106-årig husker stadig massakren på sorte i Tulsa

Præsident Joe Biden i Greenwoods kulturcenter - 100 år efter en massakre på sorte i 1921 i byen Tulsa. Blodbadet betegnes som et af de værste forløb med racemæssig vold i USA's historie.
Præsident Joe Biden i Greenwoods kulturcenter - 100 år efter en massakre på sorte i 1921 i byen Tulsa. Blodbadet betegnes som et af de værste forløb med racemæssig vold i USA's historie. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix

Præsident Joe Biden fløj tirsdag til Oklahoma for at mindes ofrene for en massakre på sorte i 1921 i byen Tulsa. Blodbadet betegnes som et af de værste forløb med racemæssig vold i USA's historie.

Forud for præsidentens ankomst lovede Det Hvide Hus en række nationale initiativer og milliarder af dollar til projekter, som skal mindske forskelle og kløfter mellem sorte og hvide i Tulsa og andre steder.

Biden skulle i Tulsa mødes med overlevende fra massakren og pårørende til ofrene.

Det var den 31. maj 1921, at en gruppe sorte mænd gik op til domhuset i Tulsa for at beskytte en ung, sort mand, som var blevet beskyldt for at have overfaldet en hvid kvinde. De blev mødt af en rasende hob bestående af hundredvis af rasende hvide mænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kom til spredte fægtninger, og skud blev affyret.

Men ved daggry næste dag gik en stor gruppe hvide ned i de sortes bydel, Greenwood, og foretog lynchninger. Der blev plyndret, og huse blev stukket i brand. Antallet af dræbte sorte er i dag blevet opgjort til mindst 300. Over 10.000 var blevet gjort hjemløse.

- Jeg var meget lille, men jeg kan huske, at jeg løb, og at soldaterne kom, siger den 106-årige Lessie Benningfield Randle til nyhedsbureauet Reuters.

Massakren fik næsten ingen plads i historiebøger og skoleundervisning, viser undersøgelser, som er sat i gang i de seneste to årtier af delstaten Oklahoma.

- Jeg ønsker blot, at præsidenten skal føle den smerte, vi lever med her, siger den lokale aktivist Kristi Williams.

- Der er gået 100 år, og vi lever stadig med mange negative følger. Det gælder boliger og økonomi - og den jord, som blev taget fra os, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/AFP