fleste elever vil derfor let klare prøven, hvis de er vurderet gymnasieparate af skolens lærere, siger Carina Nilsson.

Skolelederen er optaget af lærerens rolle, som har forandret sig meget, mener hun. ”Tidligere var lærernes rolle primært at lære fra sig, men i dag er deres rolle en anden. De skal lære eleverne at lære.”

I så forskellige fag som materialekundskab og musik høster eleverne vigtige og generaliserbare erfaringer om at lære:

”Hvis de er uopmærksomme et øjeblik, hamrer de jo igennem det bløde kobber! Kobberet føjer sig kun, når eleverne fokuserer og vedholdende bearbejder det,” forklarer Carina Nilsson.

I musikundervisningen trænes også børnenes evne til at lære: ”Jamen, eleverne lærer jo det lange, seje træk at kende, når de skal lære at spille på et instrument. Bemestringen kræver vilje og tålmodighed. Og mange, mange timers øvning.”

På skolen spiller alle elever et instrument. Først blokfløjte, som de til at begynde med spiller på ved at imitere lærerens bevægelser med fingrene. Siden violin. Fra 5.klasse spiller eleverne sammen i orkestre. I Steiner-pædagogikken er såvel håndværksmæssige som musiske og kreative fag en integreret del af pensum, og det er en pædagogisk pointe, at eleverne skal prøve sig selv af i mange forskellige sammenhænge. På den måde finder alle elever noget, de er gode til.

I klasselokalet på Linkøpingvej veksler eleverne i fjerde klasseog lærer Lisbeth von Spurr med selvfølgelighed mellem så traditionelle elementer som diktat og fremmedordsindlæring på den ene side, og så kunstundervisning, sang og rytmisk talekor på den anden. Eleverne taler indforstået med om ”liggefarver” og ”styret kaos” mens de i høj fart laver ”liggende ottetaller”.

Klasseværelset er bemærkelsesværdigt ved sin indretning: håndudskårne knager i træ, fint vævede stoffer og gardiner, potteplanter i vinduerne og kunst på væggene. En hjemlig stemning. ”Vi har en meget engageret forældregruppe som vedligeholder skolen,”forklarer Carina Nilsson. ”De gør sig også umage!"

78% af Steiner-skolernes elever gennemfører en mellemlang eller en lang videregående uddannelse på normeret tid. Ifølge tal fra Danmarks Statistik klarer elever fra karakterfrie skoler sig lige så godt i deres videre liv og uddannelsesforløb som elever fra skoler med karakterer.

Kristofferskolen er én af 16 Steiner-skoler i Danmark. På verdensplan tæller skolebevægelsen 1026 skoler og er dermed den største ikke-statslige skolebevægelse i verden. Den første Steiner-skole åbnede i Stuttgart i 1919.

På Kristofferskolen i Roskilde er kunst- og materialelære en integreret del af undervisningen. Tegningen er lavet af en elev fra 4. klasse