100-årige Betty Reid er parkbetjent i mindepark: Hun fortæller de glemte sorte kvinders historie

Den nu 100-årige Betty Reid Soskin blev som 85-årig parkbetjent for at sikre, at afroamerikanske kvinders bidrag til USA og dets krige huskes

Betty Reid Soskin er som 100-årig den ældste parkbetjent i en af USA’s nationalparker. Hun søgte i 2007 helt bevidst jobbet som betjent i mindeparken for kvindelige fabriksarbejdere under Anden Verdenskrig, fordi hun oplevede, at hendes og andres sorte indsats under krigen blev negligeret. Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Da Betty Reid Soskin for 21 år siden arbejdede for en californisk lokalpolitiker, deltog hun i et planlægningsmøde for en ny historisk museumspark til ære for amerikanere, der under Anden Verdenskrig bidrog til krigsindsatsen.