Æblerne fra Edens Have er fundet

En forhistorisk æblesort vokser den dag i dag i en paradisisk dal mellem De himmelske Bjerge i Kasakhstan. Men forfaderen til alle nutidige æbler er truet

Russiske biologer mener, at Sieversii-æblet er alle æblers forfædre – helt tilbage til æblet, som Eva spiste af i Edens Have. – Arkivfoto.
Russiske biologer mener, at Sieversii-æblet er alle æblers forfædre – helt tilbage til æblet, som Eva spiste af i Edens Have. – Arkivfoto.

Hvis de æbler, der voksede i Edens Have, stadig findes, kunne det være disse søde, vilde æbler med himmelske smagsnuancer af hindbær og banan. Malus Sieversii, som æblesorten hedder, vokser ved foden af Tian Shan-bjergene i Kasakhstan, tæt på grænsen til Kina.

"De himmelske Bjerge" hedder de også. Og det var her, den tyske botaniker Johan August Carl Sievers, som de er opkaldt efter, fandt dem og for første gang beskrev dem i 1793. Derefter gik de mere eller mindre i glemmebogen, indtil en russisk biolog, Nikolaj Vavilov, stødte på dem 1929. Og efter Anden Verdenskrig fortsatte kasakheren Ajmak Dzjangalijev med at undersøge Sieversii-æblernes historie.

LÆS OGSÅ: Er der forskel på Edens Have og paradis?

"Levende fossiler", kaldte han dem. Dzjangalijev var overbevist om, at disse æbler var vokset lige ud af forhistorien. De var alle æblers forfædre, mente han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Æbletræerne vokser i en slags uberørt urskov, hvor træerne har tilpasset sig et ekstremt klima med temperaturer, der når de 40 minusgrader om vinteren og de 40 plusgrader om sommeren.

Træerne er gigantiske og kan måle helt op til 20 meter i højden med to meter tykke stammer. Og de bugner af store, søde æbler. Helt modsat sædvanlige, vilde æbler, der er små og syrlige.

Og det er der en ganske særlig forklaring på. Malus Sieversii-æblernes kerner er omgivet af en membran, der forhindrer dem i at spire. Men dette problem løser bjørnene. De søde æbler er deres liv-ret, og efter en tur igennem bjørnenes fordøjelsessys-tem forsvinder membran-en, så kernerne kan spire.

Hver gang bjørnene lader sig friste af et æble, bidrager de dermed til en naturlig selektion. De spiser kun de største, sødeste æbler og forædler dermed sorten på naturlig vis.

Dzjangalijev døde, inden videnskaben nåede at bekræfte hans intuition om, at æblerne fra Kasakhstan skulle være Adams og Evas æbler, eller i hvert fald alle æblers stamfader.

Men nu har en DNA-sekventering af æblerne bekæftet, at alle kendte, nuværende æblesorter har gener tilfælles med Sieversii-æblerne, som menes at have overlevet i 65 millioner år, lige siden dinosaurernes tid.

De paradisiske æbler synes at være modstandsdygtige mod alle de sygdomme, der ellers angriber æbler og bekæmpes med store mængder sprøjtemidler. Til gengæld er de magtesløse mod menneskers angreb, og skovhugst menes allerede at have ødelagt 70 procent af æbletræerne.

Det er for at skabe opmærksomhed og opbakning til en redningsindsats, at den franske dokumentarfilmproducer Catherine Peix har produceret både en film og en fotoudstilling, som lige nu viser Adams og Evas æbler i Bercy-parken i Paris i samarbejde med Paris' rådhus.

Og vil man selv fristes af et af de paradisiske æbler, bliver det snart muligt uden at opsøge Edens Have i Kasakh-stan. I løbet af februar plantes et træ i Bois de Vincennes i Paris.