Prøv avisen
Billedserie

10 håndtryk, der ændrede verden

Det historiske håndtryk i Singapore. Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix

Nogle håndtryk kan sætte varige aftryk og være med til at tegne et nyt kapitel i verdenshistorien. Det var vi vidne til i denne uge, da den amerikanske præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un mødtes. Læs her om flere håndtryk, der er gået over i historien

2018: Trump og Kim

Retorikken mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, var indtil for få måneder siden hård og uforsonlig. Deres historiske håndtryk i Singapore kan måske blive startskuddet til et nyt kapitel i forholdet mellem de to atommagter.

2018: Kim og Moon

Kim Jong-un har i det hele taget haft travlt med at trykke hænder dette forår. I april var det Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, der fik både håndtryk og knus af den nordkoreanske leder. Det var første gang i 65 år, at en nordkoreansk leder mødte en sydkoreansk præsident uden for Nordkorea, og derfor var det lidt af en historisk præstation.

2016: Obama og Castro

Forholdet mellem USA og den mellemamerikanske ø-stat Cuba har været uforsonligt siden Den Kolde Krig, da USA har haft et horn i siden på Cubas kommunistiske regering. I 2016 rejste USA’s daværende præsident Barack Obama dog til Cuba for at trykke hænder med Cubas præsident Raul Castro. I en tale til det cubanske folk sagde han samtidig, at det var på tide at lægge fortiden bag sig og gå fremtiden i møde som venner og naboer.

2012: Dronning Elizabeth og McGuinness

Den Irske Republikanske Hær, IRA, kæmpede i mange år en indædt kamp mod det britiske styre. Da Storbritanniens Dronning Elizabeth i 2012 trykkede den tidligere IRA-leder og daværende viceførsteminister i England, Martin McGuinness, i hånden, var det derfor historisk. Dronning Elizabeth mistede selv sin fætter lord Mountbatten, som blev slået ihjel af IRA i forbindelse med kampene mod det britiske styre.

2004: Blair og Gaddafi

”Godt at være her endelig,” lød det blandt andet fra den daværende britiske premierminister Tony Blair, da han i 2004 mødte og trykkede hånd med den i dag afdøde libyske leder oberst Gaddafi. Blair måtte sluge megen ufred før mødet, da Gaddafi blandt andet havde erkendt, at landet var ansvarlig for Lockerbie-terroraktionen i London i 1988, hvor 270 mennesker blev dræbt.

1995: Arafat og Rabin

Oslo-aftalen fra august 1993 var et gennembrud i forhandlingerne mellem Palæstina og Israel. Aftalen var betydningsfuld, fordi Den palæstinensiske Befrielsesfront med Yasser Arafat i spidsen og Israel og landets daværende premierminister Yitzhak Rabin nu anerkendte hinanden som forhandlingspartnere og indledte en fredsaftale. Dette billede er fra september 1995, hvor de to besøgte den daværende amerikanske præsident Bill Clinton i Det Hvide Hus. To måneder senere blev premierminister Yitzhak Rabin snigmyrdet af en jødisk fundamentalist, der var modstander af den mellemøstlige fredsproces.

1985: Reagan og Gorbatjov

Da den forhenværende amerikanske præsident Ronald Reagan og den daværende sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov i 1985 gav hånd i Schweiz, skabte det håb om, at enden på Den Kolde Krig var nær. To år senere kunne den amerikanske præsident sige de berømte ord "Mr. Gorbachev - tear down this wall" under en tale ved Berlinmuren.

1979: Sadat og Begin

Den Israelsk-egyptiske Fredsaftale blev indgået i 1979. Her ses den tidligere egyptiske præsident Anwar Sadat, den daværende amerikanske præsident Jimmy Carter og den daværende israelske premierminister Menachem Begin ved underskrivelsen af aftalen. Året efter modtog den egyptiske og den israelske leder Nobels Fredspris for deres arbejde. I 1981 blev præsident Anwar Sadar myrdet.

1975: Leonov og Stafford

Sovjetiske Aleksej Leonov og amerikanske Thomas Stafford gav hånd til hinanden henover Vesttyskland under den fælles amerikansk-russiske Apollo-Soyuz mission i 1975, som markerer slutningen på rumkapløbet mellem de to nationer. Her ses de sammen med en amerikansk astronautkollega, Donald Slayton (tv.), som også var med på rumflyvningen.

1972: Nixon og Mao

Det var uventet, da USA’s daværende præsident Richard Nixon i 1972 rejste til Kina. Besøget var det første, en amerikansk præsident havde aflagt Folkerepublikken Kina, og det kom til at lægge fundamentet til en normalisering af forholdet mellem de to lande, der ellers havde anset hinanden som fjender. Selvom Nixon var i Kina i en uge, mødte han kun Mao - den tidligere formand for det kommunistiske parti i Kina - én gang, hvor han også fik lejlighed til at trykke hans hånd. På dette billede er præsident Nixon og førstedamen Pat Nixon på virksomhedsbesøg med den kinesiske ministerpræsident Zhou Enlai, mens en stor statue af Formand Mao holder øje i baggrunden.

Foto: Scott Stewart/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix
Foto: AP/Ritzau Scanpix
Foto: AP/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Susan Walsh/AP/Ritzau Scanpix
Foto: AP/Ritzau Scanpix