Prøv avisen

10 spøjse kendsgerninger om royal baby

Den britiske prins William og Kate med den kommende baby, fremstillet af kunstneren Genny Di Virgilio. Foto: Marco Cantile Demotix Denmark

Niagara Vandfaldet vil blive lyserødt eller lyseblåt, når kommende britisk tronarving er født

Herunder 10 spøjse kendsgerninger om den kommende britiske tronarving, som hertuginde Kate har født i London:

1: Slægtsforskere siger, at babyen er fjernt beslægtet med Dracula, en rumænsk greve fra 1400-tallet, som inspirerede Bram Stoker til at skrive sin berømte vampyrhistorie.

2: Fodboldstjernen David Beckham har antydet, at det royale par bør opkalde deres barn efter ham. Jeg synes, at de skal vælge navnet David, hvis det er en dreng, sagde han i et nyligt interview.

3: Det var tidligere sædvane, at den britiske indenrigsminister overværede royale fødsler, hvilket skulle garantere arvingernes legitimitet. Heldigvis for Kate blev denne tradition ophævet i 1936.

BILLEDSERIE: Babyfeber i England

4: Babyen får ikke nødvendigvis et efternavn, men hvis William og Kate ønsker det, kan de vælge mellem Mountbatten-Windsor, Wales eller Cambridge. Barnets titel bliver prins af Cambridge.

5: Verdensberømte seværdigheder som Niagara Vandfaldet, Torontos CN Tårn og fontænerne på Londons Trafalgar Square blev lyseblå efter fødslen. Var det blevet en pige, var seværdighederne blevet røde.

6: Hos bookmakerne kunne man spille på alt fra barnets navn til dets hårfarve. Bookmakernes favorit blandt navne er George. Hvis det var blevet en pige, var favoritnavnet Alexandra.

7: Babyen havde allerede før fødslen sin egen Wikipedia-side Barn af hertugen og hertuginden af Cambridge og sin egen Twitter-konto med eget hashtag, @RoyalFoetus.

8: Da prins William blev født i 1982 kom verdenspressen ikke til at vente uden foran fødeklinikken. Hans mor, prinsesse Diana, havde sagt, at der var termin den 1. juli, mens prinsen blev født 10 dage tidligere, hvorved pressen var helt uforberedt.

9: Den tidligere australske premierminister Julia Gillard har strikket en kænguru til babyen.

10: Finland har sendt William og Kate en gave i form af en særlig baby box, som alle vordende finske mødre modtager, og som blandt andet omfatter babytøj.