Prøv avisen
Global debat

Skal de rige lande fortsat være lukket for flygtninge?

Demonstranter gik i går på gaden i silende regn i den japanske hovedstad, Tokyo, for at kræve, at asylsøgere får tildelt visa og ikke længere rutinemæssigt bliver tilbageholdt. Foto: Reuters/Yuya Shino/Scanpix

Japan gav sidste år asyl til 11 ud af 5000 ansøgere og har i det seneste årti kun godkendt godt 300 ansøgninger. Det er den laveste andel i et udviklet industriland

Millioner af flygtninge fra Syrien har spredt sig ud over kloden. 61 af dem er siden 2011 nået frem til det fjerne Japan, hvor de har søgt om asyl.

Men indtil nu har kun tre syrere fået deres ansøgning godkendt. Over halvdelen af de afviste har dog fået lov til at blive i landet af humanitære grunde. Fire unge syrere, der ankom til Japan i 2012 og stadig opholder sig i landet, fører retssag mod den japanske stat for at få deres ansøgninger godkendt.

Hiroshi Miyauchi, advokaten, som fører deres sag, har kaldt det ”forfærdende”, at ikke en eneste syrisk asylansøger er godkendt.

Tallene for syrere afspejler, at Japan er et udsigtsløst land at flygte til. Japan gav sidste år asyl til 11 ud af 5000 ansøgere og har i det seneste årti kun godkendt godt 300 ansøgninger. Det er den laveste andel i et udviklet industriland.

Japans regering skrev i 1981 under på FN's flygtningekonvention, og landet er den næststørste bidragyder til Flygtningehøjkommissariatet, UNHCR. En praksis, der blev etableret, da japaneren Sadako Ogata i 1990'erne var chef for UNHCR.

Hver eneste asylansøgning behandles - omstændeligt og langsomt - på basis af konventionens bestemmelser. Kritikere mener, at man administrerer dem unødigt restriktivt. Mange afvises, fordi de ikke kan fremvise fysisk dokumentation for, at de personligt er forfulgt i hjemlandet - hvilket er et umuligt krav for mange at leve op til.

”Der er ingen uafhængighed, retfærdighed og gennemskuelighed i processen. Immigrationskontoret er mere optaget af kontrol med indvandring end med beskyttelse af flygtningene,” siger Mieko Ishikawa, der er direktør for organisationen Forum for Refugees Japan, til den tyske radio- og tv-station Deutsche Welle.

Så sent som i går var der en demonstration i Tokyos gader mod, at alle flygtninge, som kommer til landet og søger om asyl, rutinemæssigt tilbageholdes af politiet i deres første halve år i landet.

De kritiske røster påpeger også, at Japan intet apparat har etableret til at give bistand og opbakning, så de få flygtninge, der faktisk godkendes, kan komme godt i gang med et liv i Japan.

Antallet af asylsøgere er steget i de senere år til de nævnte 5000 sidste år. Der er ingen tvivl om, at en stor del af denne stigning skyldes en ny praksis fra 2010. Asylsøgere kan nu få tilladelse til at arbejde i landet efter seks måneder, mens deres ansøgning bliver behandlet. Mange ansøger for at få denne kortfristede arbejdstilladelse ad bagvejen uden at drømme om nogensinde at få deres ansøgning godkendt. Sidste år blev en mand fra Nepal anholdt for at stå bag den type menneskehandel.

”De fleste af dem kommer ikke af politiske grunde. I lande som Nepal og Sri Lanka tror mange, at de kan komme til Japan for at få arbejde,” forklarer Hiroshi Kimizuka, direktør for afdelingen for flygtningegodkendelse i Justitsministeriet, til nyhedsbureauet Reuters.

Når politikere og embedsmænd i Japan - ligesom mange på gade og vej - er skeptiske ved indvandring, skyldes det ikke modstand mod muslimer eller folk med andre religioner. De behandles ofte med større respekt, når først de er der, end de ville møde i Vesten.

Men landets konservative elite hylder landets etniske og sproglige ”homogenitet” som en af dets styrker. Derfor er det et radikalt brud, at der nu arbejdes på en ny indvandrerpolitik. Japan er af demografiske årsager nødt til at lukke grænserne op. Der er i flere årtier født alt for få japanere, og nogen skal i de kommende årtier udføre alle de job, der er nødvendige for at få samfundet til at fungere.

”Vi er hverken ude på at øge eller mindske antallet af flygtninge, som kommer til Japan. Vi vil blot sikre os, at virkelige flygtninge får en hurtig behandling,” siger Hiroaki Sato, en embedsmand i Justitsministeriet, som har været med til at formulere den nye lovgivning, til Reuters.

Formålet med den nye lovgivning er med ministeriets ord at ”fremme bestræbelser på at acceptere udlændinge med evner, som kan hjælpe med at give ny styrke til økonomien og samfundet.”

Blandt andet skal der lukkes særligt godkendte bygningsarbejdere ind i landet, mens byggeriet forud for De Olympiske Lege i Tokyo i 2020 foregår. Og den udskældte ”praktikant”-ordning, hvor unge fra nabolandene uddannes ved at arbejde for lav løn med landbrug og småindustri i Japans uddøende udkantsområder, udbygges.

Men lovændringerne betyder næppe, at der kommer flere flygtninge ind i landet. Det er ikke meningen med dem.