Prøv avisen

Østrig gør op med landets nazistiske fortid

Mange institutioner i Østrig ser det i dag som en moralsk pligt at tage et opgør med landets nazistiske fortid. Et eksempel er Leopoldmuseet i Wien, der i øjeblikket viser en udstilling lavet af kunstneren Manfred Bockelmann. Han har tegnet jødiske børn, der blev ofre for nazismen. – Foto: Heidi Dachs.

75 år efter Anschluss er østrigerne omsider begyndt at diskutere landets rolle under Hitler

Snart så man i vores lille by nær ved Wien, hvordan jøder blev pint og tvunget til at gøre gaderne rene med tandbørster.

Sådan mindes den 85-årige østrigske jøde Karl Pfeifer, dagene efter at Østrig i 1938 var blevet annekteret af Adolf Hitlers nazistiske Tyskland.

I det østrigske magasin Profil fortæller han, hvordan rådhuset i hans by allerede aftenen før Østrigs indlemmelse i Tyskland en begivenhed kendt under betegnelsen Anschluss blev pyntet med hagekorsflag, og han husker også, at mange østrigere var glade for at blive en del af Hitlers nazistiske rige.

LÆS OGSÅ:
Nynazisternes musik danner grobund for terror

Cirka 65.000 østrigske jøder mistede livet under nazismen.

I år er det 75 år siden, at Anschluss fandt sted, og på magasinet Profils internetside stiller chefredaktør Sven Gächter bekymret spørgsmålet:

Hvem skal i fremtiden huske os på de gerninger, der fandt sted, når både gerningsmænd og de sidste overlevende ofre snart er døde?

Hans bekymring markerer en interesse for Hitler og nazismen, der er forholdsvis ny i Østrig. Siden krigen har der ellers været utallige eksempler på, at store dele af den østrigske befolkning helst ønskede at glemme årene under Hitler. For eksempel nægtede en række skuespillere i 1988 at spille deres roller i stykket Heldenplatz lavet af Thomas Bernhard, fordi stykket handlede om østrigernes forhold til nazismen.

Nogle østrigere har også forsøgt at fremstille landet som et offer for nazismen: Efter deres mening var Østrig tvunget til at acceptere Anschluss, og Hitlers tropper havde i realiteten besat landet.

Nu slår den tyske avis Süddeutsche Zeitung fast, at næsten alting har forandret sig i Østrig.

Der er ikke meget tilbage af den ophidsede stemning, der hidtil har præget minderne om Anschluss, skriver journalist Cathrin Kahlwelt i en artikel om nabolandet.

Østrigerne bruger en aktuel anledning, 75-året for Anschluss, til at tage et opgør med nazismen. Befolkningens forhold til Hitler før og under krigen belyses blandet andet i en række film, foredrag, skuespil, udstillinger og tv-dokumentarprogrammer.

Ifølge historikeren Oliver Rathkolb er det længe siden, at østrigerne har kunnet føre en så rolig debat om temaet nazisme. Han peger i Süddeutsche Zeitung blandt andet på, at historikere ikke længere skildrer landet som et offer for nazismen, men at de i stigende grad interesserer sig for samfundets og borgernes medansvar for de forbrydelser, der fandt sted under Hitler.

Den nye interesse for Østrigs nazistiske fortid kan mærkes på næsten alle niveauer i samfundet. For eksempel lærer skolebørn nu, at Hitler i 1938 blev modtaget af jublende menneskemasser, der fejrede landets hjemkomst i riget, og gymnasieklasser diskuterer som noget helt selvfølgeligt de begivenheder, der førte til, at 99,73 procent af befolkningen i april 1938 kunne stemme for Anschluss. For blot få år siden ville det have været utænkeligt.

Den nye åbenhed har også haft indflydelse på østrigernes store stolthed, orkestret Wienerfilharmonikerne. I årevis har orkestret nægtet at offentliggøre alle dokumenter om sin rolle under nazismen, men i år har en gruppe historikere fået til opgave at undersøge fortiden. Gruppens resultater kan læses på orkestrets internetside, og der er også blevet lavet en film om emnet.

Det er ikke noget smukt billede, historikerne tegner af orkestret. Allerede før Anschluss var 25 procent af musikerne medlemmer af en nazistisk organisation, og ved krigens ende var hver anden musiker nazistisk partimedlemm. De nye undersøgelser viser, at flere af orkestrets medlemmer var med i SS og fungerede som stikkere for nazisterne.

Ifølge lederen af Wienerfilharmonikerne, Clemens Hellsberg, er det nu slut med at lukke øjnene for orkestrets mørke fortid.

Vi kan ikke sige, at det var os, der stod bag uropførelsen af Bruckners 8. symfoni, Brahms 2. og 3. symfoni og Mahlers 9. symfoni, men at det var de andre, der stod for årene 1938 til 1945. Det er utænkeligt, siger Clemens Hellsberg til Süddeutsche Zeitung.

Efterhånden er det blevet lidt af en moralsk pligt i Østrig at tage et opgør med fortiden, og ingen institutioner vil have det rygte siddende på sig, at de gemmer eller fortrænger noget.

Et eksempel er Leopold-museet i Wien, hvor der i øjeblikket vises en udstilling af portrætter af børn, der omkom i koncentrationslejrene. Tegningerne er lavet af kunstneren Manfred Bockelmann.

Museet er altid blevet bebrejdet, at det ikke har villet beskæftige sig med nazismen, men denne udstilling giver os nu mulighed for at tage et opgør med fortiden på en aktiv og konstruktiv måde, siger museets chef Diethard Leopold.

Chefredaktør Sven Gächters bekymring for, at østrigerne skal glemme fortiden, synes således mere ubegrundet end nogensinde før. Som en af Profils egne journalister, Wolfgang Paternos, siger i en video på Profils hjemmeside:

Mindet om denne krig er ikke som minderne om en krig i det 16. århundrede. Den Anden Verdenskrig vil beskæftige os i lang tid, ja, i flere generationer fremover.