Sydkorea vil lære af danske efterskoler

Koreanske skoleforskere og embedsmænd er i den seneste tid valfartet til en række danske efterskoler for at få inspiration til at skabe en skole, hvor eleverne er glade

Sydkorea har nogle af verdens fagligt dygtigste og ulykkeligste skoleelever. Nu har sydkoreanske professorer, politikere og embedsmænd fået den idé, at dansk efterskolepædagogik kan tilføre skolelivet mere glæde. På billedet læser en sydkoreansk skoleelev sammen med den danske kronprinsesse Mary under kronprinsparrets besøg i landet i 2012.
Sydkorea har nogle af verdens fagligt dygtigste og ulykkeligste skoleelever. Nu har sydkoreanske professorer, politikere og embedsmænd fået den idé, at dansk efterskolepædagogik kan tilføre skolelivet mere glæde. På billedet læser en sydkoreansk skoleelev sammen med den danske kronprinsesse Mary under kronprinsparrets besøg i landet i 2012. . Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

”Hvordan kan man smile og gå i skole samtidig?”
 
Det spørgsmål har i den seneste tid optaget undervisningsministeren i den sydkoreanske hovedstad Seoul, en række af landets førende skoleforskere samt Sydkoreas ambassadør i Danmark, Ma Young-sam. 

For en uges tid siden var sidstnævnte på besøg på Ryslinge Efterskole for at søge svar på netop dette spørgsmål, og i januar var en delegation på hele 20 sydkoreanere rundt på en række efterskoler for at studere en skoleform baseret på noget for en koreaner så eksotisk som lyst til at lære.

”I Sydkorea har man traditionelt masser af faglige ambitioner, men ikke megen glæde eller fokus på livet ved siden af det skolefaglige. Det udgør et problem for dem, som man nu arbejder med at kunne afhjælpe med inspiration fra de frie skoler og den grundtvigske skoletanke,” fortæller Torben Vind Rasmussen, forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole.

Han tilføjer, at i næste måned rejser han sammen med 12 elever til Sydkorea for at besøge en friskole og en kostskole, som skulle bygge på Grundtvig og Kolds danske uddannelsesfilosofi.

 ”Det bliver meget spændende at se, hvordan Grundtvig oversat til asiatiske forhold ser ud i praksis. Og det er ekstra spændende, at det er første gang, vi gennemfører elev til elev-udveksling med danske elever i Korea,” siger forstanderen, som ikke vil afvise, at danske elever kunne lære noget om ambition og arbejdsmoral som modydelse for koreanernes indsigt i arbejdsglæde, selvstændighed og selvrefleksion.

At efterskoletanken er højeste uddannelsesmode i Sydkorea understreges af en henvendelse, Efterskoleforeningen fik i onsdags fra en koreansk radiostation. Seouls undervisningsminister har netop proklameret, at der skal oprettes en ny gymnasial skole i den sydkoreanske hovedstad, som skal hjælpe unge til at få en bedre overgang fra skole til videre uddannelse, og som skal opbygges med et eksperimenterende pensum med danske efterskoler som forbillede.

I Korea er meningerne om den nye ”Odyssé-skole” stærkt delte. Nogle mener, det er et spændende alternativ, mens andre frygter, at eksperimentet vil slå helt fejl, oplyste journalisten, Jiyoon Kim, som derfor gerne ville interviewe en dansk ekspert for at få svar på især tre spørgsmål:

”Hvad præcis er en efterskole? Hvem går der? Og hvordan afviger den fra andre skoler?”

Jakob Clausager Jensen er international konsulent i Efterskoleforeningen. Han bekræfter, at selvom det ikke er alle lokale journalister, der har forstået, hvad det går ud på, så har embedsmænd og forskere i den seneste tid gjort et grundigt forarbejde med henblik på at kunne oversætte grundtvig-koldsk livsoplysning til koreansk.

”Fagligt set er koreanerne knalddygtige, men glæden er der ikke. Og mens deres elever kun kan fortælle, hvis de er blevet forberedt på, hvad de skal sige, vil vores elever gerne vise gæster rundt og fortælle lige fra hjertet. Det er kombinationen af arbejdsglæde, selvstændighed og innovation, som koreanerne meget gerne vil inspireres af,” siger Jakob Clausager Jensen.

Sydkorea ligger mellem de tre bedste nationer i den seneste Pisa-undersøgelses tre hoveddiscipliner: læsning, matematik og naturfag. Landet har også en af verdens højeste selvmordsrater for unge, idet 13 ud af 100.000 15-24-årige begår selvmord. Det er mere end dobbelt så mange som i Danmark.