Prøv avisen

Økonomien er Obamas hovedpine

Præsident Obama står allerede nu over for en akut finanspolitisk krise, der vil sætte hans kompromisvilje på en prøve. Foto: Doug Mills Denmark

Økonomien er i dag en lige så stor hovedpine for den amerikanske præsident, som den var inden valget

Når Barack Obama skal forsøge at løse den gordiske knude, som USAs skrantende økonomi udgør, kommer han formentlig til at bryde et kampagneløfte eller to. Den netop genvalgte præsident har indtil videre undladt at bede den store middelklasse om at yde ofre på den økonomiske krises alter, og han har ikke i detaljer forklaret, hvordan han vil tackle nationens voksende gæld.

Økonomiske eksperter er dybt foruroligede. Det er en overordentlig farlig situation, siger eksempelvis Alan Greenspan, tidligere formand for USAs forbundsbank, til avisen Wall Street Journal.

LÆS OGSÅ: Amerikas uforenede stater

Vi prøver at gøre det her smertefrit. Der findes bare ikke nogen troværdig drejebog, hvori det sker, advarer han.

Præsident Obama står allerede nu over for en akut finanspolitisk krise, der vil sætte hans kompromisvilje på en prøve. Ved årets udgang udløber de skattelettelser, som præsident George W. Bush søsatte, og som Obama forlængede. Samtidig træder en række enorme automatiske besparelser på de offentlige budgetter i kraft, hvis ikke Kongressen med præsidentens hjælp forinden formår at nå frem til en aftale om nedbringe budgetunderskuddet.

Om de formår at gøre det, er et åbent spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Californien hæver skatten for de rige

Kløften mellem demokraterne og republikanerne i Washington er i dag af historiske dimensioner, og samarbejdsviljen er forsvindende lille.

Nogle iagttagere forudser, at en aftale alligevel vil komme på plads, fordi ingen af parterne ønsker at påtage sig skylden for de meget alvorlige konsekvenser for USAs økonomi, hvis de fejler.

Andre er mindre fortrøstningsfulde og peger på, at valget intet gjorde for at reparere på partiernes dybe skatte- og finanspolitiske uenigheder.

Uanset udfaldet af de kommende forhandlinger har Barack Obama sammen med præsidentposten erhvervet sig en enorm økonomisk hovedpine. USAs statsgæld er ifølge den seneste opgørelse fra Washington vokset til svimlende 16.100 milliarder dollar (cirka 94.000 milliarder kroner).

Under Obamas ledelse er det offentlige budgetunderskud vokset med 1000 milliarder dollar (cirka 5850 milliarder kroner) i hvert af de seneste fire år.

Dertil kommer, at USA tynges af en faldende, men stadig høj ledighed på 7,9 procent, stagnerende lønninger og stigende leveomkostninger. Europas finanskrise og den lave globale vækst forværrer problemet.

Præsident Obama siger, at han vil skabe nye job ved at bevare lave indkomstskatter for alle undtagen de rigeste amerikanere samt ved at give skattelettelser til virksomheder og at øge investeringer i offentlige projekter.

LÆS OGSÅ: At blive genvalgt var denj lette del af Obamas opgave. Nu kommer den svære: økonomi og tro på fremtiden

Det er imidlertid vanskeligt at se, at den økonomiske hovedpine kan afhjælpes, uden at almindelige amerikanere ofrer noget. Men valgkampens økonomiske populisme har ikke forberedt befolkningen på, hvad fremtiden kan bringe af nedskæringer i offentlige ydelser og populære sociale programmer. Og det kan blive netop den lavere middelklasse, som i den uge sikrede præsident Obamas genvalg, som endnu uvidende kommer til at betale den højeste pris.