S-politiker: Posten bliver også bragt ud om 10 år

Man har undgået en total liberalisering af postvæsenet, som ville have ramt yderområderne langt hårdere, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad, der advarer mod nostalgi i post-debatten

Kaare Dybvad advarer mod, at man i debatten om postvæsenet tror, at alting var bedre i gamle dage.
Kaare Dybvad advarer mod, at man i debatten om postvæsenet tror, at alting var bedre i gamle dage. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

"Vi taber debatten, hvis vi bliver nostalgiske. Hvis vi gerne vil have et stærkt velfærdssamfund, er det farligste at sige, at alting var bedre i gamle dage."
 
Det socialdemokratiske folketingsmedlem, cand. scient. i geografi, Kaare Dybvad, skrev for et år siden bogen Udkantsmyten, og siden har han holdt 60-70 foredrag om emnet. Her møder han ofte det synspunkt, at udviklingen kun går den gale vej for yderområderne.

Det netop indgåede forlig om Postdanmark indebærer, at der kun vil blive omdelt post fem dage om ugen, ligesom muligheden for at sende et brev fra dag til dag forsvinder. Kritikere af forliget har peget på, at de ændringer vil ramme landets yderområder særlig hårdt. Kaare Dybvad ser imidlertid den kritik som udtryk for den samme nostalgi, som har omgærdet lukningen af for eksempel små købmandsbutikker i provinsen.

"Der er to grunde til, at det har været nødvendigt at stramme op. Den ene er, at danskerne i almindelighed ikke sender nær så mange breve mere. Den anden er, at Danmark er blevet det mest digitaliserede land i verden, og derfor sender det offentlige heller ingen breve. Det efterlod os med to muligheder. Den ene var at lave en total liberalisering, som borgerlige partier ønskede. Det ville lynhurtigt have ført til, at folk i yderområderne slet ikke ville få nogen postservice overhovedet. Ikke bare småøer som Ærø men også større byer ville opleve en stor forringelse," siger Kaare Dybvad.

"Postdanmark blev lagt sammen med det svenske postvæsen under en borgerlig regering, og i Sverige sender man mange flere breve end i Danmark. Det gælder også den svenske stat. Derfor går den svenske del af virksomheden økonomisk stort set i nul, mens Danmark har et årligt underskud på 200 millioner kroner. På et tidspunkt ville svenskerne sige 'holdt', for de gider ikke finansiere det danske underskud i årevis."

Kaare Dybvad nævner, at Norge stadig har en langt bedre postservice også til yderområderne, men nordmændene bruger også flere penge på det.

Er postforliget ikke bare første skridt på vejen til helt at lukke for et offentligt postvæsen, som flere kritikere forudser?

"Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, der vil være et marked for offentlig postudbringning, men det bliver ikke, som det er nu. Politisk har vi mange muligheder for at styrke Postdanmark. På området for pakkepost kan vi for eksempel sikre os, at Postdanmark bliver ligestillet med private leverandører. Det kan være en af vejene til at sikre, at det hele ikke dør ud. Jeg tror, at der også er behov for udbringning af post om ti-tyve år.

 Man skal huske på, at alternativet til opstramningen var, at markedet skulle bestemme det hele. Det ville have betydet, at man i København måske godt kunne sende en pakke ud for 20 kroner, men på Ærø ville det koste 400 kroner, og så ville yderområderne for alvor opleve en forringelse."

Hvad er din forklaring på, at så mange af tilhørerne ved dine foredrag drømmer sig tilbage til en bedre fortid?

"Typisk drømmer man sig tilbage, når der sker store forandringer i samfundet. Da det danske landbrug for alvor forandrede sig i 1950'erne, blev der lavet Morten Korch-film, som idylliserede det gamle landbrugssamfund.

I 1970'erne kom industrisamfundet under forandring, og så var det Olsen Banden-filmene, som kom til at hylde det, der var ved at forsvinde.Nu er vi igen midt i en stor omstilling, og så har mange behov for at kigge 20 år tilbage til et samfund, der gav større tryghed. 

Man kunne også spørge, om det er så slemt, at der er kommet et apotek i købstaden i stedet for de tre købmænd, der lå der tidligere. Nogle ting var nemmere i gamle dage, men folk glemmer, at der også var ting, der var dårligere.

Min faster handlede hos en købmand på Ordrup Næs på Vestsjælland, og hans yoghurt var altid for gamle. Min søster var ansat hos en arbejdsgiver, der snød hende for feriepenge, så der var også mange dårlige ting ved det dengang," siger Kaare Dybvad.